Burgund Hertugdømme
Hertugdømmet Burgund eller Bourgogne opstod i det 9. århundrede som en efterfølgerstat til det antikke kongedømme Burgund, som efter at være blevet erobret i 532 havde været en kernedel af det frankiske rige. Efter delingen af det frankiske rige i det 9. århundrede måtte de franske rester af det oprindelige Kongerige Burgund se sig reduceret til et hertugdømme af Kong Robert II. af Frankrig i 1004 og i 1032 givet til hans yngre søn Robert med Salisk Lov – andre dele blev givet til det Kejserlige Kongerige Arles og Grevskabet Burgund (i dag Franche-Comté).
Robert blev stamfader til hertuglinjen Burgund – en sidegren til den franske kongefamilie Capet – der i store træk svarede til territorierne for den moderne region Bourgogne. Denne sidegren uddøde med Hertug Philip I. i 1361, hvorpå det blev del af Kong Jean II. af Frankrig fra slægten Valois. I 1363 overdrog kongen det til sin yngste søn Philip. Han var allerede i 1363 blevet gift med Margretha III. af Flandern. Hun var enearving til en lang række besiddelser, og dette ægteskab lagde fundamentet til Burgunds storhedsperiode i de næste 120 år. Det betød frem for alt, at Burgund også fik overherredømme i de rige handelsområder i Nederlandene – kendt som Burgundisk Nederland. Derudover udvidede Burgund med områder i Grevskabet Holland, Grevskabet Luxembourg, Grevskabet Burgund, og samtidig besad man periodevis store områder af Kongeriget Frankrig og af de kejserlige områder i Det Hellige Tysk-Romerske Rige fra de vestlige Alper til Nordsøen – i mange henseender Mellemfranken og Lothringen.
Burgunds magtområde var et af de største hertugelige territorier, som eksisterede i det tidlige moderne Europa. De virksomme handelsregioner Grevskaberne Flandern og Brabant var handelcentre, der også var med til at sætte standarderne for, hvordan et hof skulle føres i de europæiske kongehuse. Storhedsperioden sluttede forholdsvis brat i 1477, da den sidste hertug Karl den Dristige blev dræbt i burgundkrigene i slaget ved Nancy. Dynastiets uddøen førte til, at selve hertugdømmet blev indlemmet i Frankrig af Kong Ludvig XI., mens de Burgundiske Nederlande blev overtaget af Habsburgerne, da Karls datter Marie af Burgund blev gift med Maximillian I. af Østrig.
Delingen af arven fra Burgund markerer begyndelsen på den århundrede- lange rivaliseren mellem Frankrig og det habsburgiske dynasti, hvilket spillede en afgørende rolle i udviklingen i Europa. Da Kejser Karl V. i 1556 abdicerede og overdrog sine besiddelser og magt til sønnerne, blev det starten på de Spanske Nederlande og snart efter løsrivelsen af Generalstaterne i nord – dagens Holland – med de sydlige dele svarende til dagens Belgien og Luxembourg, samt det nordfranske departement Pas-de-Calais.
