Sophie af Mecklenburg

Sophie af Mecklenburg var dronning af Danmark og Norge fra 1572 til 1588. Hun var datter af hertug af Ulrik III. af Mecklenburg-Güstrow og Elisabeth af Danmark og blev gift med Kong Frederik II. i 1572. Hun blev født 4.september 1557 i Wismar og døde 4.oktober 1631 i Nykøbing Falster.

Dronning Sophie af Mecklenburg – maleri af Hans Knieper der hænger på Rosenborg Slot

Sophies tidlige liv

Den 4.september 1557 blev Sophie født i Wismar i Mecklenburg som det eneste barn af Hertug Ulrik III. af Mecklenburg-Güstrow i dennes ægteskab med Elisabeth af Danmark, datter af Frederik I.

I 1571 blev hun – i en alder af kun 14 år – gift med hendes fætter Frederik II. den 37-årige konge af Danmark. Den 20.maj 1572 blev de gift på Københavns Slot.

Sophies liv som dronning og enkedronning

Trods den større aldersforskel levede Frederik og Sophie i et harmonisk ægteskab. Dog anså hun hendes mand som et dårligt forbillede, hvilket gjorde at hun sendte hendes tre ældste børn til at blive opdraget hos hendes moder. Sophie drog sammen med hendes mand på rejser igennem landet samlede folkesange som Anders Sørensen Vedel udgav. Hun var også interesseret i videnskab og besøgte blandt andet Tycho Brahe og gjaldt som en af de mest dannede dronninger i hendes samtid.

Allerede som 31-årig blev hun enke. I Danmark gjaldt hun som udlænding og kunne derfor ikke deltage i regeringsrådet for hendes mindreårige søn Christian IV., anderledes gjaldt det i hertugdømmerne Slesvig og Holsten hvor de efter tysk sædvane og regerede som formynderinde fra 1590 og frem til 1590. Hun forsøgte at fordele de kongelige dele af Slesvig-Holsten mellem hendes yngre sønner. Denne plan modsatte statholder Henrik Rantzau sig. Hendes datters ægteskab arrangerede hun uafhængig af Rigsråd. Alt dette bragte hende i konflikt med den danske regering Kejser Rudolf II. erklærede i 1593 Christian IV. for fuldvoksen i sin rolle som mægler, herefter blev Sophie dømt til at tage sæde på slottet i Nykøbing Falster.

Selv efter Christian IV. havde overtaget regeringsførslen i Danmark, da forsøgte Sophie stadig at sætte krav ind fra hendes yngre sønner, hvor hun også fik opbakning fra hendes fader. Sophie måtte endeligt trække sig tilbage til Kloster Cismar, der ikke hørte med til de kongelige dele af hertugdømmerne, men til Amt Cismar der var del af Schleswig-Holstein-Gottorp. Imod det danske rigsråds vilje fik hun sin datter Augustas bryllup i stand med Hertug Johann Adolf von Schleswig-Holsten-Gottorp.

Sidenhen levede hun i Nykøbing hvor hun beskæftigede sig med naturvidenskab og beviste hendes store forvaltningsmæssige egenskaber på hendes enkegodser på Lolland og Falster. Sophie blev meget rig og viste sig dygtig i pengesager. Hun lånte mange europæiske fyrster penge, heriblandt hendes egen søn – Christian IV. – til finansiering af hans militære eventyr. Særligt storsindet var hun overfor hendes svigersøn Johann Adolf, der tilskrev hende amterne Kiel, Bordesholm Løgumkloster og Åbenrå mod en pant på 300.000 rigsdaler. Hun brød her med den praksis at indsætte adelige amtsmænd hvilket hendes barnebarn Friedrich III. fortsatte da han overtog områderne efter hendes død. Dette var en måde at spare penge og samtidig skære adelens stærke indflydelse på magten væk, der i Danmark traditionelt havde været stor.

Da hun døde 4.oktober 1631 i Nykøbing Falster var hun landets rigeste og hun blev bisat med et prægtigt gravmæle i Roskilde Domkirke. På Rosenborg Slot findes en bronzebuste af manieristen Johan Gregor van der Schardt.

Print siden her