Denne rejse byder på en perlerække af midttyske kulturbyer i form af Nürnberg, Würzburg, Bamberg, Bayreuth, Fulda, Hannoverische Münden, Magdeburg, Uelzen og Wörlitz – dertil oplever vi at blive bragt igennem det skønneste natur langs Main, på Lüneburger Heide og på den fantastiske sejltur igennem haveriget i Wörlitz. Dertil får vi en masse fortalt om tysk kultur på denne enestående rejse rundt i det centrale Tyskland som vi måske kender navnene på, men som vi ofte ikke har besøgt.
1.dag: Hannoverische Münden og Barokbyen Fulda
Vi starter dagen med opsamling fra Rudkøbing, Svendborg, Odense, Fredericia og ned igennem Sønderjylland. Vi får morgenmad i bussen i form af rundstykker og kaffe. Turen går sydover ned igennem Slesvig-Holsten, Hamborg og Lüneburger Heide, Hannover og Harzen. Vi kører landevej ind til Hannoverische Münden, der ligger hvor floderne Werra og Fulda løber sammen og bliver til Weser. Byen er et overflødighedshorn af bindingsværkshuse. Vi går en tur i byen og ser blandt andet byens berømte bysbarn Doktor Eisenbarth.
Efter opholdet i den smukke by, der fortsætter vi sydpå mod den smukke barokby Fulda hvor vi indkvarterer os centralt for 1 nat i byen helt centralt og nyder aftensmad på hotellet.
2.dag: Rundt i Fulda – Residensbyen Würzburg
Efter at have nydt morgenmaden på vores centralt beliggende hotel der pakker vi bussen, men vi sætter os ikke i bussen, men vil istedet bevæge os ud på en gåtur igennem den smukke barokke kirkeby Fulda. Byens historie var at være residensstad for de kirkelige Bispefyrster, der kunne føres tilbage til at Tysklands vigtigste kristne missionær Bonifatius virkede og ligger begravet i byen. De imponerende barokke udbygnigner af parker og domkirken foregik i byens storhedstid, hvor de var en af den tyske modreformations centre – ligesom det idag er en af Midttysklands katolske højborge. Turen gennem byen præges af mange kirker og fornemme bypalæer. Vi vil gå igennem slotshaven hvor vi mest fornemt kan se mod byslottet og op mod Kloster Frauenberg ovenover byen. Vi slutter turen med ankomst ved domkirken St. Salvator, hvor der bliver tid til at gå ind at se et hovedværk indenfor den tyske barok og med et imponerende orgel. Bussen kommer herefter og afhenter os ved domkirken.
Når vi forlader Fulda der vælger vi at køre ad landevej sydpå mod Würzburg. Vejen snor sig ned igennem smukke landsbyer fra Hessen og ind i det nordlige Bayern, der både bringer os igennem kurbyen Bad Kissingen og Frankens ældste vinby Hammelburg og ned langs Main til dagens andet besøg Würzburg. Vi kører direkte til Festung Marienberg, hvor vi i fællesskab indtager frokost ved borgen der knejser oven over Würzburg og som i form af Marienkirche har en af Tysklands ældste kirker helt tilbage fra år 706. Vi går ned fra Marienberg og over Alter Mainbrücke der er helt tilbage fra 1476 og med udsmykningerne af Tilman Riemenschneider ofte kaldes Würzburgs Karlsbro med de mange skulpturer. I den gamle by får i set det flotte rådhus, Falkenhaus og Marienkapelle inden vi fortsætter til Würzburger Residenz – der af Napoleon blev kaldt en af Europas mest imponerende bygningsværker. Slotshaverne er det samme. For de interesserede vil der blive mulighed for at komme ind på slottet. De øvrige kan nyde opholdet i byen. Vi arrangerer en tidlig fælles aftensmad på restaurant i byen inden vi fortsætter mod Nürnberg.
Der er forventet omkring 1½ times kørsel fra Würzburg til Nürnberg. Vi indkvarterer os for 3 nætter på det dejlige hotel IBIS Altstadt, der ligger indenfor bymuren i hjertet af den gamle by, hvor man er i byen når man træder ud af døren.
LÆS OM SEVÆRDIGHEDER I WÜRZBURG
3.dag: Nürnberg
Dagen idag er viet til at blive klogere på vores skønne værtsby. Vi starter med at få lidt perspektiv på byen ved at starte byrundturen i bus. Her kører vi først til Justitspalæet hvor opgøret med nazisterne fandt sted i 1945-46 med de såkaldte Nürnbergerprocessen, vi stiger ud af bussen og hører om stedet inden vi fortsætter til området Reichsparteigelände. Det enorme område var rammerne om de nazistiske Rigspartidage tilbage i 1930´erne, kendt er måske særlig Leni Riefenstahls film Triumph des Willens. Man ser stadig de enorme tribuner hvor taler blev holdt fra sammen med det enorme Colusseum, hvor der er den permanente udstilling om stedet, som de meget interesserede kan vende tilbage til senere på dagen. Vi fortsætter i bus op til kejserborgen, der ligger øverst over byen og som borgerne tog magten over allerede i 1400-tallet da Nürnberg blev en fri Rigsstad. Herfra går vi ned igennem den smukke by, der ligesom Würzburg blev totalt ødelagt under Anden Verdenskrig og er lige imponerende genopført i bindingsværk og med helt intakt bymur rundt om den gamle by. Vi ser naturligvis Albrecht Dürers hus, den berømte renæssancemaler fra byen med de ikoniske malerier. Vi kommer forbi rådhuset, der spillede en afgørende rolle for at religionskrigenes fred blev vedvarende og naturligvis ser vi Schöner Brunnen i al dens pragt foran de to berømte kirker Lorenzkirche og Sebalduskirche i byen. Særligt to museer vil blive anbefalet og det er det Germanske Nationalmuseum og Legetøjsmuseet. Byen har siden middelalderen huset utallige rigsdage og i flere århundreder været centrum for legetøjsmesser. Fra centrum er der kun få hundrede meter til vores hotel ved Banegården. Frokost spises på egen hånd, mens der er mulighed for fællesspisning om aftenen.
