Vi har netop markeret at det var 75 år siden at Anden Verdenskrig sluttede. Denne rejse er en lækkerbisken for den historisk interesserede i emnet. Vi fokuserer på Vestfronten fra briternes og franskmændenes behandling af tyskerne ved Compiegne og i Versailles ved afslutningen på 1.verdenskrig over selvsammes nederlag og redning ved Dunkerque til ydmygelsen ved Dieppe og til Normandiet – der er vores hovedfokus – hjemad går det via Ardennerne hvor der bliver oplagt mulighed for også at perspektive hvorledes at krigen udviklede sig efter landgangen og kampene i Normandiet.
Landgangen i Normandiet med den efterfølgende befrielse af Vesteuropa var og er af altafgørende betydning for at man i Vesteuropa med amerikansk hjælp kunne opbygge demokratiske institutioner. Siden 1940 havde det vestlige Europa været besat af det nazistiske regime, der udbyggede forsvaret i form af Atlantvolden, der skulle skærme for en mulig invasion. Briterne var ved at komme sig efter ydmygelsen ved Dunkerque. I 1942 forsøgte man en landgang ved Dieppe i Nordfrankrig, der blev et svendestykke i fejldispositioner. I løbet af 1942-43 stod det klart at Sovjetunionen havde vendt den tyske krigslykke mod øst. Nu manglede vestmagterne – USA og Storbritannien – blot at få et fodfæste der kunne presse nazisterne, men også inddæmme den indflydelse som Sovjetunionen ville få på Europa fremadrettet. I 1943 var de Allierede gået i land i Italien, hvilket skulle vise sig at være en fejldisposition. En adgang til Vesteuropa måtte gå igennem Frankrig eller Benelux og det var der man i løbet af 1944 måtte forvente en landgang. I månederne op til landgangen – 6.juni 1944 – der foregik der en intensiv misinformation om hvor landgangen ville finde sted. Det lykkedes at få Hitler og hans generaler til at være overbevist om at det ville ske ved Pas-de-Calais, hvor der er kortest over kanalen. Det skulle blive altafgørende for at verdens hidtil største logistiske operation blev en succes. For på trods af den efterfølgende succes, så var der mange ting der ikke gik som planlagt under selve landgangen og ved den efterfølgende invasion af Normandiet.
Det vil vi på denne tur fokusere på ved at besøge stederne og museerne. Historiker Anders Bager Eriksen, der har Historiske Rejser er med til at fortælle og udrede om alle disse forhold. På vej til Normandiet bor vi i Belgien i den charmerende kanalby Gent og besøger på andendagen Dunkerque og Dieppe inden vi finder vores lækre centrale hotel i Bayeux (4 nætter), den charmerende by der ikke blev ødelagt og var den første større by til at blive befriet i Frankrig.
Efter landgangen 6.juni fulgte flere måneders kamp der kulminerede med befrielsen af Paris 25.august 1944. Efterfølgende skulle man opleve at landgangen i Normandiet ikke betød befrielsen af Vesteuropa i 1944. Den storstilede offensiv mødte modstand i September 1944 da Broerne ved Arnhem viste sig umulige at holde og i Ardennerne, hvor tyskerne i december 1944 satte deres sidste større modangreb ind på de allierede. Tilbageslagene betød at der først kom en fred i Europa 8.maj 1945. I Danmark fik vi den dog 5.maj hvor Montgomery på Lüneburger Heide fik en specialfred for Danmark, Nordvesttyskland og Holland mens den generelle fredsslutning med de vestlige Allierede fandt sted i Reims den 7.maj.
På vej hjem fra Normandiet der fokuserer vi på andre dele af krigen end i Normandiet ved at besøge Compiegne og Ardennerne samt Reims med den fornemme katedral der står som symbol på freden mellem de to væsentligste europæiske magter Tyskland og Frankrig. Rejsen foregår i dagene 7.-13.oktober 2023 og har udgangspunkt på Ærø og som udgangspunkt tager vi færge til og fra Søby – med mulighed for at stå af og på i Padborg udover langs ruten til Fynshav.
