Schloss Vechelde

Slottet Vechelde var et Jagt-, og Lystslot der lå i det tidligere Fyrstendømme Braunschweig-Wolfenbüttel i Vechelde der ligger midt imellem Braunschweig og Peine. Slottet eksisterer ikke længere men den barokke slotshave er bevaret og er tilgængelig for offentligheden.

Kobberstik af lystslottet Vechelde udført af Anton August Beck der hænger på Herzog Anton Ulrich Museum

Lystslottet Vecheldes historie

Omkring år 1340 bliver det nævnt at Hertug Otto den Milde (1292-1344) gjorde brug af et retssted i Vechelde. Siden disse tider har der været nævnt at der var Gods på stedet. I slutningen af det 14.århundrede blev der anlagt en vandborg på stedet. Borgen skulle formodentlig sikre den vigtige handelsvej – dagens Bundesstrasse 1 – mellem byerne Braunschweig og Hildesheim ved et overgangssted over den lille flod Aue, der var Hertugerne af Braunschweigs modsvar til den vestligt beliggende grænseborg Steinbrück der tjente Hildesheim Stift.

Allerede i år 1392 forpantede Hertugerne af Braunschweig-Wolfenbüttel deres borg og gods til byen Braunschweig mod at modtage 900 sølvmark. Da byen i de kommende årtier vandt sig uafhængighed, da udbyggede byrådet vandborgen til en fremskudt bybefæstning. Allerede i 1420 udrustede man borgen med kanoner og i 1445 kom der en ny borgbefæstning. I 1492 kunne Hertug Heinrich den Ældre (1463-1514) indtage borgen i en fejde med Braunschweig By; Hertugen måtte imidlertid tilbagegive borgen til Braunschweig By allerede 4.juni 1494.

Borgen forblev under Braunschweigs byforvaltning frem til 1671 hvor fyrsterne af Braunschweig-Wolfenbüttel endegyldigt afsluttede byens uafhængighed.

Fyrsteligt landsæde

I 1695 lod Hertug Rudolf August (1627-1704) vandborgen ombygge til et barokt landslot med en fornem slotshave – sandsynligvis har bygmesteren været Hermann Korb.

I 1681 havde Hertugen giftet sig den 18-årige Rosine Elisabeth Menthe (1663-1701), der var datter af en barber og læge i et såkaldt “Morganitisk Ægteskab. Hertugens kone “Madame Rudolfine” valgte slottet som hendes sommersæde hvilket gav navnet Madamevejen. Vejen findes stadig i det centrale Braunschweig til Raffturm, hvilket Hertugen og Madamen benyttede når de bevægede sig fra det Grå Hof som Braunschweigs hof i byen hed der lå i Kloster Riddagshausen og til landslottet i Vechelde.

Rosine Elisabeth Menthe (1663-1701) et kobberstik fra 1686 der er på Hertug Anton UIrich Museum

Fra 1712 tjente slottet som bosæde for Fyrstinde Elisabeth Sophie Marie (1683-1767), der var Hertug August Wilhelms (1662-1731) tredje kone. Fyrstinden lod slottet udvide hvilket man formoder var Hermann Korb der stod bag med endnu en bygningsfløj såvel som et slotskapel. I dette slotskapel stod giftermålet den 8.november 1727 mellem Christian August von Anhalt-Zerbst og Johanna Elisabeth von Slesvig-Holsten- Gottorp- Ægteskabet førte til datteren Sophie Frederike von Anhalt-Zerbst-Dornburg, der blev født 2.maj 1729 og som siden blev kejserinde Katharina den Store af Rusland. Hertuginden lod opføre en lille daglønnerbosættelse en lille kilometer nord for slottet, der idag udgør bydelen Vechelade.

