Sligo
På irsk Sligeach der betyder muslingestedet. 19.500 indbyggere og den største by i county Sligo, og den næststørste i provinsen Connaught efter Galway.
Stedet har været beboet i tusindevis år, hvilket skyldes dets gunstige beliggenhed for muslingefiskeri med Lough Gill øst for og Sligo Bay vest for byen. Stenaldermonumenter som Carrowmore vidner om denne ældste historie. En legende fortæller at to lokale fiskere, skulle have mødt Sankt Patrick ved floden ved vintertide. Sankt Patrick skulle have spurgt fiskerne efter en laks, hvilket de sagde ikke lod sig gøre ved vintertide. De kastede deres garn ud, og straks sprang en laks i nettet. Floden skulle ifølge lokale siden have været begunstiget af en rig laksefangst.
Den middelalderlige by samt slottet i Sligo blev grundlagt af den anglonormanniske adelsmand Maurice Fitzgerald i 1245.
Byen har adskillige gange været brændt ned til grunden efter angreb fra det gæliske opland. I 1257 var det kongen af Tir Chonaill Geoffry O´Donnell der brændte byen. Irske annaler betegnede byen som sradbhaile, der betyder uforsvaret. Byen blev refereret til som en Gadebebyggelse, en by der var bygget op om en hovedgade, og som ingen beskyttelse havde. Byen voksede betragteligt, og britiske handelsfolk henviste i 1430 til Galvy and Slego (Galway og Sligo) som to venligtsindede havne i et ellers fjendtligt territorium. Det betød at en beskyttelsesmur snart opstod med britisk hjælp. Denne britiske venlighed fik en ende da Cromwells hære hærgede byen i krigene i midten af 1600-tallet.
Klosteret blev genopbygget, og er en af de få historiske bygninger, man finder i sin ruinøse stolte form i dagens Sligo. På klosteret virkede Bram Stokers mor, der voksede op i Sligo, og fortalte sønnen et utal af spøgelseshistorier, som han lystigt brugte af i sin berømte fortælling om Dracula. I midten af 1700-tallet begyndte byen at tage imod et større antal metodister, og byen blev besægt af metodismens grundlægger John Wesley hele 14 gange. I det hele taget var byen en protestantisk højborg i denne del af Irland i denne tid.
Lystigt var det nu ellers ikke i byen i 1800-tallets Sligo, alene 30.000 udvandrede fra havnen i årene 1847-51 og der findes flere mindesmærker over den store hungersnød på havnen. I 1862 blev der mulighed for at tage tog til Dublin, Limerick og Enniskillen. Generelt er der mange kønne bygninger fra sidste del af 1800-tallet i byen. Sligo Gaol/fængsel husede flere irske revolutionære som Michael Davitt og Michael Collins, og under 2.verdenskrig tyske spioner. I 1990´erne har byen fået en stor ansigtsløftning specielt i området ved floden Garavogue.
I 2005 åbnede en omfartsvej rundt om byen, der har gjort, at byen ikke konstant gennemstrømmes af biltrafik. Byen er en slags provinshovedstad i grænseregionen, der omfatter regionerne Sligo, Monaghan, Donegal, Leitrim, Cavan og Louth. Derudover ligger to højere læreanstalter i byen Sligo Institute of Technology samt St. Angelas College.
Byens mest kendte bysbarn er en af Irlands helt store litterater William Butler Yeats. Derudover havde den kendte britiske komiker Spike Milligan (1918-2002) nære forbindelser til byen, om end han aldrig levede der. Han var født i Indien, men hans far var født i Holborn Street i Sligo, og Spike kunne ikke opnå engelsk statsborgerskab, hvorfor han hele sit liv havde irsk statsborgerskab grundet sin tilknytning til Sligo, som han besøgte mange gange.
