Markedspladsen – Rynek Glówny i Krakow

Markedspladsen i den gamle by Stare Miasto i Krakow er byens centrale plads, der danner centrum i byen. Den stammer tilbage fra det 13. århundrede og er en af de største middelalderlige pladser i Europa med et areal på 3.79 hektar. Derudover er den kåret til at være Europas bedste udendørsplads i forhold til liv på pladsen, hvilket gentagne gange har været med til at placere Krakow som anbefalelsesværdig at besøge.

Den centrale plads er centreret rundt om historiske byhuse – kamienice – og kirker. Pladsen domineres af Klædehallen – Sukiennice – der blev genopført i 1555 i rernæssancestil, og hvis udsmykning består af både smukke attika og polske brystninger dekoreret med tilskårede masker. På den ene side af Klædehallen står Rådhustårnet og på den anden side Adalbertkirken fra det 10. århundrede samt monumentet for Adam Mickiewicz fra 1898. På den bageste side af pladsen rejser det gotiske tårn på Mariakirken sig, kendt for Veit Stoss fantastiske træskårne alter. Markedspladsen har intet rådhus på trods af, at det har et rådhustårn, da rådhuset ikke har overlevet til denne tid.

Markedspladsens historie

Markedspladsens primære funktion var fra starten at fungere som handelsplads. Efter at Krakow var blevet ødelagt med den mongolske invasion i 1241, blev pladsen genopbygget i 1257 og dens kommercielle funktion forbedret med erhvervelsen af byrettigheder – de såkaldte Magdeburg-Rettigheder – som man fik af Storhertug Boleslav V. den skamfulde af Polen. Pladsen blev designet således, at hver side havde tre vinkelrette gader, der førte ind mod pladsen. Undtagelsen er vejen Grodzka, som er meget ældre, og som forbinder pladsen med Wawel. På dette tidspunkt var det meste af pladsen fyldt med mindre handelsboder og en lang række administrative bygninger med en form for ringvej rundt om disse. Det var Kong Kasimir III. den Store, som oprindeligt byggede den gotiske klædehal samt rådhuset, der fyldte næsten en fjerdedel af pladsen. På dette tidspunkt var Krakow hovedstad i Kongeriget Polen og medlem af Hansestæderne, og dens rigdom gjorde den til en betydelig europæisk metropol.

Ud over pladsens handelsmæssige funktioner har den også været vidne til en lang række historiske begivenheder, og ofte kunne man også på pladsen overvære offentlige henrettelser af fanger, der havde siddet fanget i rådhuset. Derudover foregik der også mange kongelige ceremonier på pladsen, da den var en del af den kongelige kroningsrute, hvor diplomater og andre vigtige repræsentanter gjorde ophold på deres vej til slottet på Wawel.

I 1364 holdt Kong Kasimir III. den Store en pan-europæisk kongres på pladsen, som skulle forene Europas større nationer i et anti-tyrkisk forsvar. Den danske konge Valdemar Atterdag deltog blandt andet. Den 10. april 1525 accepterede den hidtidige Stormester af den Teutonske Ordensstat at blive vassal under det polske kongerige og Storhertugdømmet Lithauen, hvilket betød oprettelsen af det protestantiske Hertugdømme Preussen under ledelse af slægten Hohenzollern. Dette var sket på opfordring af Martin Luther, hvilket sikrede, at den ny protestantiske stat ikke længere stod under direkte indflydelse af paven i Rom som hidtidig.

I 1514 havde den lithauiske hertug Konstanty Ostrogki fejret sejren i en af de moskovitiske krige, hvilket Jan Tarnowski gentog i 1531. Den måske mest kendte fejring var, da Kong Jan III. Sobieski fejrede sejren over tyrkerne i 1683 efter disses belejring af Wien, hvor de polske hjælpetropper havde været afgørende for sejren.

Print siden her