I 1766 tog Prins Ferdinand von Braunschweig-Wolfenbüttel (1721-1792) – den ikke-regerende Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel – slottet som residens. Ferdinand havde i årevis været en meget succesfuld Generalfeltmarskal i overvejende prøjsisk tjeneste men også i kurhannoveransk samt britisk tjeneste og særligt fejret store succeser under 7-årskrigen. Ferdinand udvidede haven således at den blev omdannet til en engelsk landskabshave. Han lod fiskebassiner anlægge og planter og træer importere fra såvel Italien og Nordamerika. Frederik den Store af Preussen, der var Ferdinands svoger og som Ferdinand havde tjent fremragende under 7-årskrigen besøgte Hertugen minimum 4 gange i årene 1772-82.

Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel, hærfører med stor succes på slagmarken under særligt 7-årskrigen. Maleri af ukendt maler (wikimedia).

Hertugen døde i Vechelde og bisat i en krypt i slotshaven. På hans sarkofag lod han skrive “Godsherre af Vechelde” istedet for sin fyrstelige titel.

Filantroperne

I 1804 overlod Hertug Karl Wilhelm Ferdinand (1735-1806) bygningen til pædagogen Johann Peter Hundeiker (1751-1836), hvor han indrettede et såkaldt “Filantropin” – en skole efter forbillede af Johann Bernhard Basedows Filantropinum i Dessau.

Det blev en opdragelsesanstalt for de “højere stænder” som Hundeiker beskrev som en læreanstalt der var målrettet elever fra borgerskabet og af udenlandsk herkomst. Der kom studerende fra Rusland, England, Sverige og andre lande.

Johann Peter Hundeiker – fremstillet af Carl Christian Vogel von Vogelstein (wikipedia).

Efter Hertugens død 10.november 1806 fulgte en periode under Kongeriget Westfalen som den franske Kejser Napoleon Bonaparte oprettede. Den Westfalske regering planlagde at sælge slottet, hvilket fik Hundeiker til at frygte for sin eksistens og dermed ved egne midler at betale for bygningen.

Efter at Kongeriget Westfalen i 1813 blev ophævet i 1813 og Hertugdømmet Braunschweig var blevet genskabt under Hertug Karl II. (1804-73) blev salget af slottet afvist og slottet krævet tilbageleveret. Hundeiker accepterede en retslig annullering og overgav slottet til Hertugdømmet mod en årlig rente og i oktober 1819 opløste han opdragelsesanstalten i Vechelde.

Rets og Forvaltningssæde

Den 1.oktober 1825 blev slottet brugt som forvaltningssæde for Vechelde Amt i Hertugdømmet Braunschweig hvor der udover forvaltning også var retsbygning. De administrerede omkring 12.000 indbyggere fordelt på 34 steder.

I 1880 blev slottet revet ned og erstattet af en neoklassicistisk bygning. Indtil den 1.januar 1972 blev denne bygning brugt som sæde for Amtsretten i Vechelde mens den idag er Borgerhus. Parken er stadig holdt som slotspark og offentlig tilgængelig.

Seværdigheder 

Det eneste bygningsværk der er at se fra slottet idag er Slotsporten, der står ensomt foran hovedbygningen for Borgerhuset i Vechelde. Hertug Ferdinand lod det opføre i 1770 og satte sit initial “F” som inskription.

I den tidligere slotshave finder man på den lille flod Aues venstre side i figurgruppe “Hades ved Persefones Rov” der stammer fra barokken og et solur i klassicistisk stil. I slotsparken finder der et monument der erindrer Johann Friedrich Wilhelm Jerusalem, der var teolog og medgrundlægger i 1745 af Collegium Carolinum, der var en forløber for Teknisk Universitet i Braunschweig. Mindesmærket blev sat af Hertug Ferdinand.

I 1979 blev der opsat bronzebuster af pædagogen Johann Peter Hundeiker udført af Ben Siebenrock og et bronzerelief af kunstnerinden Ulla Lauer, der blev installeret på væggen. Begge kunstnere var studerende ved Kunsthøjskolen i Braunschweig.

Print siden her