Maria Anna von Bayern (1805-77) dronning af Sachsen
Maria Anna Leopoldine Elisabeth Wilhelmine von Bayern var prinsesse af Bayern og dronning af Sachsen. Hun blev født 27.januar 1805 i München og døde 13.september 1877 i Wachwitz. Hun var tvillingsøster til Kejser Franz Joseph I. af Østrig – Ærkehertug Sophie af Østrig.
Maria Annas tidlige liv og Dronning af Sachsen
Maria Anna var datter af Kong Maximillian I. Joseph von Bayern og hans anden dronning Karoline Friederike Wilhelmine von Baden. Hun og hendes tvillingsøster Sophie var det kongelige pars andet tvillingepar. I 1801 havde dronning Karoline bragt et tvillingepar til verden – ligeledes 2 døtre. I familien omtalte man Maria Anna som “Marie”. I 1811 blev den protestantiske filolog Friedrich Wilhelm Thiersch lærer for Maria Anna og hendes søstre; Elisabeth Ludovika, Amalie Auguste samt Sophie, hvor de lærte om Litteratur, Geografi og Historie.
Den 24.april 1833 giftede Maria Anna i Dresden sig med kronprins Friedrich August II, der fra og med 1836 blev konge af Sachsen – hvilket samtidig gjorde Maria Anna til dronning af Sachsen. Dengang skrev Friedrich August II til sin daværende statsminister Hans Georg von Carlowitz at hans valg af ægtefælle var “et fortræffeligt valg da prinsessen var i besiddelse af et højt åndeligt niveau og havde et stort hjerte”; dermed virkede ægteskabet til at blive lykkeligt. Men ægteskabet blev – ligesom kongens første ægteskab – barnløst. Maria Anna var dåbstante til hertuginde Marie af Bayern (født 1841), den fjerde datter af hendes yngre søster Hertuginde Ludovika af Bayern. Marie af Bayern blev den sidste dronning af Kongeriget Napoli-Sicilien og blev kendt som “Heltinden var Gaeta”.
Maria Anna drog med hendes gemal på længere rejser igennem Sachsen, hvilket hjalp Kongen til tiltagende popularitet og gjorde at regentparret fremstod som energisk og omsorgsfuldt. I oktober 1836 udråbte Maria Anna med baggrund i den verserende hungersnød i Erzgebirge og Vogtland til at grundlægge kvindeforeninger.
Den saksiske konges dødelige uheld
I 1854 rejste Maria Anna og Friedrich August II til Bayern, hvor de deltog i Erste Allgemeine Deutsche Industrieausstellung (Første Almene tyske Industriudstilling) i München. De overværede udstillingen og tog derefter til Possenhofen, hvor de besøgte Maria Annas yngre søster Hertuginde Ludovika von Bayern. Mens Maria Anna blev i Possenhofen, rejste kongen med hans fløjadjudanter og kammerlakajer til Obere Inntal (den øvre dal ved floden Inn). I årevis havde han haft en stor lidenskab for at udforske Alperne og havde besøgt Tirol adskillige gange. Den 9.august 1854 kom kongens hestevogn i slinger ved byen Imst i bydelen Brennbichl ved broen over Inn. Vognen blev bremset brat, hvilket bragte vogn og heste i kollision. En af hestene landede på kongens hoved med fuld vægt direkte ved det venstre øre. Selvom det lykkedes at bringe kongen til det nærliggende gæstehus, så døde han uden at få sin bevidsthed igen.
Tiden som enke
Efter hendes mands ulykkelige død lod Maria Anna opføre et mindekapel hvor han døde (i Brennnichl ved Imst i Tyrol) i nygotisk stil, der blev indviet den 4.august 1855. Hun døde 13.september 1877 i en alder af 72 år i Wachwitz og blev begravet i den katolske Hofkirche i Dresden.
Skriftlige korrespondancer
I årene 1844-77 førte hun en livlig korrespondance med forfatterinden Ida Hahn-Hahn (1805-80). Det handler om 35 breve fra Ida Hahn-Hahn til dronningen, mens dronningen har beviseligt sendt 54 breve den anden vej. De er bevaret på Fritz Reuter Literaturarchiv i Berlin.
Ærestildelinger
I 1839 opkaldtes et jernværk ved Cainsdorf ved Zwickau med navnet Königin-Marien-Hütte. Mest kendt er imidlertid Marienbrücke i Dresden der krydser Elben centralt i byen.
Pingback: Marienbrücke (Dresden) - Historiskerejser.dk