Neu-Isenburg
35.000 indbyggere. Byen er grundlagt som en gave til de franske trosflygtninge, huguenotterne i 1699. Den ligger tæt op og ned af lufthavnen i Frankfurt ved motorvej A5 og hører under amtsadministrationen i Offenbach. Grundet den tætte beliggenhed til Frankfurt præges den primært af pendlere og firmaer indenfor tjenesteydelser, særligt hotelbranche og trykkeri.
Geografisk ligger byen på et fladt hedeområde i et tæt bevokset skovområde.
I 1572 afsluttede Frankrig sine religiøse fejder mellem det katolske flertal og det calvinistiske mindretal ved at indføre tolerance mellem religionerne i form af et edikt, det såkaldte Nantesedikt. I 1685 ophævede Ludvig 14. Nantesediktet, hvorefter de fleste franske calvinister, de såkaldte huguenotter, blev tvunget til at udvandre fra Frankrig. Calvinistiske og protestantiske herskere rundt om i Europa bød ofte huguenotterne velkommen, og en del byer blev grundlagt til dem.
I 1699 gav den calvinistiske greve Johann Philipp von Isenburg-Offenbach et område i Dreieichswald, således at huguenotterne kunne grundlægge en hel by, hvor de kunne udøve deres religion i sikkerhed og fortsætte med at tale deres franske tungemål. I taknemmelighed overfor greven opkaldte man byen efter denne – Neu-Isenburg. Byen er bygget fuldstændig kvadratisk op med lange lige gader, der fører ind mod den centrale Marktplatz. Indledningsvis ernærede byens borgere sig som bønder, men deres dygtige håndværkskundskaber viste sig snart i form af strømpeproduktion.
I 1781 åbnede den første tysksprogede skole, hvilket var en konsekvens af, at tysktalende familier var begyndt at flytte til byen trods skepsis fra såvel fransk som tysktalende.
I 1815 overgik såvel Offenbach, grevskabet Ysenburg samt Neu-Isenburg til Storhertugdømmet Hessen. Da Preussen og Hessen havde indgået et toldforbund samme år, fulgte et toldhus til den daværende frie by Frankfurt am Main. I 1829 blev tysk det officielle sprog i byen.
I 1852 åbnede en banegård i byen, og der blev et stop på jernbanelinjen Main-Neckar.
Den primært protestantiske by blev gradvis mere blandet. I 1911 åbnede en katolsk kirke, og en del jødiske institutioner var også at finde i byen. NSDAP kunne fremvise høje tilslutningstal her.
Byen oplevede forholdsvis store ødelæggelser under krigen. Efter afslutningen af 2.verdenskrig overdrog man store områder i byen til den amerikanske besættelsesmagt, der blandt andet anlagde den vestligt beliggende afdeling af Forbundstrykkeriet.
I 1959 byggede man en satellitby ved det i krigen udbombede storgårdskompleks, Gravenbruch. Her opstod der blandt andet et meget kendt Autokino. I 1977 blev Zeppelinheim, den oprindelige del af Frankfurts lufthavn, indlemmet i byen, som har været forlagsby med trykkeri af eksempelvis avisen Frankfurter Rundschau indtil 2013. En paraply-organisation til Bundesdrückerei har ligget i byen siden 1952. Byen huser et fremragende museum over Zeppelinernes historie, et museum der fortæller om den jødiske kvindesagsforkæmper Bertha Pappenheim, der boede og virkede i byen, samt et hjemstavnsmuseum over den ældre historie. Endelig afholdes der ned mod sammenløbet af Rhinen en Open-Air Festival med over 15.000 besøgende.
