Ludvig XVI af Frankrig

Ludvig XVI. var konge af Frankrig og Navarra fra 1774, til han blev afsat i 1792. Han blev henrettet i Paris 21. januar 1793.

Ludvig eller Louis Auguste blev født 23. august 1754 på Versailles og døde som nævnt ovenfor 21. januar 1793 i Paris. Han var af slægten Bourbon og Hertug af Berry og blev fra 1765 fransk Dauphin – kronprins – da hans far pludselig døde, og endelig konge fra 1774, da hans farfar døde. Han var den sidste franske konge fra det såkaldte Ancien Régime.

Ludvig havde fået en svær arv fra sin farfar Ludvig XV., da Frankrig stod på randen af finansiel ruin, og i rammerne af det absolutte monarki kunne kongen ikke overkomme denne krise.

Som følge af den Franske Revolution blev han afsat i 1792, men forinden tvunget til at omdanne det absolutte monarki til et konstitutionelt monarki i 1791, hvor han indtil 1792 fungerede som konge af franskmændene. Han blev dømt til døden af de revolutionære domstole og henrettet i guillotine.

Dagens blik på Ludvig XVI. er differencieret. Historikere har anset ham som en ærlig mand med gode hensigter, der dog havde markante problemer med at få monarkiet reformeret og at fratage privilegier fra de øvre stændere, adel og gejstlige, hvilket dermed ikke kunne forhindre en statsbankerot. Som repræsentant for Ancien Régime anses han af radikale kræfter som den ansvarlige for miseren op til den Franske Revolution.

Ludvigs Liv

Ludvigs forældre var Dauphin (kronprins) Ludvig Ferdinand (1729-1765) og Maria Josepha af Sachsen, datter af Friedrich August II. Kurfyrste af Sachsen og Konge af Polen førte et tilbagetrukket, næsten borgerligt familieliv i en stille sidefløj på Versailles på afstand af det hektiske hofliv. Det skyldes tildels at kongens faedr ikke havde tilgang til regeringsanliggender og ikke havde noget ansvar.

Ludvig fik sit navn efter begge hans bedstefædre Ludvig-August samt titlen Hertugen af Berry. Fødslen fandt sted – protokolmæssigt – under opsyn af Hoffet – hvilket skulle ske når der kunne være tale om den fremtidige tronfølger og dermed også de vigtigste repræsentanter, hvilket blandt andet talte tre ministre, der kunne bevidne ægtheden af den fødte. Der blev afsunget Te Deum og affyret et fyrværkeri af Kongen, hvilket var sædvane for en mandlig efterkommer. Ludvig havde da han blev født en søster – Zephyrine (1750-55) og en bror Louis Joseph Xavier født i 1751 – Hertug af Bourgogne. Ludvig var dermed tredje led til at arve tronen – foran stod hans 35-årige fader og hans 3-årige broder – dermed var hans vej til tronen usandsynlig.

Opsynet med børnene blev varetaget som en lukrativ post, som man typisk fik i form af et intrigespil. Ammen der skulle stå for at made ham var ikke i stand til at producere nok mælk. Den godt betalte post sorterede direkte under Indenrigsministeren der havde hele 6 forskellige erstatnings-ammer. Man opdagede dog først baggrundene for at Ammen skulle erstattes efter en måned. Den schweiziske læge Tronchin, livlæge til Voltaire blev tilkaldt og fik sat en kurophold på Bellevue ved Meudon. Det reddede hans liv som spædbarn. Opgaven med pleje og opdragelse indtil hans sjette år blev varetaget af Comtesse de Marsan, søster til Marskal Rohan-Soubise der var Guvernante til Frankrigs Børn.

Den traditionelle overgang til status af voksen kom som 6-årig. Det betød talrige medicinske undersøgelser. Det blev fastslået at barnet var sundt og rask.

Han blev derefter anbragt i en husstand ved Hoffet sammen med hans ældre bror Louis Joseph Xavier og de yngre brødre og senere konger Louis XVIII og Charles X. De havde eget personale. Da Louis Joseph Xavier den 22.marts 1761 døde af Knogletuberkulose døde rykkede Ludvig som 6-årig op som nummer 2 i tronfølgen efter hans fader. Da hans fader døde 20.december 1765 blev han som 11-årig tronfølger.

Forældrene tillagde det stor værdi med en universel og omfattende uddannelse, særligt vigtig var interesse for Historie, Religion, Formidling af Retfærdighed og Regeringsførelse. Opdragelsen var autoritær hvor mindre uagtsomhed blev straffet hårdt.

Opdragelsen blev varetaget af Hertug La Vauguyon sammen med huslærer som Jean-Gilles du Coëtlosquet, Biskoppen af Limoges og Abbeden af Radonvilliers – et medlem af Académie francaise. Begge gejstlige stod Jesuitterne nær. Faderen og – efter hans død – moderen efterprøvede hans læringsevner strengt. Faderen stod Jesuitterne nær og i særdeleshed Pater de Neuville. Han tillod den otteårige Berry med mindre liv og mismod som hans prinsebrødre. Han var kendt for sine gode egenskaber i Latin og Historie samt for en god hukommelse

Opdragelsesmetoderne fra La Vauguyon måtte have været ganske afskrækkende på Ludvig XVI. Da han stod for at skulle opdrage hans egne børn afviste han La Vauguyon med ordene “Det gør mig ondt at måtte afvise dig, da de må vide at såvel de som jeg er blevet slet opdraget.”

Print siden her