Stara Boleslav
Historisk by i det centrale Bøhmen og områdets ældste pilgrimssted. Byen er i dag den ene del af byen Brandys nad Labem Stara Boleslav. Læs om Brandys nad Labem.
Den blev grundlagt som en fæstning for dynastiet Premyslid i det sene 9. årh og tidlige 10. årh. Den blev forsvaret af stenvolde. Byens berømmelse kommer fra en af de vigtigste begivenheder i Bøhmens historie, nemlig Boleslavs drab på sin bror prins Vaclav ved porten til kirken Sankt Cosmas & Damian 28. september 935. Boleslav blev dermed Hertug af Bøhmen, men kirken ophøjede Vaclav til skytshelgen af Bøhmen og gjorde dermed byen til et valfartssted for dyrkelsen af Vaclav.
Den bøhmiske hertug Bretislau I lod i 1039 opføre en romansk basilika som valfartskirke til den hellige Vaclav på drabs- og pilgrimsstedet. I slutningen af samme århundrede kom det imponerende kapel Sankt Clemens til, der er kendt for dets romanske freskoer fra det 12. årh med motiver over Sankt Klemens liv og martyrium.
Karl IV konge af Bøhmen og kejser af det Hellige Tysk-Romerske Rige (1348-78) yndede at besøge stedet og forstærkede forsvaret af byen markant.
I 1419 brød de hussitiske krige ud, hvilket førte til den begyndende nedgang for byen. Kapitelhuset, de fleste huse samt kirkerne brændte ned til grunden, og klosterfolkene flygtede til Zittau i Sachsen.
I det tidlige 16. årh. oplevede byen langsomt en genopblomstring, der var koncentreret omkring dyrkelsen af Madonna. I årene 1617-25 stod den italienske arkitekt Jaccopo de Vaccani bag den imponerende barokke kirke viet til den hellige jomfru Maria. Den huser et motiv af Madonnaen, som man kalder det Tjekkiske Palladium. Det fik på ny byens pilgrimsaktivitet til at blomstre. Trediveårskrigen var hård ved byen, da både svenskere og saksere hærgede den flere gange. Det Tjekkiske Palladium blev endda stjålet, men købt tilbage.
I 1757 under 7-årskrigen brændte dele af byen. Den preussiske general von Wartenberg faldt og ligger begravet her. Under kommunismen undertrykte man massivt den religiøse identitet, hvilket har ført til, at byen i dag er en af de mindst religiøse overhovedet i Tjekkiet, der i forvejen er meget lidt religiøs. I 1998 afholdt man i byen en afstemning, om byen igen skulle splittes i to, hvilket blev massivt nedstemt. I 2003 genskabte paven Stara Boleslav som pilgrimssted, og det er i dag det største tjekkiske valfartssted. Over 50.000 overværede en messe af pave Benedikt XVI i byen.
