Pilgrimsruten Berlin – Wilsnack
Pilgrimsruten var den vigtigste i Nordeuropa i den tid, den eksisterede, dvs. fra slutningen af det 14. årh. til midten af det 16. årh. Den gik mellem Berlin og Wilsnack i Brandenburg.
Symbolet på pilgrimsruten med de 3 nadveroblater der begyndte at bløde. Kilde: Wikipedia
Pilgrimsvandringen startede i Berlin enten ved Marienkirche eller det nærved liggende Helligåndshospital. Slutmålet var Blodsmirakelkirken Sankt Nikolai i Wilsnack i det nordvestlige Brandenburg. Pilgrimsfærden sluttede i 1552, da en protestantisk præst brændte helligdommene. Siden forskningen i slutningen af det 20. århundrede har afdækket den glemte pilgrimsrute, er der igen opstået pilgrimsaktivitet.
Historie
I August 1383 blev byen Wilsnack i den nordvestligste brandenburgiske provins Prignitz udsat for voldsomme skader, da hærgende røvere overfaldt byen. Den lokale kirke tog også alvorligt skade. I efterdønningerne på angrebet fandt den lokale præst 3 nadver-oblater med blod. Dette blev tolket som værende et mirakel, hvilket efterfølgende fik tusindvis af pilgrimme til at søge mod kirken i håb om helbredelse eller strafnedsættelse. Grundet de mange gaver og penge fra pilgrimmene i Wilsnack kunne der bygges en stor valfartskirke ved navn Sankt Nikolai. Byen udviklede sig til at være blandt de 5 mest betydningsfulde pilgrimsmål i Europa. Kurfyrst Friedrich Eisenzahn (Jerntand) tog på pilgrimsfærd hele 6 gange til byen i perioden 1440-51. Årligt var der flere hundredetusinde pilgrimme fra hele Europa. Allerede i slutningen af det 14. århundrede var den lille by på under 1000 indbyggere fuldstændig domineret af pilgrimme.
Reformationen satte en stopper for valfarten til byen. Den første protestantiske sognepræst her brændte i 1552 mirakel oblaterne. Derpå gled byen tilbage i det betydningsløse.
Skytsherre for pilgrimsvejen i dag er Tysklands vicepræsident Wolfgang Thierse.
Pilgrimsrutens byer fra Berlin til Wilsnack
Byer på pilgrimsruten
Stederne på pilgrimsruten er nævnt i geografisk rækkefølge fra øst (Berlin) og til nordvest (Wilsnack): Marienkirche(Berlin) eller Helligåndshospitalet, slottet i Tegel, Heiligensee, Hennigsdorf, Bötzow, Flatow, Linum, Hakenberg (hvor der gøres en historisk afstikker til sejrsmonumentet for slaget ved Fehrbellin i 1675), Tarmow, Fehrbellin, Protzen, Manker, Garz, Barsikow, Metzelthin, Wusterhausen/Dosse, Kyritz, Rehfeld, Berlitt, Barenthin, Göricke, Söllenthin, Klein Leppin, Gross Leppin, Plattenburg, Wilsnack ved Mirakelblodskirken Sankt Nikolai.
Nikolaikirken i Wilsnack der blev bygget efter det angivelige blodsmirakel i Wilsnack i 1383
I årene 2004-05 udforskede professor Rainer Oefelein de mange kirker langs ruten. Den hidtidige antagelse i forskningen var, at vejen var en nordeuropæisk aflægger, der førte mod Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien. Det viste sig imidlertid hurtigt, at det var en selvstændig pilgrimsrute. Dette blev understøttet ved undersøgelsen af de mange landsbykirker, som siden reformationen havde været beliggende i områder, der mildest talt forekom forladte. Her viste en stribe af symboler unikke fællestræk, der alle pegede i retning af Wilsnack som pilgrimsmål. Det førte frem til, at der er blevet stiftet pilgrimsforeninger, og at ruten skal genetableres.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: For mig som historiker med sidefag i religion og rejsende til og fra Berlin igennem mange år er det nærmest ufattelig læsning, at Berlin har været udgangspunkt for en af Europas største pilgrimsfærder. Det er et interessant fænomen, da man i de gamle protestantiske kernelande har været meget interesserede i pilgrimsfærd. Adskillige danske rejsende tager uden at være katolske til Nordspanien og vandrer, om det samme vil ske med Brandenburg, vil være en spændende udvikling at følge. I den sammenhæng kunne fortællinger fra Brandenburgs landskab være oplagte at tage med sig. De blev udødeliggjort i 1800-tallet af Theodor Fontane og hans mange egnsbestemte fortællinger.
Pingback: Brandenburg A-Z | Historiskerejser.dk