Den amerikanske krigskirkegård ved Omaha Beach. Vi besøger naturligvis den storstilede kirkegård. Foto fra wikipedia
Prisen er 6999,- DKR (Enkeltværelsestillæg 1800 DKR)
Tillæg:
Tilmelding foregår til Anders Bager Eriksen fra Historiske Rejser på mail@historiskerejser eller på 20 93 17 14
En tilmelding er registreret ved indbetalt depositum på 2000 på depositum. Ved indbetalingen skrives det fulde navn på alle deltagere på rejsen. Send også gerne mail til mail@historiskerejser.dk med oplysninger. Ved tilmelding efter 1.august 2023 opkræves det fulde beløb.
Turen gennemføres ved minimum 40 deltagere.
1.dag: Danmark – Flandern
Turen starter ud på Ærø med færge fra Søby til Fynshav med morgenmad ombord hvorefter den fortsætter til Padborg, hvor der også er mulighed for at stå på. På turens første dag bruger vi de mange timer i bus på at høre flere indlæg fra rejselederen om 2.verdenskrig og hvordan magtforholdene de ændrede sig og i særdeleshed hvordan det så ud i 1944. Undervejs holder vi ind på en landevejskro og får frokost.
Vi overnatter i Belgien i byen Gent hvor vi bor nabo til byens berømte katedral i centrum. Vi spiser aftensmad på lokal restaurant med flamsk egnsret – direkte i forlængelse af ankomst. Efter spisning går rejselederen en tur ned til kanalstemningen ved floderne Leie og Schelde.
SE HOTEL IBIS GENT CENTRUM ST BAAFS KATHEDRAAL
Operation Overlord – en af historiens største logistiske operationer. Foto fra wikipedia
2.dag: Dunkerque, Dieppe og ankomst til hotel i centrum af Bayeux
Efter morgenmad i Flandern der kører vi sydpå ned over “Flanders Fields” der under 1.verdenskrig blev synonym med nogle af de værste krigshistoriske oplevelser. Vi kører igennem byen Ypres – hvor vi i fælles flok går igennem mindeporten Menin Gate og til den oprindeligt ødelagte klædehal. At Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig skal ses i relation til hinanden illustreres tydeligt af erfaringerne fra Flandern.
Vi bevæger os ud mod kysten og indtil den første kystby i Frankrig Dunkerque. Byen der i Juni 1940 blev symbol på dels det totale sammenbrud for de vestallierede og dels på at der med redningen af de engelske soldater var et lille håb at hente. Da 2.verdenskrig brød ud i 1939 med det tyske angreb på Polen, da var Frankrig og Storbritannien ene om at yde modstand mod Nazisterne. Imidlertid var krigen en form for stille krig – phoney war – den blev straks langt mere alvorlig i foråret 1940. Passiviteten fortsatte dog ved den tyske besættelse af Danmark og Norge i april 1940. Men med det tyske koordinerede angreb på Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig i maj 1940, så gik alvoren op for de vestallierede. Imidlertid var de tyske tropper de franske og engelske langt overlegne. Franskmændene måtte underskrive en ydmygende fred og finde sig i tysk besættelse af det nordlige Frankrig og en samarbejdsvenlig regering i syd regeret fra kurbyen Vichy. Englænderne havde kun det valg at evakuere tropperne, men der var alt for mange mænd til alt for få skibe. Det trak op til en nedslagtning af de mange englændere på stranden i Dunkerque. Imidlertid stoppede tyskerne op og englændernes skibe kunne nå frem, heriblandt tusindevis af fiskerbåde. Trods ydmygelsen så kom soldaterne hjem til England. Vi gør holdt på stranden og mindes episoden og afsætter tid til også at gå ind og se museet ved stranden.
LÆS OM EVAKUERINGEN I DUNKERQUE
Strandene i Dunkerque fyldt med soldater der venter på om tyskerne eller redningsbådene skulle blive deres skæbne. Foto: Wikimedia Commons – en scannet kopi fra Imperial War Museum og ældre end 1957 og dermed offentligt tilgængeligt.
