Berlins Historie: Geologien, Arkæologien og de ældste jægersamfund
Historie er et så bredt begreb, at der kan føres mange argumenter for, hvor langt man skal gå tilbage i tiden for at bringe det væsentlige i historien frem. I mit eget tilfælde er jeg samtidshistoriker, hvilket vil sige, at min viden bliver større, des nærmere vi kommer vores egen tid. Jeg har alligevel valgt også at skrive lidt om den fortid, der baserer sig på arkæologi og geologiske betragtninger.
De ældste fund, der er gjort i området ved Berlin, er 60.000 år gamle knogler og forarbejdet flintesten. På dette tidspunkt var Berlinerområdet dækket af en istidskappe, der dækkede det meste af Nordeuropa i henved 100.000 år, og som først synes helt at være smeltet omkring 8.000 f.v.t. Fundene afslører intet om tilstedeværelsen af et samfund, og da de er enestående, skal de formodentlig også mere ses som udtryk for, at jægere har været på gennemfart i området.
Berlin lå i randen af istidskappen, og man har foretaget geologiske beregninger, der viser, at den sydligste udstrækning af isen var omkring 75 kilometer syd for Berlin, hvilket gjorde, at området blev præget af meget smeltevand, der blev til de mange floder og vådområder med mose og søer, som Berlin er så beriget med. Istidskappen menes at have været smeltet i Berlinerområdet omkring 19.000 f.v.t. De vigtigste floder er Havel, der løber fra vådområdet ved Müritz i Mecklenburg og i den vestlige del af Berlin, Spandau, Potsdam og derefter mod vest igennem byen Brandenburg og senere udløber i Elben og så floden Spree, der løber fra bjergområderne på grænsen mellem Tjekkiet og Sachsen og i syd-nordlig retning mod Berlin. Derudover er der mindre floder som Dahme og Bäke.
Konsekvensen af, at isen trak sig tilbage, var, at rensdyret blev fortrængt af hjorte, elge og vildsvin. Det gjorde området attraktivt for jægere, der typisk bosatte sig langs floderne, i særdeleshed Spree, Dahme og Bäke, og så jagede ind i landet og fiskede i floderne. Der er fundet pilespidser og flintesten til jagt og fiskeriredskaber fra 9.000 f.v.t. En fornem maske, der menes at have været del af en brandenburgisk naturreligion, som skulle overføre magisk kraft til jagtprocessen, er fundet og menes at være fra 7.000 f.v.t. Den er et symbol på et samfund af en vis udvikling og med en udviklet rituel religion, om end det er på et primitivt eller meget oprindeligt naturreligiøst plan.
