Tysklands delstater

Tysklands delstater kaldes på tysk Bundesländer eller mere simpelt blot Länder. Forbundsrepublikken forfatning fra 1949 specificerer, at Tyskland er en forbundsrepublik, der giver de enkelte delstater delvis suverænitet over en lang række politikområder. Siden Genforeningen i 1990 har Tyskland bestået af 16 delstater, grundloven er gældende i samtlige 16 stater, hvis selvstændighed skal ske indenfor Forbundsrepublikkens forståelse, og det gør det ikke til et forbund af stater.

Statsretsligt

Delstaterne har retsmæssigt en herskende funktion og i retsvidenskaben regner man dem på statsniveau. Deres selvstændighed kan føres tilbage til Artikel 30 i Grundloven for Forbundsrepublikken Tyskland. Man skelner dem dog fra sædvanlige selvstændige stater, da deres folkesuverænitet er partiel og er begrænset af Forbundsforfatningen når det kommer udenrigspolitik. Det vil sige at delstaterne kun kan lave aftaler med andre lande, såfremt at forbundsregeringen er indforstået med de konkrete aftaler. Allerede indgåede aftaler som overenskomsten mellem Bayern og Østrig om udvindingen af salt fra 1829 blander den sig ikke i.

Forbundsrepublikken er bindeleddet mellem de enkelte delstater og opnår den vej igennem sin statslige karakter.

Det politiske system

Forbundsrepublikken Tyskland er opsplittet i 16 delstater. Regeringsformen i hver af de 16 delstater opbygget som små republikker med eget delstatsparlament.

Delstaterne i den Europæiske Union

Politisk indflydelse fra delstaterne er ikke noget der kun foregår på den tyske Forbundsdag (Parlament) som Regering men også foregår på den tyske Europapolitik. Delstaterne er hvirvlet ind i det politiske systems europapolitik via et større net af strukturer og institutioner. Medbestemmelsesretten er sikret via traktater som EUV og AEUV, såvel som Grundloven med enkelte tilføjelser. 

Delstaterne har i årenes løb deltaget i den stadigt tættere europæiske Integration samtidig med at man har tilpasset og udbygget sig i forhold til de nye strukturer: I de fleste delstater har man en Europaminister der koordinerer delstatens Europapolitik. I de forskellige fagministerier har man egne afdelinger der udelukkende beskæftiger sig med europæiske anliggender. Hver delstat har deres egen repræsentation i Brüxelles. Delstaterne har indrettet deres lokale landdage med Europapolitiske beslutninger. Delstatsforvaltningerne i delstater som Bayern, Baden-Württemberg og Hessen sender repræsentanter til Brüxelles for at følge udviklingen. Tiltagene sikrer de enkelte delstater deres indflydelse på de europapolitiske beslutninger mere systematisk. Samtlige delstater har derudover indrettet styrelser, der påtager sig opgaven at sikre sammen med den Tyske Forfatningsret at EU-lov implementeres os overholdes. 

Lissabon Traktaten 1.december 2009 styrkede de enkelte delstaters retsstilling til at forsvare deres lokale interesser overfor EU-interesser. Først og fremmest den kommunale selvforvaltning, styret af lokale enheder og amter. Subsidiaritetsprincippet garanterer delstaternes lokalpolitiske tiltag ikke bliver sat ud af kraft at EU-lov. I stridsspørgsmål om dette kan de lokale myndigheder bringe spørgsmålet for EU-domstolen. 

Print siden her