Kielerfjorden
Kielerfjorden er en cirka 17 kilometer lang og smal fjord ved Østersøen, der blev skabt i den sidste istid grundet gletscherbevægelser. Den ligger mellem Jernved (tysk: Dänischer Wohld) i vest og Wagrien i øst og strækker sig fra dens sydlige ende ved Hörn i centrum af Kiel til den ydre del af fjorden, som glider over i Kielerbugten. Ved Frederiksort (tysk: Friedrichsort) er fjorden – der danner en naturlig dybvandshavn – kun 1 kilometer bred og blev tidligere sikret af fæstningen Frederiksort, som blev opført af den danske konge Frederik III. i 1663.
Ved Neumühlen-Dietrichsdorf på den østlige bred udmunder floden Schwentine i fjorden. I Kiel-Holtenau på den vestlige del af bredden befinder det enorme sluseanlæg til Kielerkanalen sig – som indtil 1948 hed Kaiser-Wilhelm-Kanal. Den mest befærdede kunstige vandvej i verden forbinder Nordsøen ved Elbens udmunding med Østersøen og sparer den internationale skibsfart for en 800 kilometer lang omvej nord om Jylland igennem Skagerrak og Kattegat. I 2012 passerede 34.879 skibe kanal og fjord.
Kielerfjordens geografi
Igennem Kieler Fjorden forløber også grænsen mellem landsdelene i de tidligere hertugdømmer Slesvig og Holsten. De områder, der ligger nord for Kielerkanalen – Holtenau, Frederiksort, Falckenstein, Schilksee, Strande og Bülk – hører til Slesvig og mere specifikt Sydslesvig. De øvrige byer og bydele hører til Holsten.
Der er en tæt strøm af færdsel på Kielerfjorden, først og fremmest handelsskibe, der passerer igennem Kielerkanalen, men derudover bil- og personfærger til og fra Skandinavien, samt havnefærger og sejlbåde. Dette gør, at fjorden har et stort udbud af sejlbådspladser. Under fjorden løber den 1.368 meter lange fjernvarmetunnel Kiel.
På den vestlige bred af fjorden finder man fra centrum (syd) og mod nord først Kiel-Centrum hvor de store skandinaviensfærger ligger til. Derefter bydelen Düsternbrook, derpå Wik, hvor Slesvig-Holstens parlament har til huse, så Holtenau med de store sluseanlæg til Kielerkanalen, derpå Frederiksort med den oprindelige fæstning og siden et stort industristed. Derefter Falckenstein med Kiels betalingsfrie strand med navnet Friedrichsort. I Schilksee ligger Olympiacentrum Schilksee, hvor de olympiske sejlsportskonkurrencer fandt sted i 1972. Derpå ligger Strande med fiskeri og sportshavn og endelig Bülk med fyrtårnet Bülk.
På den østlige bred fra nord mod syd har byerne navnene Heidkate, Wendtorf – der er kendt feriested og en yachthavn – Stein, Østersøbadet Laboe, som er et kendt feriested, men også med marinemindesmærket samt ubåden 995, som man kan besøge, og endelig fiskerihavn, industrihavn, museumshavn og 2 yachthavne, Möltenort med fiskeri og sportshavn, Heikendorf, der også har et ubådsmindesmærke. Kitzeberg. Mönkeberg med Yachthavn. Neumühlen-Dietrichsdorf med handelshavnen. Wellingdorf, hvor Schwentine munder ud i fjorden. Ellerbek med den tidligere fiskerby samt Gaarden-Ost, hvor Howaldtsværftet ligger.
Udnyttelse af havnen og liv i fjorden
Kielerfjorden er meget præget af menneskers indgreb, da bredderne ofte er beskyttet/befæstede, og der er en lang række havneanlæg, som har tilpasset sig skibstrafikken. Derudover findes der omkring 30 forskellige fisketyper i fjorden. Eksempelvis findes den lidt bizarre ulk samt andre bunddyr her. Torsken bruger primært fjorden til at gyde. Lokket til af det friske flodvand fra Schwentine kommer der også laks, havørred og sild i fjorden. På grund af, at der også flyder en del vand til med lavt saltindhold, omfatter bestanden også fiskearter som Aborre og Gedde.
Besynderligheder
I hårde vintre kan fjorden fryse til, men isbrydere kan frigøre sejladsen. Det skete i både 1995/96 og under den store isvinter 1978/79.
Pingback: Kielerkanalen | Historiskerejser.dk