Innisfallen annalerne
Annalerne fra Innisfallen er en krønike om Irlands middelalderlige historie. Der er mere end 2.500 fortællinger, som beretter om historien fra år 432 til 1450. Der er tiden fra Sankt Patrick ankom til Irland og fremefter.
Manuskriptet menes at være påbegyndt i år 1092. Det er forfattet som om, det er skrevet som et enkelt tekststykke. Det vurderes, at det har haft en næsten 300 år lang tilblivelse og en lang række forfattere. Det blev skrevet af munke på Innisfallen Kloster, som ligger på Innisfallen Island i Lough Leane tæt ved Killarney i Munster. Trods det, at hovedparten blev til der, så er det arbejder fra andre religiøse centre rundt i Munster såvel som Clonmacnoise – Irlands vigtigste kloster – som har hjulpet til. Derudover menes den at have lånt fra den – hypotetiske – Irlandskrønike. Det siges, at det blev til fra omkring 1092 og frem til omkring år 1400.
Ud over det store hovedmanuskript med de mange kronologisk ordnede historier, er der også en fragmenteret fortælling om det før-kristne Irland kaldet Pre-Patrick Sektionen, som strækker sig i bibelsk forstand fra Abraham til Sankt Patricks ankomst til Irland. Det har mange mindelser om den mytologiske krønike – Lebor Gabála Érenn. Den fortæller således den irske historie med gælerne indenfor det verdensbillede, som Eusebius af Caesarea satte som den universelle historie i datiden. Der findes som appendix til den latinske udgave en udgave med gæliske digte som – Réidig dam, a Dé, do nim – der blev skabt af Flann Mainistrech.
Annalerne er i dag at finde på Bodleian Library, som er del af Oxford University. Der har været krav om flere gange fra irsk side, at det skulle returneres til Killarney eller i det mindste Dublin. Det mangler årstallene 1131-58, 1215 og 1286-94.
Pingback: Innisfallen Island | Historiskerejser.dk