Søværnet – Kongelige Danske Marine

Søværnet eller den Kongelige Danske Marie er den maritime del af det danske forsvar. Søværnet har ansvaret for det maritime forsvar af de danske, grønlandske og færøske områder samt for deltagelse med maritime enheder i internationale opgaver. Dertil har Søværnet ansvar for farvandsovervægning, søredning, isbrydning, forureningsbekæmpelse på havet m.m. Danmark har i dag en meget moderne flåde, hvor det overvejende flertal af enhederne er taget i brug efter afslutningen på den Kolde Krig.

Søværnet har relativt store skibe i forhold til flådens størrelse og Danmarks geografiske udseende, hvor Danmark har ændret sin status fra at være en strategisk partner i NATO, hvis primære funktion var at kontrollere adgangen til Østersøen og til at have en flåde hvor deltagelse i internationale operationer har høj prioritet.

Danske skibe bærer præfikset KDM der står for Kongelige Danske Marine, men oftest bruges det engelske præfiks HDMS for Her/His Danish Majesty´s Ship.

Det officielle emblem for Den Kongelige Danske Flåde. Frit tilgængelig på wikipedia

Flådens Historie fra Vikingetiden til 1400-tallet

Danmarks utroligt lange kystlinje i sammenligning med det øvrige landareal, hvor forholdet er 1: 5,9 – mens det for Holland er 1:921 og for USA er 1:493,2 – altså der er bare sjældent langt til kysten nogle steder i Danmark, dette har utvivlsomt spillet ind på Danmarks lange maritime tradition. Danmark som geografisk område og som sammenhængende stat går tilbage til 900-tallet og fra den tid kan man tale om at Danmark havde en flåde. Vikingerne havde mange små organiserede flåder, hvor det ofte var sådan at de enkelte landsbyer eller områder havde hver deres flåder, hvor man i fællesskab indgik i forsvarspagter, der kunne sammenlignes med NATO´s artikel 5 med musketereden. Vikingeskibene var i udgangspunktet meget lette fartøjer, der nemt kunne transporteres fra et område til et andet. I tiden efter vikingetiden og frem til begyndelsen af 1400-tallet bestod flåden primært af handelsskibe der blev udskrevet til krigstjeneste. Ved Valdemar Sejrs berømte erobring af Estland i 1219 skulle han som dansk konge have rådet over mere end 1000, der rådede over mere end 30.000 mand.

Det tidligste eksempel på en samlet dansk flåde går så langt tilbage som begyndelsen af 1400-tallet. Dronning Margrete 1. der lige havde samlet Kalmarunionen, der bestod af så stort et geografisk område som Danmark, Norge, Sverige, Island, Færøerne, Shetlandsøerne, Orkneyøerne samt dele af Finland og Tyskland, til forsvaret af den store Union opbyggede dronningen en flåde primært som værn mod Hansestæderne. Før dette havde enkelte adelige nogle flåder, men altså uden at der fandtes en samlet styrke, hvilket gjorde at de tidlige danske konger var afhængige af Adelen. Det var en svaghed, da konge og adel ofte var i tvist. Fra og med Dronning Margrethe var skibene monarkens ejendom. Adelen stod ofte for bemandingen der ydermere lejlighedsvis indskrev bønder. Uddannelsen i søværnet var bygget op som en mesterlære-lærling relation.

Print siden her