Otto von Guericke

Otto von Guericke blev født i Magdeburg den 20.november 1602 og døde 11.maj 1686 i Hamborg. Han var en tysk politiker, jurist, fysiker og opfinder. Han er først og fremmest kendt for hans eksperimenter med lufttryk med Magdeburger Halvkugler.

Otto von Guericke

Guericke stammer fra ægteskabet af 15.januar 1602 mellem Hans Gericke (1555-1620), rådskammer og senere Schultheiss (en art borgmester) i Magdeburg og den formuende patricierdatter Anna von Zweydorff fra Braunschweig (1580-1666).

Blandt hans mange forbindelser til Braunschweig, var i særdeleshed hans morfader Conradus von Plauen, der var “50-års Obersecretarius i Braunschweig” der gav sit barnebarn et studiestipendiat på seks år, der gav ham en mangesidet videnskabelig uddannelse, hvilket gav ham en stor fordel.

Han studerede fra 1617 til 1619 på Universitet i Leipzig på fakultetet for Kunst, enkelte uger på Universitetet i Helmstedt og på Jurastudiet på Universitetet i Jena fra 1621-23 og endelig i perioden 1623-24 i Leiden hvor han studerede Jura og Fæstningsbyggeri.

Efter hans studietid tog han på en dannelsesrejse igennem England og Frankrig. I november 1625 var han tilbage i Magdeburg hvor han den 18.september 1626 giftede sig med Margaretha Alemann, datter af Rådmanden Jacob Alemann. De fik tre børn sammen. Anna Catharina, Otto Junior og Jakob Christoph. I selvsamme år blev han valgt ind i byrådet for hans hjemby. Han fik til opgave at stå for forsvarsværkerne i byen. Efter ødelæggelsen af byen i 1631 blev han fæstningsingeniør i Erfurt og fra 1632 igen i Magdeburg – nu i svensk tjeneste. Fra 1636 til 1646 var han i kursaksisk tjeneste. I 1646 blev han valgt som en af de fire borgmestre i byen. I 1652 giftede han sig – 7 år efter hans første kones død – med Dorothea Lentken, datteren af hans kollega Steffan Lentke. De fik ingen børn.

I perioden 1642-63 var han sendt på utallige diplomatiske missioner for byen; heriblandt var deltagelse i forhandlingerne før den Westfalske Fred, Rigsdagen i Nürnberg 1649/50 og Rigsdagen i Regensburg 1653/54.

Fra omkring 1645 begyndte han – via hans indblanding i diskussionerne om Astronomi – at foretage sig de undersøgelser indenfor Pneumatik – Trykluftsvidenskab – der gjorde ham berømt. I 1656 begyndte han sin brevudveksling med Caspar Schott – professor i filosofi og matematik i Würzburg. Schott offentliggjorde hans værk Mechanica hydraulico-pneumatica i 1657 der indeholde Neuer Magdeburger Versuch. I 1664 offentliggjorde Schott yderligere et værk  Techica curiosa i Würzburg. I 1663 havde Guericke selv færdiggjort manuskriptet  Experimenta nova…Det forelå på tryk i Amsterdam i 1672.

Den 4.januar 1666 blev han adlet af Kejser Leopold I. – det var her at hans efternavn fik tilføjet et “-u-” et “von”, således at det blev nemmere for udenlandske diplomater at udtale, da det blev mere fransk i sin udtale og dermed var let på fransk som tysk at udtale.

I 1676 afviste han af sundhedsmæssige grunde at overtage borgmesterposten som det ellers var blevet hans tur til. I 1678 blev han udråbt „pro emerito“ . I 1681 brød pesten ud i Magdeburg hvilket gjorde at han flyttede til Hamborg, hvilket ydermere var forårsaget af at han mistede hans tidligere skattefrihed i byen. Han døde i Hamborg i 1686. Hans jordiske rester blev overført og stedt til hvile i Johanniskirche i Magdeburg i Alemann/Guericke Graven. Graven blev rømmet under Napoleonstiden da kirken da var omdannet til lazaret. Hans jordiske rester fandt da vej til byporten i Grossgräbern. Familiegraven kan imidlertid stadig ses og for få år siden fandt man hans første kones gravsten.

Guerickes betydning

Hans vigtigste videnskabelige frembringelse er grundlæggelsen af Vakuumteknikken. Han opfandt i 1649 Vakuumluftpumpen med kolbe, undersøgte vakuums egenskaber via en lang række af forsøg og skabte dermed forudsætningen for anvendelsen af hæveforsøg og luftgeværet (Windbüchse) muligt. Han viste også at selvom lys kunne trænge igennem det lufttørre rum, så gjaldt det ikke for lydtoner.

Han demonstrerede lufttrykkets enorme kraft for offentligheden med spektakulære eksperimenter. Han fik særlig opmærksomhed da han i 1654 på Haidplatz i Regensburg i anledning af en Rigsdag viste forsøgene foran både Kejser Ferdinand III. og mange fyrster, der fik set lufttrykkets virkning.

I sommeren 1657 havde Guericke skabt to store halvkugler af kobber – 3/4 Magdeburger Alen – og pumpet luft ud af dem i midten af en tætning – de blev kendt som Magdeburger Halvkugler. Derefter fik hver halvkugleside spændt otte heste foran sig, der hver især skulle forsøge at trække dem fra hinanden – det lykkedes ikke. Da kuglerne bagefter igen blev fyldt med luft faldt de automatisk fra hinanden.

