Opstanden i Dresden Maj 1849
Majopstanden 3.-9. maj 1849 i Dresden – også kaldet Dresdner Mairevolution – foregik som led i kampagnen for en rigsforfatning henimod den sidste del af den Tyske Revolution 1848/49 og var et forsøg på at styrte Kong Friedrich August II. i Sachsen og et etablere en saksisk republik. Efter at opstanden var blevet nedkæmpet, var Martsrevolutionen i Sachsen bragt til ophør, og knap tre måneder senere overgav oprørerne sig endegyldigt med kapitulationen på Festung Rastatt i Storhertugdømmet Baden.
Forhistorie til opstanden i maj 1849
Året forinden i 1848 havde der ligeledes været uroligheder i Kongeriget Sachsen såvel somt en række andre tyske stater. Det var startet med Februarrevolutionen i der havde afsluttet det såkaldte Julimonarki 1830-48 i Frankrig og havde bredt sig med Martsrevolutionen til Berlin og efterfølgende en række tyske stater. Her krævedes der både liberalisering af de tyske fyrstendømmer, liberale reformer, og at de tyske stater skulle samles i en enhedsstat – som det først lykkedes med det Tyske Kejserrige i 1871. Et væsentligt skridt i den retning var kravet om en samlet tysk forfatning, som skulle udarbejdes i den nyetablerede og demokratisk valgte Nationalforsamling i Paulskirche i Frankfurt am Main.
De revolutionære opstande i Sachsen var – som i andre fyrstendømmer – et forsøg på at få de regerende fyrster til at give efter med indrømmelser. Man gik efter at få indrettet såkaldte liberale ministerier fra Det Tyske Forbund – såkaldte Martsministerier – at få ophævet censuren og at få lovgivning fra feudalismen ophævet samt tage andre fremskridtsorienterede tiltag. I sommeren 1848 satte de mægtigste magter i det Tyske Forbund – Preussen og Østrig – sig imod tiltagene og indledte en modrevolution. Nationalforsamlingen i Frankfurt havde ingen magtmidler ved hånden, der kunne sætte dets legitimitet igennem, og den forelagde efter lange kontroversielle debatter en forfatning, der foreslog et konstitutionelt monarki i en lilletysk ramme, altså uden Østrig og under ledelse af den preussiske konge Friedrich Wilhelm IV. Kongen afslog kejserværdigheden. De preussiske og østrigske valgte havde måttet forlade Nationalforsamlingen som følge af, at deres regeringer havde erklæret deres mandater ugyldige. Kong Friedrich August II. af Sachsen hørte også til modstanderne af et fællestysk konstitutionelt monarki. Forfatningen såvel som den tyske samling var i første omgang kuldsejlet
For at bibevare de vigtigste liberale fremskridt i de enkelte stater kom det hos flere stater til den såkaldte Rigsforfatningskampagne. I forbindelse hermed kom det i en række stater til radikale demokratiske opstande i maj 1849. Udover Sachsen skete det også i Storhertugdømmet Baden, i Pfalz, Westfalen og Rhinlandet. Opstanden i Sachsen var det sidste forsøg i Sachsen på at fortsætte den Tyske Revolution 1848/49.
Pingback: Semper-operaen | Historiskerejser.dk