Rejsen Kort Fortalt
Belgien er ofte blevet beskrevet som Europas korsvej, da landets placering ved diverse vigtige floders udmunding og handelsvejes krydsning fra gammel tid har sikret området en betydning der har sikret handel og velstand. Landet er en etnisk og kulturel sammensat stat, der baserer sig på flere kulturer der skiftevis har haft dominans i området. Den sproglige grænse mellem fransk og dermed de latinske sprog og flamsk/nederlandsk og dermed de germanske sprog splitter landet idag som det historisk har gjort i Belgien og dens forgængerstater i området. Bagsiden af denne medalje tydeliggøres historisk af at landet har måttet agere slagmark adskillige gange i historien. De mest kendte gange er Napoleonskrigenes afslutning i Waterloo og ikke mindst 1.verdenskrig og mudderhelvedet i Flandern. Heldigvis er det flamske område vi vil fokusere på også skønne hansestæder, der både er driftige fremgangsrige byer men med masser af forgangen charme i form af hansehuse og kanalstemning. Vi bor centralt i den gamle hansestad Gent, der samtidig er en levende universitetsby.
Vi samler op i Danmark og derefter kører vi i retning af vores overnatningshotel ved tysk-hollandske grænse. Undervejs vil vi høre meget mere om den belgiske historie.
Vi forlader vores hotel og kører i retning mod den belgiske og europæiske hovedstad Bruxelles. Før ankomst kører vi først til Waterloo, hvor Napoleon mødte sit endelige. Der kan spises frokost på museet. Her ser vi højen med løven samt museet. Derefter kører vi til Bruxelles hvor kører vi en byrundtur, der både bringer os forbi det europæiske kvarter med Europaparlamentet og Kommissionens hovedkvarter. Vi ser den fantastiske triumfbue i Jubelparken, en af verdens største kirker i form af den belgiske Sacre Coeur, Atomium og Justitspalæet. Derefter tager vi på gående byrundtur, hvor vi ser det elegante Hubert-Galleri, den smukke og elegante Grand Place, den kendte Manneken Pis og Operabygningen, hvor den belgiske revolution og løsrivelse fra Holland startede, for endelig at holde pause, hvor man kan spise tidligt til aften i de berømte slagtergader. Først på aftenen forlader vi Bruxelles, og fortsætter mod den gamle hanseby Gent, der både har hyggelig middelalderlig kanalstemning samt et livligt moderne universitetsmiljø i byen.
LÆS DETALJERET OM BYRUNDTUR I BRUXELLES
Efter morgenmaden ser vi vores charmerende by Gent. Vi er bl.a. inde at se katedralen, hvor Hubert van Eycks mesterværk “det mystiske lam” kan ses. Vi bevæger os blandt kanaler og over pladser som Korenmarkt, Vrijdagsmarkt over borgen Gravensteen til den smukke gamle klædehal Belfort og de stemningsfyldte kanalstrøg Korenlei og Graslei. Der bliver god tid til at nyde lidt fritid på egen hånd og at spise frokost inden vi kører udflugt til den kendte og hedengangne romantiske kanalby Brugge. I Brugge skal vi på en kanalsejlads, hvor vi ser vi hvad der for britiske romantikere og nostalgikere i det det 19.århundrede gjorde at byen stod for dem som helt speciel. Derefter er der fritid i byen til selv at gå rundt i de små charmerende gader eller måske på kunstmuseet Gruuthuus eller på kniplingemuseet. Om aftenen i Gent spiser man på egen hånd og har tid til at nyde byen.
LÆS DETALJERET OM UDFLUGT I GENT
Efter morgenmaden kører vi i sydvestlig retning mod byen Ypres, der under 1.verdenskrig blev kendt for gentagne gange at danne ramme om umenneskelige og ekstremt blodige slag, der ikke ændrede krigens gang synderligt. Særligt britiske og tyske soldater mistede livet i høje antal. Vi starter dagen med et besøg i et reetableret skyttegravssystem, hvor vi får en fornemmelse for soldaternes hverdag, derpå besøger vi den tyske krigskirkegård ved byen Langemarck. Slaget spillede en næsten mytologisk rolle for den tyske nationale militarisme, idet at man trods et nederlag dyrkede myten om at de heroiske studenter der faldt, var gået syngende i døden, mens de havde afsunget “Deutschland, Deutschland über Alles”. Derefter kører vi til det canadiske krigsmonument, her døde soldater for første gang i historien som følge af giftgas, der siden kom til at præge den umenneskelige front. Efter dette besøg fortsætter vi til den største britiske krigskirkegård i verden Tyne Cot, som vi beskuer inden vi fortsætter forbi Hill 60, der blev undermineret af underjordiske sprængninger fra minører på begge sider. Vi ankommer midt på eftermiddagen til det centrale Ypres, hvor vi besøger det prisvindende museum “Flanders Fields Museum” der ligger i den majestætisk smukke Klædehal, der som den øvrige by er blevet genopført siden dens totale ødelæggelse under 1.verdenskrig. Vi spiser fælles på en restaurant i byen om aftenen inden vi klokken 20.00 indfinder os ved mindeporten Menin Port/Meensepoort, hvor der vil blive afsunget melodien “The Last Post” og foretages kransenedlæggelser. Derpå returnerer vi til Gent.
Efter morgenmad forlader vi Gent. Vi kommer til Antwerpen, den største by i Flandern og den dets vigtigste økonomiske aktiv i form af en af Europas største havne. Vi vil imidlertid koncentrere os mere om midtbyen, der også byder på charmerende hansehuse og ikke mindst de interessante museer der fortæller historien om diamanter, der i mange år har været handlet fra byen og maleren Peter Paul Rubens, der virkede fra byen. Efter frokosten forlader vi Antwerpen. Hvorpå vi kører mod hollandske Arnhem, her besøger vi Airborne Museum i Hartenstein, hvor der bliver god mulighed for at få et sidste historisk perspektiv på turen i form af 2.verdenskrigs Operation Market Garden. Efter besøget passerer vi via John Frost Broen videre mod vores overnatningshotel ved den hollandsk-tyske grænse.
LÆS DETALJERET OM BYRUNDTUR I ANTWERPEN
LÆS om Operation Market Garden
Direkte hjemkørsel igennem Tyskland.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.