Amerikanske Præsidenter (Liste)

Den amerikanske præsident er statsoverhoved og regeringsleder i USA, han vælges indirekte i en 4-års-periode af et Valgkollegium. Præsidenten har den udøvende magt for den Føderale Regering og øverstkommanderende for de amerikanske styrker.

Den første præsident blev indsat i 1789 og siden har 44 mænd tjent som præsident. Den første præsident George Washington vandt enstemmigt. Grover Cleveland var præsident i to tidsmæssigt forskudte perioder og tælles derfor både som den 22. og 24.præsident; den eneste der har gjort dette. Donald Trump tæller derfor som den 45.præsident trods det at de 45 præsidenter er spredt på 44 personer.

Det korteste præsidentskab var William Henry Harrison, der døde 31 dage efter at være blevet indsat som præsident. Det længste præsidentskab var Franklin D. Roosevelt, der sad i 12 år inden han døde i tjeneste kort inde i hans fjerde periode. Han er den eneste præsident der har siddet mere end 2 perioder. I 1951 indførte USA den 22.tilføjelse til forfatningen, der besluttede at ingen person kunne sidde mere end maksimalt 2 perioder.

Fire præsidenter døde naturligt i tjeneste det gjaldt William Henry Harrison, Zachary Taylor, Warren G. Harding samt altså Franklin D. Roosevelt og fire andre blev snigmyrdet; det gjaldt Abraham Lincoln, James A. Garfield, William McKinley og John F. Kennedy og kun en trak sig frivilligt tilbage for at undgå en højesteretssag, det var Richard Nixon.

John Tyler var den første vicepræsident der under en præsidentperiode selv blev præsident og dannede dermed præcedens for at vicepræsidentposten ofte kunne afføde et efterfølgende præsidentskab. I 1967 førte det til det 25.tillæg til forfatningen hvor vicepræsidenten kunne ophøjes til præsident, hvis præsidenten trak sig tilbage.

Igennem det meste af den amerikanske politiske historie, der har politiske partier været dominerende. Imidlertid fortæller forfatningen intet om politiske partier. Kort tid efter den første kongres mødtes i 1789 begyndte administrationen at deles i fløje. Præsidenten skulle netop være en person der hævede sig over partiskel, og man frygtede partipolitik ville ødelægge det. Imidlertid er George Washington den eneste partiløse præsident der er blevet valgt.

