Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Juno Beach

Juno Beach var en af de fem strande, de Allierede gik i land på under deres invasion af det tysk-besatte FrankrigD-Dag den 6. juni 1944 under Anden Verdenskrig. Stranden strakte sig fra Courseulles – en landsby lige øst for den britiske strand Gold – til Saint-Aubin-sur-Mer og til lige vest for den britiske strand Sword. Erobringen af Juno var den canadiske hærs ansvar med søtransport, minerydning og et bombardement fra søsiden fra Royal Canadian Navy og det britiske Royal Navy samt med hjælp fra de Frie Franske, tropper fra Norge og andre allierede sømagter. Målet for 3rd Canadian Infantry var at afskære vejen Caen-Bayeux, erobre lufthavnen Carpiquet vest for Caen og danne et link mellem de to britiske strande på begge flanker.

Stranden blev forsvaret af to bataljoner fra den Tyske 716 Infanteridivision med hjælp fra 21. Panzer Division i reserve nær ved Caen.

Invasionsplanen gik ud på, at to brigader fra 3rd Canadian Division skulle lande på strandens to sektorer – Mike og Nan – og fokusere på Courseulles, Bernières og Saint-Aubin. Det var håbet, at det indledende bombardement fra sø- og luftsiden ville gøre forsvaret på stranden mere blødt. Derudover skulle der bringes støtte ind fra forskellige væbnede brigader. Straks som landingszonerne var sikret, skulle reservebataljonerne ind og fortsætte inde i landet, og der skulle etableres kontakt med Royal Marine samt til enhederne på Sword. Det var planen, at inden aftentide på D-Dag skulle lufthavnen Carpiquet og jernbanelinjen Caen-Bayeux være erobret.

Da tropperne gik i land, mødte de voldsom modstand fra den tyske 716. division. De indledende bombardementer viste sig mindre effektive, end man havde håbet de ville, og barsk vejr havde forsinket første bølge af angreb til så sent som klokken7.35. Der var store tunge tab i de indledende minutter af angrebet. Overlegenhed i antal, koordineret beskydning fra artilleri og tunge køretøjer var dog i stand til rydde kystforsvaret i løbet af to timer. Reserverne gik i land mellem klokken 8.30 og 11.40.

Resultatet af fremrykningen mod Carpiquet og Caen-Bayeux jernbanen var med blandede resultater. De mange mænd og køretøjer på vejene skabte lange køer mellem landgangsstederne og angrebene mod syd. 7th Brigade mødte tung modstand, før den mødtes med de britiske divisioner ved Creully, og 8th Brigade mødte hård modstand ved Tailleville, mens 9th Brigade nåede Carpiquet tidligt om aftenen. I Saint-Aubin mødte Royal Marine så stor modstand, at de ikke var i stand til at møde de britiske på Sword. Klokken 21.00 den 6. juni 1944 fik alle operationer ordre om at stoppe op. 3rd Canadian Infantry Division var den af alle landtropper, som nåede længst indlands på D-Dag.


Juno Beach lige udenfor Bernieres den 6. juni 1944. Foto: wikipedia

Fakta om Juno Beach

Byerne på Juno Beach er Courseulles-sur-Mer, Saint-Aubin og Bernieres. Canada, Storbritannien, de Frie Franske og Norge stod overfor det Nazistiske Tredje Rige. John T. Crocker og Rod Keller var de overordnede ledere, mens Wilhelm Richter havde ansvaret hos nazisterne for afsnittet. Der døde 340 allierede soldater på D-Dag, og 574 blev såret.

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.