Tidlige Samfund og Folkevandringstiden
Jægersamfundets løse bosættelsesformer ændrede sig efterhånden til faste bosættelsesformer, hvor jorden blev dyrket ved agerbrug med tilhørende forrådskamre og brug af keramik samt kvægdrift. Dette nævnes som Tragtbægerkulturen, og ved Schmöckwitz har man foretaget udgravninger, der viser de tidligste fastboende strukturer i Berlin.
Befolkningstætheden voksede betragteligt, og omkring år 2000 f.v.t. vurderes det, at der har været omkring 50 huse med 1000 mennesker i alt, der hvor Spree og Havel løber sammen. Husene var lerklinede omkring stolperne med stråtækte tage og koncentreret om en central plads. I såvel Lichterfelde som Berlin-Buch er der velbevarede arkæologiske udgravninger med landsbyer fra denne tid.
De første germanske stammer menes at være trængt ind i området omkring 500 f.v.t. De bosatte sig primært i de skovrige højdedrag i Teltow og Barnim i området nordøst for Berlin. Man har indenfor det nuværende berlinske område fundet germanske bosættelser fra denne periode i Rudow, Lübars, Marzahn og Kaulsdorf.
I årene omkring Kristi fødsel strømmede den elbgermanske stamme Semnonerne ind i det berlinske område. Semnonerne menes at have forladt området igen omkring år 200 e.v.t. Da Semnonerne forsvandt, bosatte Burgunderne sig i området, og efter dem kom flere skandinaviske folkefærd. Man mener, at det kan have drejet sig om Longobarder, Kimbrere og Teutonere. I det 4. og 5. århundrede forlod de fleste germanske stammer endegyldigt området, og tog mod Schwaben og de sydlige Rhin-egne. I det berlinske område sank befolkningstallet, om end at der vedblev at være en mindre del slaviske stammer i området.
