Pariser Platz (Berlin)

Pariser Platz i Berlin blev anlagt i forbindelse med en byudvidelse i 1734 for enden af pragtgaden Unter den Linden i bydelen Mitte. Pladsen blev ødelagt under Anden Verdenskrig og lå i perioden 1961-1989 i grænseområdet i den delte by og er siden blevet genopført. I den vestlige del af pladsen ligger Brandenburger Tor udført af Carl Gotthard Langhans. Pladsen kaldes ofte Gute Stube Berlins – Berlins bedste borgerstue.

LÆS OM BERLIN

LÆS OM BERLINS SEVÆRDIGHEDER

LÆS OM BERLINS HISTORIE

Pladsens Historie

Pariser Platz blev anlagt mellem 1732 og 1734 ved den anden barokke byudvidelse – hvor også den tilgrænsende bydel Friedrichstadt blev anlagt. Det var under Soldaterkongen Friedrich Wilhelm I. og hans arkitekt Philipp Gerlach at pladsen blev anlagt som afslutning på den fashionable Unter den Linden. Indledningsvis var der kun adelspalæer eller fornemme bydele tilhørende adelen. Det oprindelige navn på pladsen var trods sin form – Viereck eller – ofte udtalt på fransk Quarree. Samtidig opstod to andre formpladser andre steder i byen, det gjaldt Achteck eller Octogon (siden 1814 Leipziger Platz) og den runde plads Rondell (der fra 1946/47 blev kaldt Mehringplatz) – de tre pladser udgjorde byens sydvestlige grænse. I årene 1788-91 fik pladsen sit til dags dato mest berømte bygningsværk i form af Brandenburger Tor, der blev opført i klassicistisk stil og var en form for monument over Frederik den Store. Napoleons store respekt for Frederik den Store og hans almindelige sans for at iscenesætte sine sejre gjorde at Napoleon red igennem Brandenburger Tor med hans tropper 27.oktober 1806 som et triumftog over den franske sejr over Preussen i slagene ved Jena og Auerstädt.

I 1814 erobrede preussiske tropper Paris i afslutningen af Napoleonskrigene (tysk: Befreiungskriege), hvilket var anledningen til at omdøbe pladsen til Pariser Platz, idet at de preussiske tropper lod sig hylde ved at ride igennem Brandenburger Tor, da de kom hjem fra Frankrig. Siden blev dette gentaget ved fremtidige preussiske og tyske sejre. Fra omkring 1850 blev bebyggelsen på pladsen mere enhedsorienteret da bygningerne stod i klassicistisk stil. I år 1880 gestaltede Havearkitekten Hermann Mächtig pladsen på ny og der opstod rektangulære bede. I midten opstod et rundt vandbassin med en springende fontæne. I 1926 malede Oskar Kokoschka pladsen.

Pladsen var offer for enorm ødelæggelse under Anden Verdenskrig, specielt i 1945 under Slaget om Berlin. Ruinresteren af de resterende bygninger lod DDR nedrive i tiden før man opførte Berlinmuren i 1961. Kun bagsiden af Palais Arnim blev bevaret. Efter Murens Fald blev der fra 1993 diskuteret om pladsen skulle genopføres, hvilket var fyldt med mange kontroverser. Pladsen blev genbebygget af Bruno Flierl og Hans Stimmann og det Berlinske Senat vedtog en række forhold man skulle holde sig indenfor. Man måtte maksimalt bygge i 22 meters højde og vedtog at maksimalt 50 procent af facaden var udført i glas. Pladsen blev en blanding af historiske elementer og moderne stilarter hvilket skulle danne en enhed der skulle referere til de gyldne tider.

Udgravninger af havearkæologer fra og med 1990 førte til nyetablering af pladsen hvor havearkitekten Klaus von Krosigk skabte fontæner og granitfliser. Fra 1998 til 2002 løb de to vigtige tyske landeveje Bundesstrasse 2 og 5. Fra 2002 omdannede man pladsen til fodgængerzone, hvor kun taxier, cykler og varevogne kunne køre ind. På den anden side af Brandenburger Tor ligger Platz des 18.März hvor Strasse des 17. Juni starter, en af Berlins vigtigste akser.

Bygninger på pladsen

Direkte på pladsen befandt sig / befinder sig følgende bygninger (mod urets retning):

• Brandenburger Tor

• Haus Sommer, Pariser Platz 1, der fra 1912-1935 var sæde for Bank “Hugo Oppenheim & Sohn”, siden 1990´erne Commerzbank der grænser op til porten sydfra.
• Den Amerikanske Ambassade i Berlin, det tidligere Palais Blücher.
• Palais Wrangel, Pariser Platz 3, siden 1990érne har den været i DZ-bankens på Pariser Platz.

• Palais Arnim, Pariser Platz 4. Det blev i 1907 udvidet til at huse det Prøjsiske Akademie der Künste; i årene 1937-45 var det sæde for Rigsarkitekten Albert Speers Generalbainspektor; i 1950 blev det restaureret og husede frem til 1993 Akademie der Künste der DDR. I 2005 genopførte man et nybyggeri af det nedrevne palæ, der er sæde for det ny Akademie der Künste.

• Redernsches Palais blev nedrevet i 1905 for at gøre plads til opførsel af Hotel Adlon. Hotellet blev ødelagt under krigen og istedet genopført i Vestberlin, men er efter Murens Fald vendt tilbage i en 1:1 genopførsel på sin oprindelige plads.

• Pariser Platz 4a har siden 8.maj 2006 huset hovedstadskontor for det politiske Magasin Der Spiegel i samme bygningskompleks har der siden 2016 befundet sig et privat museum over Brandenburger Tor.
• Palais Beauvryé på Pariser Platz, der siden 1835 har været sæde for den Franske Ambassade. Det blev i 1943 beskadiget kraftigt og siden nedrevet og har siden slutningen af det 20.århundrede igen været fransk ambassade med et nybyggeri.
• Eugen-Gutmann-Haus på Pariser Platz 5a-6, hvor Dresdner Bank ligger.
• Palais am Pariser Platz der ligger Pariser Platz 6a
• Haus Liebermann der ligger Pariser Platz 7 og grænser til Brandenburger Tor i den nordlige ende af pladsen; der blev ødelagt under Anden Verdenskrig og siden genopført og idag stiftelse for Brandenburger Tor.

Print siden her