Derefter fortsætter vi videre forbi Pas-de-Calais – hvor Hitler var overbevist om at invasionen i 1944 ville foregå fra – og til byen Dieppe.
Efter ydmygelsen ved Dunkerque var briterne i løbet af 1940 og det tidlige 1941 ene om for alvor at byde den nazistiske overmagt i Europa modstand, og det foregik primært i form af Luftslaget om England i mange kilometers højde. I løbet af 1941 fik nazismen dog to modstandere, der skulle blive briternes allierede i resten af krigen. 22.juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen, hvilket skulle komme til at betyde en krig på Østfronten hvis blodighed og voldsomhed mangler sammenligning i historien. Den 7.december samme år angreb Japan den amerikanske flådebase Pearl Harbor, det betød at USA erklærede Japan krig. Da Hitler fulgte op med støtte til Japan og deraf krig mod USA. Da var der nu nye forudsætninger for en alliance mod Nazismen. Da de nye allierede mødtes blev der kaldt på at der skulle indledes en front, således at den fastlåste situation i Vesteuropa blev ændret. I Storbritannien var man klar på dette i sommeren 1942 lod man canadiske styrker på omkring 6.000 mand angribe den franske kanalhavn Dieppe, for at afprøve tyskernes styrke, indsamle efterretninger, få et brohoved i Vesteuropa og booste moralen. Det blev en fatal fiasko, hvor man mistede mere end 60% af soldaterne og kun opnåede en viden om tyskernes meget store styrke. Angrebet på Dieppe var dog værdifuldt i forhold til planlægningen af D-Dag. Vi gør holdt i den charmerende by, hvor der oplagt kan findes en god fransk frokostrestaurant.
Ved Dieppe ligger den imponerende Alabasterkyst, der har udgjort en enorm forhindring for de canadiske tropper ved Dieppe. Foto: Pixabay
Efter at have holdt i Dieppe der kører vi af ruten med udsyn til den smukke Alabasterkyst som man oplever mest fornemt syd for Dieppe. Vi ankommer til Normandiet via den imponerende Pont de Normandie der går over Seinen og fortsætter frem mod vores hotel i Bayeux. Det centralt beliggende Campanile. Vi spiser på hotellet første aften.
3.dag – Invasionskysten
I løbet af 1943 forsøgte de allierede i sommeren sig med endnu en landgang. Denne gang på Sicilien i Middelhavet og selvom den gik godt, så var udsigterne til at kæmpe sig hele vejen op igennem det bjergklædte italienske fastland nærmest umulig at overkomme: Skulle man vente på det kunne det tage årevis.
Istedet gik man allerede i 1943 igang med at planlægge den egentlige invasion, hvor det blev besluttet at den skulle foregå i Normandiet på de 5 strandafsnit: Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword fordelt over en 80 kilometers strækning. Det der også gik igang var en planlægning i et område, der var utrolig svært, da det var en landgang, hvor tidevandsforskellen var enorm, hvor der ikke var nogle naturlige havne, hvilket måtte bygges kunstigt og derudover vidste man at tyskerne konstant styrkede deres forsvarsbastioner, så der skulle bringes et meget højt antal af soldater over på angrebsdagen. Endelig var det altafgørende at tyskerne blev holdt i den tro, at angrebet ville foregå andetsteds. Den sidste del lykkedes, hvilket mange andre ting også gjorde i denne største logistiske Amfibie-Operation i historien.
Vi starter dagen med at køre til Saint-Mere-Eglise. Byen lå midt på Landevej 13, der var den primære transitrute for de tyske soldater der skulle køre til strandene Utah Beach og Omaha Beach, der forventeligt var de sværeste strandenheder at erobre.
