Aghadoe Cathedral
Man mener, at kirken er bygget som katedral, da den formodes at have huset Aghadoe biskoppen. Dette lille bispedømme blev senere en del af bispedømmet Ardfert. Katedralen står i dag som ruin med en fornem udsigt over Killarneys søer fra Aghadoe, få kilometer fra Killarney. Der menes at kunne have været en kirke på stedet så tidligt som i det 7. århundrede, men de tilbageværende stenstrukturer stammer fra det 11. til det 13. århundrede.
Historien om Aghadoe Cathedral
Aghadoe – irsk: Achadh Deo “stedet med takstræet” – kan være startet som et hedensk religiøst sted. Det har været sat i forbindelse med den kristne missionær Sankt Abban i det 5. århundrede, men Ogham Sten fra det 7. århundrede er tydeligt de første beviser på, at Aghadoe har været brugt som et vigtigt sted. Ogham var et tidligt udviklet skriftsprog i Irland. Ifølge nogle legender skulle det være Sankt Finian Lobhar, der i det 6. eller det 7. århundrede skulle have grundlagt et kloster på stedet.
De første skriftlige beviser på, at der har været et kloster på stedet, stammer fra år 939, hvor der i Annalerne fra Innisfallen skrives om klosteret ved Aghadoe som “Old Abbey”. Klosteret har stået i et nært forhold til klosteret på Innisfallen Island. En af de vigtigste lærde på klosteret på Innisfallen, Maelsuthain O´Carroll, blev begravet ved Aghadoe efter sin død i 1010. En legende omtaler endda, at de to klostre skulle have været forbundet af en vej på tværs af Lough Leane.
I 1027 refererer annalerne for første gang til en stenbygning på stedet, hvor de noterer “Damh Liag Maenig (Maenach’s Stenhus)”. Konstruktionen af rundtårnet begyndte samme år. Aghadoe var vidne til den megen turbulens, der prægede disse år. I 1061 blev O´Cathail – arving til det lokale dynasti Eóganacht Locha Léin – bortført fra kirken og dræbt.
I midten af det 12. århundrede fik lederen af den ny klan – Ó Donoghue – Amhlaobh Mór – bygget en ny kirke, der siden blev kaldt den store kirke, opført i romansk stil og dedikeret til Den Hellige Treenighed. Den ny struktur, der blev færdiggjort i 1158, inkorporerede flere dele af den hidtidige kirke. Dette gjaldt både de vestlige og nordvestlige sten. Da høvdingen senere blev dræbt, blev hans krop muret ind i kirken. De sidste tilføjelser kom i slutningen af det 12. århundrede i form af koret, der siden blev adskilt af en mur.
Da kirken senere blev en del af bispedømmet i Ardfert, virkede den som sognekirke under en ærkebiskop. I 1615 nævnes den på en liste, hvor en række klostre foreslås at blive ærkebispeligt. Landsbyen Aghadoe blev plyndret af Oliver Cromwells tropper i 1650´erne. I 1740 – små 90 år derefter – er kirken angiveligt i forfald og har ophørt med at fungere.
Kunstgenstande ved kirken
Der er blevet fundet to Ogham sten ved Aghadoe. En af dem er integreret i kirkebyggeriets sydlige væg ved koret og bærer inskriptionen “BRRUANANN”. Det er muligt, at inskriptionen betyder “BRREANANN” og henviser til Sankt Brendan. En anden sten med Ogham er siden forsvundet, men den havde inskriptionen “GGVVSS MN.” Man antager, at tilstedeværelsen af Ogham går tilbage til omkring det 7. århundrede.
Et andet tidligt kristent artefakt er fundet i form af en Bullaun – der menes at have skullet samle regnvand, som skulle have en helende effekt.
“Aghadoe krydset” var lavet af hvalrostænder og indgraveret i urnestil fra vikingerne. Indgraveringerne er lignende de, der findes på den romanske dørportal ved katedralen. I 1867 fandt en fisker et lignende kryds i søen, og han troede først, det var en laks.
Ifølge Annalerne fra Innisfallen faldt katedralens højkors sammen under en stærk storm i 1282.
En hugget sten, der blev fundet i det 7. århundrede på stedet, viser korsfæstelsen med en kvindelig figur, som passerer med kalken, mens Kristus hænger på korset. Stenen refererer til, at Aghadoe har været et hellig tsted allerede i det 7. århundrede.
Pingback: Aghadoe | Historiskerejser.dk