Neuer Markt

Den næstældste markedsplads i det engang tæt befolkede middelalderlige centrum af Berlin. Den ældste plads er Molkenmarkt. Det lå i Mariekvarteret på pladsen mellem Mariekirken og Spandauer Strasse. Pladsen mistede delvis sin historiske karakter i en stor ombygning i 1886-87 og fuldstændig under Østberlins destruktion i 1960´erne.

Historie

Da pladsen var handelsmarked før 1886

Den første beskrivelse af pladsen går tilbage til en beskrivelse af Mariekirken som “Kirche am Neuen Markt”. Berlin gennemførte omkring år 1250 den første byudvidelse, der gik mod nord. Hidtil havde dobbeltbyen Berlin-Cölln været koncentreret rundt om Alte Markt (der senere fik navnet Molkenmarkt), der imidlertid ikke kunne huse de mange nytilflyttere. Derfor måtte man anlægge en ny markedsplads. Begge handelspladser indtraf i 1886, da man åbnede en markedshal (Zentralmarkthalle) på Alexanderplatz. Pladsen vedblev med at eksistere som plads indtil starten af 1960´erne. Da blev hele det middelalderlige fundament for byen omskabt.

Indtil 1720 befandt Berlins Højesteret sig på pladsen, hvor provste Nikolaus von Bernau blev lynchet af berlinerne i 1324. Berlinerne afviste pave Johannes XXII´s krav om at agere landsherre over området, hvilket førte til at byens borgere i en tid var ekskommunikeret frem til 1347. Det hvide syndekors foran Mariekirken minder om denne begivenhed. Utallige henrettelser er foregået på denne plads – særligt mange af jøder.

Korset der fortæller om mordet på Nikolaus von Bernau i 1325

Omformning af pladsen omkring år 1885

I 1886 oprettede man markedshallen Zentralmarkthalle på Alexanderplatz, det førte til at markedshandlen forsvandt fra pladsen. Pladsen blev i forlængelse af dette omskabt til repræsentativ plads i Tysklands hovedstad.

Pladsens nordlige husrække blev nedrevet for at gøre Mariekirken mere synlig, hvor der nu kunne opstilles et mindesmærke over Luther. Luther blev dyrket som national tysk helt mere end som reformator i kejsertiden. Derudover var den nyetablerede by udstyret med et grønanlæg, der var eftertragtet i den tæt bebyggede bykerne.

Postkort af Luther der i Wilhelmstiden fungerede som national tysk helt

Det wilhelminske Berlin konkurrerede i disse år med Europas andre store hovedstæder som Paris, London og Rom om at kunne fremvise pragtbyggeri der såvel er udtryk for monumentalitet og modernitet. Det moderne ytrer sig i særdeleshed. Det moderne omkring pladsen sås mest tydeligt i nyanlæggelsen af Kaiser-Wilhelm-Strasse (den nuværende Karl-Liebknecht Strasse), der blev anlagt i årene 1887-88 som repræsentativ fortsættelse af Unter den Linden igennem Det gamle Berlin (Alt-Berlin) frem til Münzstrasse.

Som byggearbejdet skred frem rev man også den vestlige husrække ned tæt ved Mariekirken. Igen var årsagen, at man ønskede at fremhæve kirken som et monument. Dermed havde man skabt en hel ny plads, der afløste den hidtidige langstrækte og retvinklede plads.

Billedhuggeren Paul Otto havde i første omgang arbejdet med etableringen af et mindesmærke til Luther, han døde imidlertid i 1893, hvorpå at en anden billedhugger ved navn Robert Toberentz overtog færdiggørelsen. Mindesmærket af reformatoren tronede med sine 3.5 meter i højde nu udover pladsen.

I forbindelse med afslutningen på 2.verdenskrig blev samtlige bifigurer (Melanchthon, Bugenhagen, Spalatin, Cruciger, Reuchlin, Jonas, von Sickingen og von Hutten)  på mindesmærket omsmeltet, mens selve Lutherfiguren blev udstillet i Stephanus-stiftelsen i Berlin-Weissensee. Genetableringen af mindesmærket tæt ved dets oprindelige ståsted fandt sted i oktober 1989, kort tid før Murens Fald.

Dagens plads

Neue Markt var væk og istedet herskede modernismen i området

Neue Markt blev i slutningen af 1960´erne totalt nyetableret, man rev stort set alt byggeri ned i området mellem Spandauer Strasse, Karl-Liebknecht-Strasse og Rathausstrasse. Den eneste bygning der fik lov at blive stående var Mariekirken. Pladsen eksisterede heraf ikke længere som selvstændig plads. Pladsen blev endda hævet betragteligt grundet de mange ruindynger nedrivningerne efterlod. Dette ses særligt ved de trappetrin, der er, når man går ned til Mariekirken. Man sikrede sig at det middelalderlige centrum dermed forsvandt helt fysisk fra overfladen. Nyetableringen af pladsen kunne finde sted idet at DDR som stat havde eksproprieret (statsliggjort privat ejendom) såvel grunde som ejendom. Mange af de nedrevne huse var kun overfladisk beskadiget fra krigens tid og fungerede i 1960´erne. Ændringen af pladsen er en af de mest drastiske plads

Senatsplaner for pladsen og området

Arealet hvor Neuen Markt lå skal efter senatets ønske omformes frem mod år 2017. Først og fremmest skal mindesmærket af Martin Luther gøres mere centralt, som en af Berlins markeringer af 500-årsjubilæet i 2017. Samtidig ønsker man at gøre opmærksom på de oprindelige huses placering på pladsen. Tilhængere af moderne byggeri har markeret deres modstand ved at iværksætte en udstilling om ”Det store frirum”. Dette følger et ganske vanligt diskussionsmønster i Berlin mellem ”Historiske Rekonstruktionister” og ”Modernistiske renhedsdyrkere”. På den vestlige side af Spandauer Strasse er det planen, at den israelske kunstner Micha Ullman skal opføre et mindesmærke for filosoffen Moses Mendelssohn, der boede på dette sted.

Anders siger

Det er decideret sørgelig læsning at konstatere hvordan denne engang så smukke plads, idag ligger som et kirkegårdsvrag for modernistiske arkitekters arrogance. Jeg skrev speciale om den nærliggende Schlossplatz, hvor man nedrev det preussiske kongeslot, der var jeg væsentligt mere delt i min forståelse for ødelæggelserne. Dette er i sandhed sørgeligt, da det var borgernes by, der blev destrueret. Pladsen er idag åben, og det store springvand Neptunbrunnen har en tiltrækning på folk, da man kan sidde omkring springvandet, men ellers er særligt Spandauer Strasse en trafikal skandale, der virker hæmmende. Det følges med stor spænding, hvad der sker med denne plads de kommende år. 

Print siden her