Ententemagterne (1.verdenskrig)

De Allierede i 1.verdenskrig eller Entente Magterne, der var en ofte brugt term for koalitionen der kæmpede sammen mod Centralmagterne; det Tyske Kejserrige, Østrig-Ungarn, det Osmanniske Rige og Bulgarien. 

I det første årti af det 20.århundrede  blev de større europæiske magter delt i to større alliancer på den ene side stod Triple Alliancen; Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien – hvor sidstnævnte imidlertid forblev neutrale i 1914 ved krigsudbruddet på den anden side stod Triple Entente med Frankrig, Rusland og det Britiske Imperium. 

Da krigen udviklede sig i retning af storkrig, der kom der nye medlemmer til begge sider. Ententens vigtigste stormagter der blev tilføjet var Italien, der sluttede sig til alliancen i 1915, Japan og USA. Derudover var Belgien, Serbien, Grækenland, Montenegro og Rumænien også del af alliancen. 

Baggrunden for Alliancen 

Da krigen begyndte i 1914 var Centralmagternes fjender Triple Entente, der blev dannet i 1907 af det Britiske Imperium, det Russiske Imperium og den tredje Franske Republik. 

Kampene begyndte da Østrig-Ungarn invaderede Serbien den 28.juli 1914, angiveligt som en hævn for attentatet i Sarajevo den 28.juni 1914 på Ærkehertug Franz Ferdinand, tronarving til det Østrig-Ungarske Dobbeltmonarki; den 8.august 1914 bragte det også Serbiens allierede Montenegro ind i krigen da de angreb den østrigske flådebase ved Cattaro. 

Ved samme tid havde tyske tropper invaderet det neutrale Belgien og Luxembourg som Schlieffenplanen dikterede; over 95% af Belgien blev besat omend den belgiske hær var istand til at holde deres forsvarslinje ved Yser Fronten under hele krigen. Det tillod Belgien at blive behandlet som en allieret i modsætning til Luxembourg der bevarede kontrol over deres interne politiske affærer, men var besat af tysk militær. 

På de østlige frontafsnit krydsede russiske tropper grænsen indtil det tyske Østpreussen 7.-9.august 1914 og indtil Østgalicien den 7.august 1914. Japan erklærede krig mod Tyskland 23.august 1914 og mod Østrig-Ungarn 25.august 1914. Den 2.september 1914 omringede japanske tropper den tyske Traktat-havn Tsingtao – idag Qingdao – i Kina og besatte tyske kolonier i Stillehavet blandt andet Marianerne, Carolinerne og Marshall Øerne. 

På trods af at Kongeriget Italien var del af Tripelalliancen forblev landet neutralt indtil 23.maj 1915, hvor de tilsluttede sig krigen på allieret side og erklærede krig mod såvel Tyskland som Østrig-Ungarn. Den 17.januar 1916 kapitulerede Montenegro og forlod Ententen, omvendt blev Portugal en del af krigen da Tyskland erklærede landet krig i marts 1916 og Rumænien trådte ind i krigen da de 27.august 1916 angreb Østrig-Ungarn. 

Den 6.april 1917 trådte USA ind i krigen som med-allieret sammen med deres allierede Liberia, Siam (Thailand) og Grækenland. Efter Oktober Revolutionen forlod Rusland Ententen og indvilligede i en seperatfred med Centralmagterne: Freden ved Brest-Litovsk blev tegnet 3.marts 1918. Rumænien blev dermed tvunget ud af krigen og sluttede fred med Centralmagterne i maj 1918 i form af Bukarest Aftalen. De genindtrådte imidlertid i krigen 10.november 1918 og afviste traktaten og erklærede på ny Centralmagterne krig. 

Disse ændringer betød at de Allierede der forhandlede Versaillestraktaten i 1919 inkluderede Frankrig, det Britiske Imperium, Italien, Japan og USA; den første del af førte til oprettelsen af Folkeforbundet den 25.januar 1919. Den trådte i kraft den 16.januar 1920 med Storbritannien, Frankrig, Italien og Japan som permanente medlemmer af det ledende råd; det amerikanske Senat stemte imod at ratificere Versaillestraktaten den 19.marts 1920 og forhindrede dermed amerikansk deltagelse. 

Artikel pr. 15.11.2018

Print siden her