Natten op til at landsætningen var om morgenen, der blev der på en stribe af taktiske steder nedkastet faldskærmstropper og svævefly der skulle erobre og fastholde disse steder. Klokken 01.40 om natten svævede soldater ned over den mørke himmel over St.-Mere-Eglise. Det resulterede i at byen var den første by i Normandiet, der blev befriet klokken 05.00 om morgenen. Mange faldskærmssoldater blev hængende i træer over og særligt berømt i kirketårne, hvor John Steele spillede død, hvilket indgik i filmen Den Længste Dag. Vi gør holdt i byen, hvor der er flere museer og mindesmærker at se. Airborne Museum er særligt anbefalelsesværdigt: Se link her
St.Mere Eglise – var den første landsby der blev befriet allerede før soldaterne gik i land på strandene. Det var de luftbårne soldater der befriede – her soldaten John Steele. Foto: Wikimedia Commons, Euro t-guide.com, 2006
Vi fortsætter herfra mod Utah Beach. Strandenheden var først blevet tilføjet i december 1943, da den lå på halvøen Cotentin hvor områdets eneste havn Cherbourg lå. Derfor var den vigtig. Det var amerikanske tropper, der stod for at skulle gå i land, rykke frem og indtage Cherbourg. Selve landgangen gik forbilledligt ud af 21.000 mand mistede man kun 197 under landgangen, hvilket stod i grel modsætning til de blodige kampe på Omaha. Til gengæld var man meget langsomme til at rykke frem mod Cherbourg, det skyldes dels uerfarne tropper, problemer med det normanniske landskab Bocage i form af hække, hegn, stengærde og dræningsområder. Cherbourg blev først indtaget næsten 3 uger efter D-Dag, hvilket var rigeligt af tid for tyskerne til at have ødelagt hele havneanlægget. Vi stopper med tid til at se museet. (SE LINK TIL MUSEUM)
På vejen fra Utah Beach ses et mindesmærke for de omkring 800 danske søfolk, der mistede livet. På trods af at Storbritannien, USA og Canada bar hovedbyrden under angrebet, så var der rigtig mange nationaliteter med i Invasionen af Normandiet, det gjaldt i den grad franskmænd, polakker, tjekker og nordmænd men altså også en del danskere. Sømændene havde haft oplagt mulighed for at blive i udlandet under den tyske besættelse og så nu en mulighed for at gøre gavn.
Inden vi når frem til landtangen Pointe du Hoc, der bliver der frokostpause.
Pointe du Hoc er dels en landtange, der samtidig har 30 meter høje klipper der går op direkte fra strandene. Tyskerne havde perfekte oversigtsforhold til såvel Utah som Omaha Beach og havde ganske naturligt placeret en række kanoner på dette sted. De allierede var med på at stedet skulle have høj prioritet og at det var trænede elitesoldater – Rangers – der skulle stå for erobringen af dette område og eliminering af de tyske kanoner. Indledningsvis var elitesoldaterne i stand til at kravle de 30 meter op og erobre 5 ud af 6 kanoner, men måtte sande at den sjette var blevet flyttet. Trods den gode start blev man trængt tilbage til et meget lille område, og der foregik en blodig kamp om hver kvadratmeter. Det var først den 8.juni at området blev erobret og man fik stoppet den sidste tyske kanon i fortsat at beskyde soldaterne på Omaha Beach. Området er præget af kratere og på det yderste punkt står mindesmærket for Elitesoldaterne kaldt Rangers.
