Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force (SHAEF)
SHAEF var hovedkvarteret for de øverstkommanderende i de allierede styrker under Anden Verdenskrig i det nordvestlige Europa fra 1943 og til afslutningen på krigen i 1945. Den amerikanske General Dwight D. Eisenhower stod i spidsen for SHAEF under dets eksistens. Det er nært knyttet til titlerne Supreme Allied Commander Europe and Atlantic.
SHAEF´s våbenskjold. Kilde: wikipedia
Fakta om SHAEF
SHAEF eksisterede fra 1943, til det blev opløst 14. juli 1945. Dets medlemslande var USA, Storbritannien, og fra Commonwealth var følgende medlemmer: Australien, Canada, Indien, New Zealand og Sydafrika. Derudover støttede følgende besatte lande SHAEF aktivt: Belgien, Tjekkoslovakiet, det Frie Frankrig (de Frie Franske), Grækenland, Luxembourg, Holland, Norge, Polen og Jugoslavien.
Dets funktioner var at koordinere fælles allierede aktioner, og dets leder var som sagt Dwight D. Eisenhower og næstkommanderende Arthur Tedder.
Historie under Anden Verdenskrig
I december 1943 tog General Dwight D. Eisenhower fra MTOUSA (Mediterranean Theater of Operations) for at tage kommandoen over SHAEF, som blev dannet i Camp Griffiss, Bushy Park, Teddington i London – der eksisterer en SHAEF Way i området, som minder om dette. Ved Portsmouth blev der i Southwich House etableret et alternativt hovedkvarter. Det var her, man udlagde planen for Operation Overlord – befrielsen af Frankrig – som blev foretaget af Generalløjtnant Sir Frederick E. Morgen samt Generalmajor Ray Barker, der begge blev udnævnt i midten af marts 1943 før Eisenhower. De fortsatte med at skabe planen for landgangen på D-Dag 6. juni 1944. Processen blev skabt af Eisenhower – og for den indledende fase hos landgangstropperne også af General Bernard Law Montgomery.
SHAEF forblev i Storbritannien, indtil styrkeforholdet tillod, at det flyttede videre til Frankrig efter D-Dag. På det tidspunkt ophørte Montgomerys kommando over samtlige landtropper, men han fortsatte som chefkommandør for British 21st Army Group (21 AG) på den østlige fløj af brohovedet i Normandiet. Den vestlige fløj af brohovedet blev omdannet til American 12th Army Group (12 AG) under ledelse af den amerikanske Generalløjtnant Omar Bradley. Da man brød ud fra Normandiet, havde amerikanerne skabt American 6th Army Group (6 AG), som den 15. august 1944 under ledelse af Generalløjtnant Jacob L. Devers stod for invasionen af Sydfrankrig. Under denne var 6 AG under kommando af de Allierede i Middelhavet (AFHQ), men efter en måned blev den del af SHAEF. På det tidspunkt var de 3 hærgrupper placeret, som de ville være til slutningen af krigen – den britiske 21 AG mod nord, den amerikanske 12 AG i midten og den amerikansek 6 AG mod syd. I december 1944 havde SHAEF etableret sig i Trianon Palace Hotel i Versailles uden for Paris. I februar 1945 rykkede man hovedkvarteret videre til Reims og den 26. april 1945 endelig videre til Frankfurt am Main, hvor det forblev, indtil det blev lukket 14. juli 1945.

Efter Anden Verdenskrig
I forlængelse af Tysklands overgivelse blev SHAEF opløst den 14. juli 1945, og hvad angår de amerikanske styrker i Europa, blev de erstattet af USFET. Den 15. marts 1947 blev denne enhed omdannet til EUCOM.
I april 1951 var Dwight D. Eisenhower med til at oprette NATO operative enhed ACE (Allied Command Europe), der bestod af mange af de oprindelige medlemmer af SHAEF. Den blev omdøbt til SHAPE, som på mange måder er efterfølgeren til SHAEF.
SHAPE står for Supreme Headquarters Allied Powers Europe og er NATO´s allierede kommandohovedkvarter. Siden 1967 har det haft til huse i Casteau nord for den belgiske by Mons, mens det før den tid var i Rocquencourt tæt på Versailles i Frankrig.
Pingback: Operation Overlord | Historiskerejser.dk