Amerikanske Præsidenter

• George Washington (1.præsident) sad fra 30.april 1789 til 4.marts 1797. Han sad som partiløs
• John Adams (2.præsident) sad fra 4.marts 1797 til 4.marts 1801. Han var valgt for Føderalisterne
• Thomas Jefferson (3.præsident) sad fra 4.marts 1801 til 4.marts 1809 for partiet Demokratiske Republikanere (sidenhen Republikanere)
• James Madison (4.præsident) sad fra 4.marts 1809 til 4.marts 1817 for Demokratiske Republikanere.
• James Monroe (5.præsident) sad fra 4.marts 1817 til 4.marts 1825 for Demokratiske Republikanere.
• John Quincy Adams (6.præsident) sad fra 4.marts 1825 til 4.marts 1829 for partiet Demokratiske Republikanere.
• Andrew Jackson (7.præsident) sad fra 4.marts 1829 til 4.marts 1837 for Demokraterne.
• Martin van Buren (8.præsident) sad fra 4.marts 1837 til 4.marts 1841 for Demokraterne.
• William Henry Harrison (9.præsident) sad fra 4.marts 1841 til 4.april 1841 for partiet Whig.
• John Tyler (10.præsident) sad fra 4.april 1841 til 4.marts 1845 for partiet Whig.
• James Knox Polk (11.præsident) sad fra 4.marts 1845 til 4.marts 1849 for partiet Whig.
• Zachary Taylor (12.præsident) sad fra 4.marts 1849 til 9.juli 1850 for partiet Whig.
• Millard Fillmore (13.præsident) sad fra 9.juli 1850 til 4.marts 1853 for partiet Whig.
• Franklin Pierce (14.præsident) sad fra 4.marts 1853 til 4.marts 1857 for Demokraterne.
• James Buchanan (15.præsident) sad fra 4.marts 1857 til 4.marts 1861 for Demokraterne
• Abraham Lincoln (16.præsident) sad fra 4.marts 1861 til 15.april 1865 for Republikanerne og den Nationale Union.
• Andrew Johnson (17.præsident) sad fra 15.april 1865 til 4.marts 1869 for den Nationale Union.
• Ulysses S. Grant (18.præsident) sad fra 4.marts 1869 til 4.marts 1877 for Republikanerne.
• Rutherford B. Hayes (19.præsident) sad fra 4.marts 1877 til 4.marts 1881 for Republikanerne.
• James A. Garfield (20.præsident) sad fra 4.marts 1881 til 19.september 1881 for Republikanerne.
• Chester A. Arthur (21.præsident) sad fra 19.september 1881 til 4.marts 1885 for Republikanerne.
• Grover Cleveland (22.præsident) sad fra 4.marts 1885 til 4.marts 1889 for Demokraterne.
• Benjamin Harrison (23.præsident) sad fra 4.marts 1889 til 4.marts 1893 for Republikanerne.
• Grover Cleveland (24.præsident) sad fra 4.marts 1893 til 4.marts 1897 for Demokraterne.
• William McKinley (25.præsident) sad fra 4.marts 1897 til 14.september 1901 for Republikanerne
• Theodore Roosevelt (26.præsident) sad fra 14.september 1901 til 4.marts 1909 for Republikanerne.
• William Howard Taft (27.præsident) sad fra 4.marts 1909 til 4.marts 1913 for Republikanerne.
• Woodrow Wilson (28.præsident) sad fra 4.marts 1913 til 4.marts 1921 for Demokraterne.
• Warren G. Harding (29.præsident) sad fra 4.marts 1921 til 2.august 1923 for Republikanerne
• Calvin Coolidge (30.præsident) sad fra 2.august 1923 til 4.marts 1929 for Republikanerne.
• Herbert Hoover (31.præsident) sad fra 4.marts 1929 til 4.marts 1933 for Republikanerne.
• Franklin Delano Roosevelt (32.præsident) sad fra 4.marts 1933 til 12.april 1945 for Demokraterne.
• Harry S. Truman (33.præsident) sad fra 12.april 1945 til 20.januar 1953 for Demokraterne.
• Dwight D. Eisenhower (34.præsident) sad fra 20.januar 1953 til 20.januar 1961 for Republikanerne.
• John Fitzgerald Kennedy (35.præsident) sad fra 20.januar 1961 til 22.november 1963 for Demokraterne.
• Lyndon B. Johnson (36.præsident) sad fra 22.november 1963 til 20.januar 1969 for Demokraterne.
• Richard Nixon (37.præsident) sad fra 20.januar 1969 til 9.August 1974 for Republikanerne.
• Gerald Ford (38.præsident) sad fra 9.august 1974 til 20.januar 1977 for Republikanerne.
• Jimmy Carter (39.præsident) sad fra 20.januar 1977 til 20.januar 1981 for Demokraterne.
• Ronald Reagan (40.præsident) sad fra 20.januar 1981 til 20.januar 1989 for Republikanerne
• George Herbert Walker Bush (41.præsident) sad fra 20.januar 1989 til 20.januar 1993 for Republikanerne.
• Bill Clinton (42.præsident) sad fra 20.januar 1993 til 20.januar 2001 for Demokraterne.
• George W. Bush (43.præsident) sad fra 20.januar 2001 til 20.januar 2009.
• Barack Obama (44.præsident) sad fra 20.januar 2009 til 20.januar 2017.
• Donald Trump (45.præsident) sad fra 20.januar 2017.

Print siden her