Pointe du Hoc – hvor specialtrænede elitetropper erobrede landtangen ved at komme fra stiger der var skudt afsted fra skibe nedenfor de 30 meter høje kyster. Foto fra Pixabay
Midt på eftermiddagen kommer vi til Omaha Beach, der var den strandenhed hvor de hårdeste kampe stod og hvor tabstallene var højest. Omaha Beach var nødvendig at tage på trods af dens svært tilgængelige geografi. Den lå længst inde, der var en bred tidevandspræget strand, der var kraftigt armeret med miner og såkaldte “tjekkiske pindsvin” der skulle hindre skibenes ankomst, når først man var på stranden var der de cirka 45 meter høje klinter, hvor tyskernes forsvar var i gunstigste position. Da de fleste af landingsbådene i det første angreb ikke ramte de strandenheder, der var meningen var de første landsætninger præget af kaos og svære tab, hvilket fortsatte det meste af D-Dag, hvor det var det tyske forsvar der havde fordelen. Det lykkedes langsomt at indtage små strandafsnit og tage stranden bid for bid. Det primære formål med Omaha Beach var opførelsen af de midlertidige kunstige havne Mulberry: der skulle sikre at nye forsyninger kunne glide over i en lind strøm. Den virkede kun på fuld effektivitet i 3 dage, så ramte en sommerstorm i dagene 19.-22.juni 1944 og Mulberryhavnen på Omaha blev ødelagt. Tabstallet hos de allierede på Omaha sættes til omtrent 5.000.
Vi besøger den meget smukke amerikanske krigskirkegård ved Colleville, hvor der ligger omkring 9.400 begravet. Der bliver god tid til at gå rundt på kirkegården, se monumentet eller måske gå en tur ned på stranden, således at man får fornemmelsen af den skrænt som soldaterne har måttet passere i et absolut inferno af beskydning og desorientering. Vi håber at få mulighed for at overvære nedtagningen af flaget på kirkegården. Derefter returnerer vi til Bayeux hvor aftenen kan nydes på egen hånd i det middelalderlige centrum.
Den amerikanske kirkegård imponerer med sine lige rækker af kors og den storladne atmosfære der er på kirkegården. Foto fra Pixabay
4.dag: De kunstige Mulberryhavne i Arromanches – de andre strande og Pegasus Bridge med svæveflyene
På denne dag tillader vi os lidt god tid til morgenmad og kører herefter til den lille charmerende havneby Arromanches, ud for byen ser man stadig resterne af de enorme kunstige havne ligge i vandet. Den største udfordring ved at vælge Normandiets kyster som landgangssted var at de mange små kystbyers havnekapacitet var beregnet på ferieturisme, små veje og fiskekuttere og ikke en lind strøm af kampvogne, lastbiler, soldater, forsyninger og genopbygningsmateriale. Det løste de allierede ved at opfinde et helt nyt koncept – Mulberryhavne. En flydende havn der blev opbygget af en lang række skibe der blev sænket og med lange veje der kunne fungere i det stærkt tidevandsprægede område. Vi ser det helt nybyggede museum i den lille hyggelige by. Efterfølgende gør vi et fotostop ovenfor byen hvor der er en fremragende udsigt over området.
Arromanches-les-bains med resterne af Mulberry-havnene i vandet. Vi ser det fine lille museum over den specielle opfindelse der var afgørende for at de vestallierede kunne udnytte deres enorme produktive overlegenhed. Foto fra wikipedia
Vi kører herefter langs de øvrige strande på invasionskysten – Gold-, Juno og Sword Beach og via Ouistreham til Pegasus Bridge. Rettere sagt er det to broer der går over floden Orne og den kanal der går parallel. Det var altafgørende for de allierede at sikre sig brohovederne og dermed at kunne kontrollere hvad der kunne komme ind og ud fra nord mod erobringsområdet. Allerede kort efter midnat før landgangen landede der svævefly med en næsten minutiøs landing direkte ved broerne, hvor det kom til en nærmest perfekt erobring af broerne. Huset direkte ved broen – Café Gondree – blev det første befriede hus i Normandiet og siden et samlingspunkt for veteranerne, når de vendte tilbage til Normandiet. Vi ser det fine museum ved Pegasus Bridge og lader os måske friste af frokost på Café Gondree.
