Southampton
Southampton er den største by i det ceremonielle grevskab Hampshire i England. Byen ligger 111 kilometer sydvest for London og 24 kilometer nordvest for Portsmouth. Southampton har en meget stor havn og er den by, som ligger tættest på New Forest – en stor skov i Hampshire og Wiltshire. Den ligger ved den nordligste del af bugten Southampton Water ved sammenløbet af floderne Test og Itchen med floden Hamble lige syd for det befolkede byområde. Byen, der er uafhængig politisk, har 253.000 indbyggere og omtales nogle gange som So´ton eller Soton, mens indbyggere i Southampton omtales som Sotonian.
Byens største arbejdsgivere er byadministrationen, University of Southampton, Solent University, Southampton Airport, Ordnance Survey (Kort og Matrikelstyrelsen), BBC South og havnearbejdere.
Southampton er kendt for at være den havn, hvor RMS Titanic stævnede ud fra, for at være det sted, hvor flyet Spitfire første gang lettede fra og generelt for under Anden Verdenskrig at være havnen, hvor mange af skibene op til D-Dag drog af sted fra.
Siden 2001 har Southampton og Portsmouth været registreret som del af det samme urbane område, der er Englands sjettestørste med 855.000 indbyggere. Hele området South Hampshire kaldes ofte Solent City i medierne og har en befolkning på over 1.5 millioner
Pingback: Portsmouth | Historiskerejser.dk
Pingback: New Forest | Historiskerejser.dk