Pannerdens Kanaal
I årene 1530-36 havde man skabt en nordlig arm af Rhinen, der løb igennem Arnhem, og som sikrede denne bys rigdom. Hele området blev efterfølgende præget voldsomt af gentagne krige, og da Holland i 1648 blev garanteret sin uafhængighed, begyndte den ny stat at tænke i at sikre sine østlige grænser mod angribere fra de tyske stater. Et af de svageste steder var området syd for Arnhem, og derfor blev den hollandske militærarkitekt Menno Baron van Coehoorn sat til at udgrave en forsvarsvold mellem Ijssel/Nederrijn og Waal. Da samtidig provinserne Gelderland, Utrecht og Overijssel år efter år oplevede et problem, hvor såvel Rhin og Ijssel sandede til om sommeren grundet for lidt vand, og dermed gjorde skibstrafikken ustabil, støttede disse, at forsvarsvolden i stedet skulle være en kanal. Imidlertid var modstanden fra byerne langs Waal(Nijmegen, Dordrecht og Tiel) så stor, at alle parter først i 1771 kunne enes om en aftale, der skulle regulere vandtilførslen, således at 2/3 af vandet skulle fortsætte ad Waal og 1/3 ad den nye Pannerdens-Kanaal og videre ad kanalen skulle 1/3 tilføres Ijssel og 2/3 fortsætte ad Nederrijn.
For at sikre denne regulerings regelmæssighed udgravedes i årene 1773-76 Bijlandskanaa,l der forbinder Rhinen i Tyskland med Waal, og som udskiller Pannerdenkanalen nordpå. Denne løber 6 kilometer mellem Doornenburg og Huissen, og syd for Arnhem afsluttes den af Ijssels løb mod nord og Nederrijns mod vest. I kraft af dens bredde på 135 meter har den kunnet varetage sin funktion som forsvarsvold. I årene omkring den tyske samling byggede Holland det imponerende Fort Pannerden, der skulle forsvare landet mod det nyligt dannede Tyskland. Fortet blev i 1959 nedlagt som militær installation, og i årene 2000-06 var bygningen besat af besættere, der i dag ikke længere bor der, men til gengæld er de, som viser rundt.