Schwaben Hertugdømme
Hertugdømmet Schwaben var et af de oprindeligt fem stamhertugdømmer i det østfrankiske rige – de øvrige var Bayern, Franken, Lothringen og Sachsen. Indtil det 11. århundrede blev det kaldt Hertugdømmet Alemannia. Det udgjorde et område, der var væsentligt større end dagens Schwaben og fyldte store dele af det sydvestlige Tyskland. Hertugdømmet fulgte floden Lech til Ammersee og grænsede mod vest op til bjergkæden Vogeserne, mens den mod nord fulgte linjen Strasbourg-Ellwangen og mod syd dagens østlige Schweiz – inklusive Zürich såvel som Vorarlberg i dagens Østrig og til Chiavenna på grænsen til Lombardiet, hvilket også indbefattede Sankt Gotthardpasset.
Politisk bestod Hertugdømmet Schwaben i omkring 350 år fra begyndelsen af det 10. århundrede og til Staufernes ophør. På papiret eksisterede stamhertugdømmet indtil opløsningen af det Hellige Tysk-Romerske Rige i 1806.
Hertugdømmet blev grundlagt i år 911, hvor den sidste karolinger Ludvig das Kind (Barnet) døde. Konrad I., som hidtil havde været hertug af Franken, var den første stamhertug og blev valgt til tysk konge og kunne fra og med år 915 kalde sig hertug. De fire år imellem havde været præget af voldsomme kampe mellem adelige fra Alemannere og Raetere om overherredømmet. Stamhertugdømmet Alamannien var en form for ældre forgænger til Hertugdømmet Schwaben. Det opstod, efter at Frankerne havde erobret det Alemanniske stamområde i det 6. århundrede, og som opløste det i år 746.
Pingback: Friedrich I. Barbarossa | Historiskerejser.dk