4.dag: Bamberg
Efter morgenmad kører vi til Bamberg en anden af Frankens smukke byer. Vi starter turen med i fællesskab at gå langs floden Main ind til centrum, hvor vi lægger ud med at gå op og se den fornemt placerede domkirke i Bamberg – den stod ligeledes Bispefyrstelig Residens indtil 1803 – vi ser den smukke domkirke og er man interesseret i kirkeligt kunstmuseum er der rigeligt at se, eller tegninger af den lokale E.T.A.Hoffmann, der er endvidere en fantastisk udsigt fra Rosenhaven som vi ser og nyder udsigten. Nede fra Domkirkebjerget der ligger byens rådhus som et af Tysklands mest spektakulære direkte midt i floden og er bygget i bindingsværksstil. Der bliver fritid til at nyde byen og finde sig noget frokost, måske på en af de mange steder langs Mainfloden og måske med den lokale specialitet – Røget øl. Først på eftermiddagen kører vi retur til Nürnberg, hvor man kan nyde resten af dagen på egen hånd. For de der har lyst så mødes vi til aftensmad og går ud og spiser sammen.
5.dag: Frankisk Schweiz og Bayreuth
Vi forlader vores skønne Nürnberg efter morgenmad og kører nordpå over Forchheim, herfra kører vi ind igennem det Frankiske Schweiz – et enestående naturlandskab der består af spektakulære stenformationer iblandet den karakteristiske bindingsværksstil fra området. Vi kører med god tid igennem området, hvor der bliver god tid til at stoppe og nyde formationerne flere steder. Særligt Pottenstein er kendt for særegen natur.
Efter vores flotte køretur igennem det Frankiske Schweiz der kommer vi til Bayreuth, der er kendt for at være den store opera-komponist Richard Wagners festspilshus som han fik i 1876 af den bayerske eventyrskonge Ludwig II. Vi gør holdt ved festspilshuset i byen og kører derefter til centrum, hvor der bliver tid til at se det gamle operahus samt det nye slot mens man nyder en tidlig frokost.
Vi kører derefter nordpå forbi byer som Jena og Leipzig og lige syd for Elben ligger vores smukke slotsby Wörlitz, hvor vi har sidste overnatning i byen der ligger midt i Slots og Haveriget Wörlitz, der er på UNESCO´s verdenskulturarvsliste som den første engelske have i Tyskland. I forlængelse af ankomst skal vi opleve parken på en sejltur, hvor vi i robåde stille og roligt bringes rundt i det fantastiske haverige som Fyrst Leopold af Dessau i 1700-tallet skabte. Parken er harmonisk men også et udtryk for tolerance og åbenhed overfor verden, da der er bygget arkitektoniske perler fra forskellige tidsepoker rundt på de mange små øer, der er romerske templer, grotter, synagoger, kirker i gotisk stil og meget andet. Sejlturen er en skøn afslappende afrunding på dagen og rejsen. Vi spiser på vores skønne hotel Wörlitzer Hof om aftenen.
LÆS OM HAVERIGET DESSAU-WÖRLITZ
SE HOTEL LANDHAUS WÖRLITZER HOF
6.dag: Dessau – Zerbst – Magdeburg – Uelzen – Lauenburg og hjem
Vi starter dagen med at nyde vores morgenmad og derefter aflevere bagagen ved bussen. Derpå kører vi via Dessau – kendt for Bauhaus og som Residensby og videre igennem Zerbst, hvor Katarina den Store blev født og derpå til Magdeburg, hvor vi gør holdt med tid til at se Grüne Zitadelle der er udført at Hundertwasser og står farverigt og iderigt som eksempel på opfindsomheden samt Domkirken der styrede den kristne kolonisering af Østeuropa. Vi fortsætter herfra mod Uelzen, hvor vi skal opleve endnu mere af Hundertwassers skæve byggeri. Vi spiser frokost på hans banegård inden det fortsætter nord forbi Lüneburg, Lauenburg og derpå hjem mod Danmark.
Rejsen koster (cirka 6669,- DKR). Eneværelsestillæg: 800 DKR
Rejsen indeholder:
Øvrige oplysninger
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.