Cafe Gondree ved Pegasus Bridge er et meget eftertragtet besøgssted for veteraner. Foto fra wikipedia
Vi forventer at være tilbage i Bayeux midt på eftermiddagen, hvor resten af dagen kan nydes mere afslappet. Rejselederen går efter hjemkomst en tur igennem den smukke midtby i Bayeux hvor den historiske katedral går helt tilbage til Wilhelm Erobrerens tid. Centrum af den charmerende by overlevede helt uden ødelæggelse og giver et charmerende indtryk. Byens mest berømte seværdighed er Bayeux Tapetet med fortællingen om Wilhelm Erobrerens legendariske erobring af England i 1066. Om aftenen finder man
5.dag – Bayeux
Idag er der busfri dag i Bayeux hvor de interesserede kan gå med rejselederen en tur på museet Slaget om Normandiet der har en særlig fransk vinkel på befrielsen, hvor der fokuseres på hvor vigtig Bayeux var for General de Gaulle og for den ualmindeligt stærke franske modstandsbevægelse. Derudover kan man se de smukke og elegante britiske kirkegårde i Bayeux.
6.dag: Togvognen i Compiegne, den danske kirkegård i Braine og katedralen i Reims med Champagne
Vi forlader Bayeux og bevæger os i samme retning som de allierede soldater gjorde i månederne efter D-Dag mod Rouen og Paris, hvor Frankrig med overgivelsen af Paris 25.August 1944 kunne anses som været befriet. Før dette var gået 4 frygtelige år og med en tydelig erindring fra den forrige store krig 1.verdenskrig, der både spillede en stor rolle for franskmænd såvel som tyskere. Dagen går med at kigge på et århundrede hvor det fransk-tyske forhold var altafgørende for Europas fremtid.
Vi besøger togvognen i Compiégne. Den ligger i et landskab præget af utallige mindesmærker og krigskirkegårde fra 1.verdenskrig, hvor det ene store slag foregik efter det andet. Det var i denne togvogn at fredsslutningen efter 1.verdenskrig foregik den 11.november 1918 – den ellevte time i den ellevte måned på den ellevte dag – for tyskerne var det startskuddet til den ydmygende fredstraktat ved Versailles og togvognens ydmygelser sad dybt i de fleste tyskere. Adolf Hitler valgte selvsamme togvogn som det sted hvor franskmændene måtte underskrive deres overgivelse den 22.juni 1940. Så stedet rummer både triumf og ydmygelse for begge parter. Tyskerne trak sig ud af Frankrig i første omgang uden at overgive sig i 1944. Togvognen rummer et fint lille museum over de to verdenshistoriske våbenhvileaftaler der blev sluttet i vognen. Inden afgang får vi frokostsandwich ved bussen.
Togvognen i Compiegne – hvor hele to afgørende våbenhviler er blevet aftalt mellem Frankrig og Tyskland. I 1918 og 1940. Foto: Maurice Pillard Verneuil, 1918.
Efter opholdet ved togvognen i Compiegne går det østpå mod Reims. På vejen mellem de to byer, der gør vi et kort holdt ved den danske/sønderjyske krigskirkegård i Braine, der er venskabsby med Haderslev og som er en påmindelse om de mange danske sønderjyder der kæmpede og faldt under Første Verdenskrig.
Reims var fra middelalderen en vigtig by for Frankrig, da kroningen af de franske konger foregik i den fantastisk smukke gotiske katedral, mest berømmeligt da Jeanne d´Arc under 100-årskrigen befriede byen og lod Charles VII blive kronet som konge. Under 1.verdenskrig havde tyskerne planlagt at ødelægge katedralen under de indledende angreb, for at svække franskmændenes moral, det lykkedes at skyde katedralen sønder og sammen. Franskmændene glemte ikke dette. Straks efter krigen gik man igang med at genopføre katedralen der stod færdig i 1938.
Katedralen i Reims. Symbol på de franske konger, Jeanne D´Arc og den fransk-tyske forsoning. Foto: Wikimedia Commons, MathKnight, 2008
Franskmændene var beærede over at byde den amerikanske militære ledelse velkommen i Reims, hvor General Eisenhower, den allierede øverstkommanderende, valgte sit hovedkvarter. Det var også i byen at han tog imod udsendinge fra den sidste nazistiske regering under Karl Dönitz, der eksisterede i de sidste dage af krigen. Her underskrev Eisenhower freden på vestfronten med den tyske Alfred Jodl, men efterlod ingen tvivl om at tyskerne ikke skulle forvente sig et stop i krigshandlinger, såfremt der ikke blev skrevet under på en overgivelse til Sovjetunionen i Berlin. Dette foregik på en lille skole i udkanten af Reims, som vi passerer forbi på vej ind mod katedralen.
