Residensslottet i Dresden

Residensslottet i Dresden i centrum af byen er opført i renæssance og var residensslot for det Saksiske Kurfurstendømme fra 1547 til 1806, derefter for Kongeriget Sachsen fra 1806 til 1918. Det var stamsæde for den albertinske linje af huset Wettin fra det 16. århundrede, hvorfor det var med til at præge Dresdens kulturelle udvikling. Residensslottet er ydermere et af byens ældste bygningsværker og byggehistorisk særdeles betydningsfuld, da man finder alle stilretninger fra romanikken og frem til historismen repræsenteret i dets murværk.

Slottet har siden 1980´erne været i en tilstand af genopførelse. Det huser i dag fem museer; Historisches & Neues Grünes Gewölbe, Münzkabinett (dansk: Møntkabinettet), Kupferstichkabinett (dansk: Kobberstikskabinettet), Rustkammer (Tøjhusmuseum), Türckische Cammer (Det Tyrkiske Kammer med skatte fra det Osmanniske Rige). Derudover findes Kunstbiblioteket samt hovedkvarteret for Dresdens Statslige Kunstsamlinger i slottet.

Dresdens slot set fra Sophienstrasse. Foto fra wikipedia

Slottets Historie

Omkring år 1220/30 anlagde Borggreverne af Dohna en borg på dagens slotsområder. I Schlossstrasse opstod der i det 12.århundrede helt normale beboelsesejendomme, der blev ødelagt ved en storbrand i 1220. I 1289 blev borganlægget første gang omtalt som Castrum; målene for den daværende borg var 38 x 36 meter. 

Omkring år 1400 begyndte udbyggelsen af borgen under Markgreve Wilhelm dem Einäugigen (den enøjede) til en fyrstelig residens. Dengagn anrettede man de nederste dele af Hausmannsturm såvel de østlige 2-etagers palads fra grunden. Formodentlig blev stueplanet af paladset udført med fine hvælvinger og den øverste etage udført med herskabelige lejligheder. Hermed flyttede borganlæggets tyngdepunkt mod syd mod det i det 13.århundrede Kemenat.

Udbygning til et firfløjsanlæg fra og med 1468

I årene 1486-80 blev anlægget udbygget til et lukket firfløjsanlæg. Ved den lejlighed blev 2-etagers paladset mod nord udstyret med en ekstra etage hvor kvindekamrene blev lagt og der blev udvidet mod øst med en lejlighed til kurfyrsten. Mod vest opstod fløjen med slotskapellet og køkkenområdet. I øst opstod en fløj med 3 etager, formodentlig med gårdstue og køkken i stueplan, på den øverste etage blev der anlagt en stor festsal. Anlægget blev afsluttet med et udvendigt porthus mod syd, der blev udført af arkitekten Arnold von Westfalen.

Residensslottet i Dresden efter den i 1468 var blevet lavet til et 4-fløjsanlæg. Kilde: wikipedia

Georg-byggeriet fra og med 1530

Georgenbau med Georgentor (Georgporten) blev bygget under Hertug Georg 1530-35. Byggeriet der siden er blevet betragteligt forandret og kun er bevaret med få originale elementer hører til blandt de mest betydningsfulde renæssancebyggerier i Tyskland. Det mest fremtrædende ved byggeriet er de smukke figurgrupper udført af billedhuggeren Christoph Walther I. Hertug Georg erstattede den tidligere stærkt befæstede port til Elben med en næsten 30 meter højt boligbyggeri. Dermed integrerede man den middelalderlige port til Elben – den daværende udgang til Elben. Under Georgentor har man bevaret en buegang fra den gamle bro ved Elben.

Georgenbau med den fine renæssancegavl med Georg den skæggede til hest midt i byggeriet. Foto fra wikipedia

Dagens udvendige fremtoning af Georgenbau stammer fra en ombygning i 1899. Facaden i neo-renæssance med den høje skuegavl forbinder det nordøstlige hjørne af slottet med Kanzleihaus (kancellihuset) der blev opført i årene 1565-67. Facaden og den integrerede triumfport med Georg I. der Bärtige (den skæggede) skaber en fornem indgang til byen og slot fra Elben.

Print siden her