Ved et andet forsøg havde Guericke opstillet et cylinder med bevægelige kolber. Kolberne var blevet fæstnet med et segl der via en styrerulle skulle fastholdes af 50 mand. Da Guericke fjernede luften fra kolben kunne mændene ikke hindre kolben i at synke ned i cylinderet, da det atmosfæriske lufttryk i vakuum var stærkere. Forsøget medførte opfindelsen af hæve-sænke-maskinen.

Med hans forsøg bekræftede Guericke hvad Blaise Pascal ti år forinden havde fundet frem til med Tom i det Tomme. Derudover viste eksperimenterne og opfindelserne, at naturen kendte til Vakuum. Dermed havde man modbevist Aristoteles postulat om “At Naturen afskyede det tomme” – Horror Vacui.

I 1632 færdiggjorde han en byplan for sin hjemby. Han satte også et barometer op for at forudsige vejret og var dermed med til at bane vej for meteorologien. Han byggede et 10 meter højt vandbarometer på rådhuset i Magdeburg. Man kender til at han i 1660 var med til at forudsige et uvejr.

Man har også tilskrevet ham nye erkendelser indenfor elektriciteten. Det baserer sig på at han i 1672 publicerede et eksperiment hvor han forsøgte med en svovlkugle at eftervise kosmiske kræfters indvirken på denne. I dette beskrev han elektromagnetiske forhold som tiltrækning og afvisning som man idag opfatter som elektriske fænomener. Hans forsøg beskrives lejlighedsvis som den første elektriske maskine. Imidlertid er der ikke enighed om dette, særligt da Guericke ville beskrive andre ting end det elektriske. Der er dog enighed om at Guericke havde observeret fænomener som havde med elektriske sammenhænge.

Han beskæftigede sig også med Astronomi, hvor han var af den overbevisning at det kunne udregnes på hvilket tidspunkt at en komet ville vende tilbage på.

Han skabte i 1678 en enhjørning skabt af knogler fundet ved Quedlinburg, men det hører mere til hans kunstneriske sider.

Hædringer af Otto von Guericke

• Universitetet i Magdeburg bærer navnet Otto-von-Guericke Universität Magdeburg, hvilket dets forgænger dagens Technische Hochschule Magdeburg også gør. Siden 1831 har byen desuden kaldt sig selv “Ottostadt” efter deres store søn. Hans buste blev opstillet i Walhalla ved Regensburg i 1842.
• Luftpumpe-daleren fra 1702 er den første prægning hvor der er en fremstilling af Guerickes Halvkugler såvel som det første overhovedet der viser noget fra ham. Selvom han var internationalt berømt, så var der ingen af hans opfindelser i hans egen levetid der havde forårsaget en medalje eller hædring på anden vis.
• Byens Håndværkerskole „Städtische höhere Gewerbeschule, Realschule II. Ordnung“ bar fra 1879 til den lukke i 2007 navnet Otto-von-Guericke-Gymnasium
• I 1907 fik Guericke sit eget mindesmærke tæt ved Rådhuset i Magdeburg. Hans hjemby Magdeburg samt mange andre tyske byer opkaldte i de samme år gader og stræder efter ham.
• Otto-von-Guericke-Gesellschaft og Stiftung plejer hans arv.
• I Otto-von-Guericke-Museum i gaden Luftklause i Magdeburg kan man opleve hans eksperimenter originaltro.
• Et månekrater er opkaldt efter ham
• I år 2000 blev en asteroide (11537) opkaldt efter ham.
• I 1936 udgav den Tyske Rigspost et specialfrimærke på hans 250.års dødsdag.
• I 2002 udgav Deutsche Post AG et specialfrimærke på hans 400-års-fødselsdag. 10 år senere havde Google en Google Doodle der viste den ovenviste fremstilling af Caspar Schott. Arbejdsfællesskabet med industriel forskningsforeninger bærer navnet “Otto-von-Guericke” og uddeler ligeledes en pris med hans navn.
• I 2002 indviede man i Magdeburg skulpturen af Thomas Virnich der viser hans Magdeburger Halvkugleforsøg. Det står på Ratswaageplatz.
• I Industriområdet i Hanau indviede man i 2016 en plads opkaldt efter ham.

Værker af Otto von Guericke

• Ottonis de Guericke: Experimenta Nova (ut vocantur) Magdeburgica de Vacuo Spatio. Bd.II/1/1, Waesberge, Amsterdam 1672; Faksimile, Stekovics, Halle a. d. Saale 2002, på Herzog August Bibliothek i Wolfenbüttel; der Bibliothek på Ohm-Hochschule i Nürnberg.
• Otto von Guericke: Neue „Magdeburgische“ Versuche über den leeren Raum. Reihe Ostwalds Klassiker, Bind. 59. Thun, Frankfurt am Main. 1996; Oversat fra: Ottonis De Guericke Experimenta nova Magdeburgica de vacuo spatio, Waesberge, Amsterdam 1672.
• Otto von Guericke: Otto-von-Guericke-Gesamtausgabe. Stekovics, Halle a. d. Saale 2005, Bd.II/2/3/1: Otto von Guericke: Relationes Derer dem herren Bürgermeister Otto von Guericken, wegen gemeiner Stadt Magdeburgk, 18. Jahr nach ein ander, uffgetragenen undt anvertraueten 17 unterschiedenen, mehrentheils gar langwirigen, Verschickungen (1642 bis 1660).
• Die Belagerung, Eroberung und Zerstörung der Stadt Magdeburg am 10./20. Mai 1631. Voigtländer, Leipzig 1912 

Print siden her