Barokken
Barokken var en epoke i den europæiske kunsthistorie, der begyndte i slutningen af det 16. århundrede og varede til omkring 1760/70. Der er ikke tale om et fuldstændig ensartet stilbegreb, da der også har været forskellige kunstneriske prægninger og understrømme, som kan veksle fra sted til sted og fra land til land. Det er normalt at underinddele perioden i tre eller fire epoker, der dog ikke helt tidsligt kan afgrænses. Tidlig barok (indtil 1650), højbarokken fra 1650-1700 og senbarokken 1700-30 og endelig rokoko fra 1730-1760/70. Ofte ligestilles senbarokken og rokoko, mens rokoko nogle gange behandles som adskilt fra barokken.
Man sætter typisk, at barokken fulgte perioderne renæssance og manierisme og blev efterfulgt af klassicisme.
Italien var hovedeksponent for barokken, hvor den udviklede sig i en ofte anderledes form end i det øvrige Europa. Barokken er udtryksfuld, bevægende og følelsesbetonet og ofte kendetegnet af prægtig dekoration. Derudover blev den ofte inspireret af politisk-religiøse idealer fra modreformationen og absolutismen. Nogle sidestiller kunstretningen med absolutismen, men den fandt også stor udfoldelse under andre regeringsformer som adelsrepublikkerne i Venedig og Genova, og det konstitutionelle monarki i England. Under Ludvig XIV. af Frankrig – en af hovedeksponenterne for absolutismen – var det en blandet stilvariant, som blev betegnet klassicistisk barok.
Når man i bredere forstand taler om den barokke litteratur og filosofi, kan man tale om den barokke epoke i den europæiske åndshistorie.
Stift Melk 
Facaden mod haven ved Versailles 
Canal Grande i Venedig. Alle tre steder eksponenter for Barokken. Fotos: wikipedia
Pingback: Würzburger Residenz | Historiskerejser.dk