Amsterdam Centraal Station
Amsterdams hovedbanegård ligger for enden af Damrak og danner en form for skillelinje mellem midtby og havn. Stationen bruges dagligt af 250.000 passagerer. Der går fjernforbindelser mod København, Prag, Warszawa, Berlin, Paris, Lille og Frankfurt.
Den centrale banegård i Amsterdam
I 1875 fik arkitekten Pierre Cuypers og ingeniøren A.L Van Gendt til opgave at komme med et udkast til en banegårdsbygning. Denne er en rødstensbygning opført i nederlandsk renæssance med mange forsiringer og figurer. Bygningsværket blev opført i årene 1882-89. Cuypers udførte bevidst frontsiden som en byport med to tårne og kaldte konsekvent den del Staadspoort. De rejsende skulle føle, at de gik ind og ud af en byport. Motiverne i tårnene viser elementer fra handel, industri og skibsfart. I gavlen ses mellem to løver det hollandske rigsvåben. Nedenfor våbenet ses 14 andre byvåben, bl.a. Berlin, Paris og Sankt Petersborg, som Amsterdam havde togforbindelse med dengang. På den østlige side finder man den såkaldte Koningspaviljoen/Kongepavillon, der er udført med motiver af Theodor Storm. Indgangen var lavet så bred, at man kunne køre ind i banegården med en bred kusk. I 1911 kom den berømte café Smits Koffiehuis til at ligge. Den blev revet ned i 1972, da man byggede en metro på stedet, men opsat originaltro igen i 1980, da man var færdig. Stationen er tvillingstation med Liverpool Street Station i London.
I 1889 var kun den største af banehallerne opført. I 1922 blev den smallere banehal til Ij opført og 1996 den tredje banehal. Alle banehallerne består af buede jernkonstruktioner. Den største er over 40 meter bred.
Stationen er bygget på 3 kunstige øer på en sandet og fugtig undergrund med 9000 træpæle, der bærer hele konstruktionen. Da stationen åbnede i 1889, erstattede den de to stationer ”Willemspoort” og ”Station Westerdok”. I 1889 kørte der dagligt 104 toge af sted, i 1980´erne var tallet vokset til over 1000.
Ifølge den kendte hollandske journalist Geert Mak beskrives opførelsen af banegården som: Det hæsligst mulige angreb på Amsterdams skønhed, der ødelagde udsigten til Amsterdams åbne havn, og som blev tvunget igennem af transportministeriet i Haag.
Metrolinjerne 51, 53 og 54 har stop på stationen, og i 2017 er det meningen, at linje 52 også skal åbne. En af de mest kendte strækninger var Riviera-Express, der kørte Amsterdam-Berlin-Dortmund-Cote d´Azur på den franske riviera. Den er i dag indstillet.
