Ferdinand von Braunschweig-Wolfenbüttel

Ferdinand von Braunschweig-Wolfenbüttel var prins af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern og fra og med 1735 fra Braunschweig-Wolfenbüttel, derudover bar han også titlen Hertug af Braunschweig-Lüneburg. Han var Generalfeltmarskal i såvel den prøjsiske, kurhannoveranske samt i britisk tjeneste. Han blev født 12.januar 1712 i Braunschweig og døde samme sted 3.juli 1792.

Oliemaleri af Prins Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel. Oliemaleri af ukendt maler (wikipedia)

Ferdinands liv

Ferdinand blev født som den fjerde søn af Fyrsten Ferdinand Albrecht II. von Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern.

I 1740 blev Ferdinand såvel Regimentschef og Oberst i Füsilier-Regiment no. 39 der var et delvis prøjsisk og delvis Braunschweig-Wolfenbüttelsk. Idet hans Regiment ikke var fuldt udrustet endnu, da tog han frivilligt på felttoget til Schlesien. Han deltog i Slaget ved Mollwitz og Slaget ved Chotusitz ved siden af hans svoger Frederik den Store, konge af Preussen. Efter freden fortsatte han i prøjsisk tjeneste og blev Generalmajor i Infanteriet.

Efter udbruddet af den Anden Schlesiske Krig drog han med sit regiment under ledelse af Fyrst Leopold I. von Anhalt-Dessau mod Bøhmen. Efter at være vendt tilbage som kommandør for I. Bataljonsgarde for Kongen, da gjorde han kongen selskab i 1745 da de igen drog mod Schlesien. I Slaget ved Hohenfriedberg den 4.juni 1745 indtog han med hans brigade landsbyen Thomaswalde og stormede ved Soor en høj der var besat af fjender. I samme slag døde hans bror Albrecht.

Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel malet af Antoine Pesne på olielærred. Han ses i den prøjsiske officersuniform og med udmærkelse i form af den sorte ørneorden samt det hvide kors. Kilde: wikipedia

Han nød i særdeleshed kongens gunst, der tog ham med til Potsdam hvor han indkvarterede sig i Garnisonen og derudover tog kongen ham med på inspektionsrejser. I 1750 blev han Generalløjtnant og i 1752 blev han Guvernør for Festnængen Peitz i Lausitz; inden han i 1755 i den samme egenskab blev sendt til Magdeburg som chef for Bonins Fodregimente.

Ved udbruddet af den Europæiske 7-årskrig i August 1756 førte han an i en af de tre hærenheder af den prøjsiske hær, der besatte Leipzig, og som den 13.september 1756 rykkede ind i Bøhmen hvor han stod for befalingen af den højre angrebsfløj i Slaget ved Lobositz den 1.oktober 1756. I 1757 ledte han den forreste enhed der rykkede yderligere frem i Bøhmen der den 6.maj 1757 førte til sejr i Slaget ved Prag, senere deltog han i belejringen af Prag som Moritz von Anhalt-Dessau stod i spidsen for.

I slaget ved Rossbach befalede han den højre fløj, hvorefter han med ophævelsen af Konventionen fra Kloster Zeven på en forespørgsel fra Kurhannover blev fritstillet fra den prøjsiske hær. Han fik den øverste befaling for de allierede i det vestlige Tyskland som General for Infanteriet. Ferdinand viste i det efterfølgende at han var i stand til at hæve hans soldater sunkne moral, således at de i det efterfølgende skulle stå som vindere overfor den langt stærkere franske hær.

Slaget ved Krefeld en af Ferdinands mange succeser. Maleri af Emil Hünten i 1860 der hænger på Kunsthalle Kiel

I december 1757 trængte han den franske Marskal Richelieu tilbage fra Celle og efterfølgende trængte han dennes efterfølger Grev Clermont tilbage over den venstre Rhinbred og besejrede denne i Slaget ved Krefeld den 23.juni 1758. Han blev imidlertid besejret en sjælden gang i Slaget ved Bergen den 13.april 1759, men tog hævn siden da den franske feltherre Marquis de Contades i Slaget ved Minden blev besejret afgørende. Trods hans sejr i Slaget ved Warburg kunne han ikke forhindre at franskmændene igen indtog Hessen, da hans folk led nederlag i fægtningen ved Korbach. I 1761 tilføjede han franskmændene et nederlag ved Vellinghausen den 16.juli 1761. I 1762 overfaldt han franskmændene ved Wilhelmsthal den 24.juni 1762 og med Slaget ved Brücker Mühle den 21.september blev det slaget der lagde op til våbenstilstanden der kom 15.november 1762.

Oversigtskort over Hertug Ferdinands felttog. wikimedia

Efter Syvårskrigen fortsatte han som chef for 5. Fodregiment og blev udnævnt til Feltmarskal og drog derudover tilbage til Magdeburg som Guvernør. I 1766 kom det til spændinger med den prøjsiske konge, hvilket førte til hans afsked med militæret hvorpå han boede i Braunschweig og på hans lystslot Vechelde. Siden blev forholdet igen bedre til Frederik den Store. Kongen besøgte ham minimum fire gange i årene mellem 1772 og 1782 i Vechelde. Derudover sværmede kunstnere og lærde om ham og opfattede ham som en stor mæcen og i 1789 blev han Kommendator af Johanniterkommendaturet Gorgast i Lebus i Brandenburg.

Fra og med 1784 var Ferdinand tiltagende præget af sygdom og i 1792 døde han i Braunschweigs Bypalæ af en lungebetændelse. Han blev midlertidigt bisat i Welfengruft i domkirken i Braunschweig. Først da hans grav i Vechelde stod færdig blev hans legeme overført dertil. Imidlertid stod hans sarkofag snart under vand, hvorefter at den blev bragt tilbage til Domkirken i Braunschweig hvor den stadig befinder sig idag.

Da han altid havde været nervøs for at blive levende begravet, da var hans sarkofag udstyret med vindue, lufthuller og en nøgle så han i nødstilfælde kunne åbne den. Ovenpå sarkofagen står der på en metalplade med indskriften:

Ferdinand var fra 1768 æresmedlem og fra 1780 ærespræsident for Videnskabernes Akademi i Göttingen.

Frimureri

I 1740 blev Ferdinand von Braunscheig optaget i hans svoger Frederik den Stores frimurerloge. Fro Hertugdømmet Braunschweig blev han i 1770 den engelsk provins-stormester og et år senere tiltrådte han Strikten Observanz. Ved konventet i Kohlo fik han hvervet som Stormester for alle skotske loger. Han indkaldte til Wilhelmsbader-Frimurer-Konvent der foregik fra 16.juli til 1.september 1782 og som udmundede i ophøret af logen Strikten Observanz. I 1783 blev han indbudt af Karl von Hessen-Kassel til at blive medlem af Illuminatenordenen og i 1786 blev han General-Stormester af Asiatischen Brüder.

Hæder

I 1808 færdiggjorde Johann Gottfried Schadow en buste til monumentet Walhalla ved Donaustauf, hvor Ferdinand, Hertug af Braunschweig-Lüneburg beskrives som Hannovers Befreier.

I 1979 blev der opstillet en bronzebuste i Schlosspark Vechelde udført af billedhuggeren Ben Siebenrock.

Hertug Ferdinand. Bronzebuste i Slotsparken ved Vechelde. Foto fra wikimedia

Print siden her