Katedralen blev i tiden efter 2.verdenskrig et symbol på de forbedrede fransk-tyske relationer, da Charles de Gaulle tog imod Konrad Adenauer i 1962, hvor det stod klart at de to lande udgjorde den vigtigste forudsætning for fred i Europa. Siden har statslederne fra de to lande mødtes i katedralen gentagne gange. Vi besøger katedralen og der bliver tid i centrum indtil vi indtager tidlig aftensmad på en restaurant tæt på katedralen, hvor der måske bliver tid til at nyde et glas champagne i distriktet der har lagt navn til den berømte drik. Herefter kører vi mod Bastogne. Hvor vi indkvarterer os for natten på Hotel Melba.
7.dag
Efter at have nydt morgenmaden pakkes bussen atter og vi kører de få kilometer udenfor Bastogne, hvor vi gør holdt ved mindesmærket Mardasson der markerer slaget ved Ardennerne henover julen 1944.
Efter landgangen i Normandiet og befrielsen af Paris i sommeren 1944 begyndte de allierede at være præget af lange forsyningslinjer og det faktum at man ikke længere besad overraskelsesmomentet. I september 1944 havde ledelsen blandt de allierede været i tvivl om hvorvidt man skulle satse på en erobring af den livsvigtige havn i Antwerpen i Belgien; – eller en erobring der ville komme fra det sydlige Tyskland som General Patton var fortaler for – eller den vovede plan som den britiske Montgomery fik held til at trumfe igennem – Operation Market Garden – hvor hele 6 flod,- og kanalløb skulle passeres fra Lommel i det nordlige Belgien til Arnhem ved den nordligste gren af Rhinen. Den britiske mission var alt for vovet og endte i en katastrofe, hvor mandskab og tid blev spildt for at tilfredsstille Montgomery. Herefter kom det til hårde kampe hvor de allierede fik erobret havnen i Antwerpen, der var altafgørende for at den produktive overlegenhed som særligt USA besad ville afgøre krigen på sigt. Imidlertid havde man forspildt muligheden for at afgøre krigen allerede i 1944. Derefter gik man i vinterhi – troede man.
På østfronten spildte Stalin ikke tiden og foretog sig gevaldige fremrykninger der mere og mere indikerede at det ville blive Sovjetunionen der først ville nå Berlin. I vest afventede man at vinteren ville være overstået. I Ardennerne forventede amerikanerne ingen angreb i det uvejsomme terræn der endvidere var svøbt i sne. Men den nazistiske topledelse forsøgte ved et total overraskelsesangreb at ændre krigens gang – og det var nær lykkedes. Havde tyskerne vundet det vigtige trafikale knudepunkt ved Bastogne, så havde vejene ligget åbne og dermed med en ret god chance for at tyskerne kortvarigt kunne have generobret Antwerpen hvilket ville have haft katastrofale følger for de allierede. Det lykkedes tapre amerikanere i undertal over flere dage at holde knudepunktet og det er kerneessensen i det sidste tyske forsøg på en offensiv i Anden Verdenskrig.
Mardasson Mindesmærket i Bastogne. Det vigtigste slag under Ardenneroffensiven fandt sted her. Foto: wikimedia, Zauron, 2016
Vi ser mindesmærket ved Mardasson som man kan kravle op og se fra oven med en prægtig udsigt over Ardennerne og derefter går det nordpå forbi Liege, Aachen og Køln, Dortmund, Bielefeld, Hannover over Hamborg – på et sted undervejs nyder vi frokost undervejs. Såfremt tiden ser fornuftig ud i forhold til at nå den sidste færge fra Fynshav, så kan der ligges stop ved Otto Duborg samt lidt andre oplevelser ind.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.