Kammen fra Frienstedt
Et af de tidligste og fineste eksempler på brug af runer udenfor Skandinavien. På en kam fra år 300 har man i midttyske Erfurt fundet brug af runer.
En udgravning i Frienstedt, en bydel i det vestlige Erfurt, førte frem til en germansk boplads, hvor man har gjort en stribe interessante arkæologiske fund fra cirka år 300. Det mest kendte fund fra bopladsen er en kam af hjortegevir, hvorpå man har fundet en runeindskrift, der er det suverænt tidligste eksempel på runer i det germanske kulturområde og det sydligste eksempel på runer i det hele taget.
Kammen er lavet af et hjortegevir. Den blev fundet i talrige smådele i et offerskrin. Kammen bærer en perfekt runeskrift i ordet ”KABA”, hvilket på runesprog skulle betyde KAMBA, der på germansk står for KAMM/KAM. Det afsluttende A er en sproghistorisk sensation. Fundet har været med til at skabe et bindeled, man i mange år havde håbet på at finde, nemlig en sammenhæng mellem urgermansk sprog og de senere vestgermanske sprogfamilier angelsaksisk, nederlandsk, frisisk og tysk.
De første eksempler på runer i Skandinavien stammer fra omkring år 150 e.v.t. De har dog næsten udelukkende været brugt om enkeltgenstande og aldrig i længere beskrivelser. Først omkring år 450 e.v.t begyndte runeindskrifter at være længere udsagn. Indtil år 500 har brug af runer været indskrænket til det skandinaviske, hvorefter de breder sig til Sydtyskland, det nederlandske samt de britiske øer. I den sammenhæng har brugen af runer i det mellemtyske været et sjældent privilegium.
Hidtil havde der kun været kendt fire genstande fra Thüringen med runer. De var blevet fundet ved en udgravning i banegårdsområdet i Weimar og stammede fra det 6. århundrede. Udenfor Skandinavien har man kun kendskab til to fund med runer fra omkring år 300. Det gælder en boplads i Märkisch Schweiz øst for Berlin og fra det vestlige Ukraine. Fundet kan dog ikke alene sandsynliggøre en større udbredelse af runeskrift i det mellemtyske, men kun indikere, at området har haft enkeltpersoner med kendskab til runer.
Under udgravningerne ved Frienstedt gjorde man så mange fund, at der har været tale om en boplads fra tiden mellem 1. og 5. årh. Der var både gravpladser og offersteder. Særlig bemærkelsesværdig var det store antal romerske bronzemønter, man fandt på en så betragtelig boplads mere end 200 kilometer bag den romerske grænse dybt inde på barbarisk territorium. Meget tyder på at, de romerske bronzemønter har været samlet ind af germanere og omsmeltet af germanske smede. Gravpladsen har ikke bare påvist en kontakt til romerne, men også til det skandinaviske rum, idet der blev fundet en Fibula (sikkerhedsnål) fra Gotland eller det sydlige Sverige.