Knudsgilder
En handelssammenslutning i byerne rundt om Østersøen, der er sammenlignelig med Hansestæderne, og virkede i de danskinfluerede områder rundt om Østersøen, og stod i opposition til Hansestædernes magt.
I 1169 erobrede den danske konge Valdemar I. den Store den vendiske hovedbastion Rygen. Det satte en stopper for de mangeårige vendiske plyndringstogter i Østersøområdet, der i særdeleshed havde ramt de syddanske kystbyer. Det hævede også Danmark op som en stormagt ved Østersøen.
De første Knudsgilder blev oprettet i byen Slesvig i første halvdel af 1100-tallet under Valdemar den Stores fader Knud Lavard, og navnet menes både, at kunne have haft oprindelse i såvel Knud den Store som Knud den Hellige (der blev myrdet i Albani Kirke i Odense ). I 1134 skulle medlemmer af Knudsgilderne angiveligt have dræbt den danske konge Niels i Slesvig Domkirke som hævn for dennes medvirken til drabet på Knud Lavard.
I 1170 blev Knud Lavard helgenkåret, hvilket fik knudsgilderne til at brede sig endnu mere, og nu med sikkerhed tog Knud Lavard som deres navngiver. Knud Lavards søn Valdemar I. den Store havde held til at sikre de danske Knudsgilder, de samme rettigheder som tyske købmænd i Lübeck få år forinden havde fået i form af Artlenburger Privilegierne, nemlig at handle på Østersøen helt til Novgorod.
Deres primære funktion var indledningsvis at støtte hinanden til søs, at fremme søhandelspolitik i de byer hvor de var repræsenteret. Med tiden blev det vigtigere at danne en dansk modpol til de mange hansestæder. På sit højdepunkt fandtes der mere end 30 Knudsgilder i dagens Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland, Blekinge, Gotland, Åland og Tallinn.
Knudsgildernes segl. Fra www.altstaedter-st-knudsgilde.de
Knudsgildernes storhedstid var i perioden 1170 til 1225. Derefter blev det mere regionalt og sværere for dem at konkurrere med Lübeck og hansestæderne. Men de fortsatte med at eksistere langt op i tiden.
Flensborg fik sit Knudsgilde i år 1200, næsten 50 år før byen fik sine byrettigheder.
De der lå i Danmark, blev alle opløst, da reformationen blev gennemført i 1536, idet at deres udgangspunkt var den katolske danske helgen Knud Lavard, og dennes grav i Ringsted. Udenfor Danmark overlevede mange Knudsgilder helt op til vores samtid. Tallinn helt frem til 1920.
I Flensborg har gildet været lukket flere gange, men siden 1844 har det nuværende gildelaug været åbent, og er stadig aktivt i dagens Flensborg. I Vor Frue Kirke havde lauget deres eget alter.
