Caroline Mathilde
Caroline Mathilde blev født i Leicester House i London som engelsk prinsesse 22. juli 1751, og i årene 1766-1772 var hun dronning af Danmark i form af sit ægteskab med den danske konge Christian VII. Hun mistede imidlertid sin titel, da hun havde en affære med kongens livlæge Johann Friedrich Struensee, hvorpå hun blev forvist til Celle i Kurfyrstendømmet Hannover, hvor hun levede indtil sin død i en alder af kun 23 år i samme by, skilt fra sine børn.
Caroline Mathildes liv som engelsk prinsesse
Caroline Mathilde blev født som den sidste af Friedrich Ludwig af Hannover – Prinsen af Wales´- 9 børn fire måneder efter, at han – hendes fader – var død. Hendes moder var Augusta von Sachsen-Gotha-Altenburg. Da hendes fader døde, overtog hendes ældste bror hendes faders titel som Prince of Wales, og han var dermed tronarving til Storbritannien og Irland. Han blev konge i 1760 under navnet Georg III. Selvom hendes far var død før hendes fødsel og titlen overdraget til broderen, blev hun betegnet som datter af den engelske tronarving fremfor som søster til tronarvingen.
Hendes opvækst foregik i Kew langt fra hoffet, hvor hendes moder anlagde og plejede haven, en lidenskab, som hendes moder delte med Premierminister Lord Bute, og hvor rygtet talte om et forhold de to imellem. I Mathildes barndom kender man kun til to offentlige optrædener; i 1761 ved hendes broders kroning og som brudepige i 1764 ved hendes storesøster Augustas bryllup med arveprinsen til fyrstendømmet Braunschweig-Wolfenbüttel Karl Wilhelm Ferdinand. Men generelt set ved man meget lidt om hendes barndom. Man mener, at hendes opdragelse var puritansk. Hun modtog en god opdragelse, og talte ifølge datidige vidner både engelsk, fransk, tysk, dansk og italiensk, spillede cembalo og læste gerne – og gerne meget. Da hendes moder allerede var enke ved hendes fødsel, var Mathildes ægteskab knap så interessant.
Hun blev mest omtalt som “Matilda”, mens det fulde navn kun fremgik i officielle papirer.
Dronning af Danmark
I en alder af 13 ½ år blev Caroline Mathilde uden sin viden forlovet den to et halvt år ældre dansk-norske Konge Christian VII. De to var ydermere fætter og kusine til hinanden, idet Christians moder Louise var en søster til Caroline Mathildes fader. Louise døde også ung, og derfor oplevede Caroline Mathilde hende ikke som svigermor. Ægteskabet var politisk og var kommet i stand på initiativ af den danske Statsminister Johann Hartwig Ernst von Bernstorff, idet det for ham gjaldt om at styrke det dansk-norske forhold til Storbritannien. Efter lange forhandlinger blev ægteskabstraktaten underskrevet den 14. juli 1766. Caroline Mathilde trådte ud af det engelske kongehus med ægteskabet. Hendes medgift overgik til den danske krone.
,
Christian noterede knap nok sin unge kone, men fornøjede sig istedet med sin begunstigede ven Conrad Holck til talrige fester ved hoffet og med sin sado-masochistiske elskerinde Anna Cathrine Benthagen – ofte kaldt Støvlet-Kathrine. Den unge dronning lagde sig i selen for at lære sit nye hjemland at kende, men led også af den mere og mere udbredte misagtelse hos sin mand samt den strenge hofetikette. Traditionen bød, at den nykronede konge rejste igennem sit land den første sommer efter sin kroning, men her lod Christian hende blive hjemme. Den 28. januar 1768 kom parrets første barn til verden, kronprinsen og den senere konge Frederik VI. af Danmark og Norge. Efter fødslen reagerede Christian ved at fyre Louise von Plessen – dronningens nærmest betroede – med den begrundele, at hun var blevet behandlet mere venligt end han havde tilladt. Istedet blev kongens druk-kammerat Holcks søster Margrethe von der Lühe efterfølgeren. I maj det samme begav Christian VII. sig ud på en længere dannelsesrejse rundt i Europa, hvor han opholdt sig i Altona, Paris og London. Caroline fik ikke lov at følge med ham rundt, også selvom hun gerne havde besøgt sin moder i England. Hun tilbragte sommeren med sin søn på Frederiksborg Slot. I denne tid begyndte hun en større indsats for at blive en del af hoflivet.
Kongen vendte tilbage til København den 12. januar 1769. Han bragte Johann Friedrich Struensee med tilbage i egenskab af kongens livlæge ved hoffet. Senere blev Struensee minister. Kongen havde lært Struensee at kende på rejsens start i Altona. Struensee var i stand til at få kongens åndelige sygdom til at mildnes, og kongen udviklede en helt særlig tillid ham. Han ønskede, at også hans kone skulle lære Struensee at kende, omend hun indledningsvis var mistænksom, da hun hidtil ikke havde haft grund til at stole særligt på Christians bekendte.
Struensee-Affæren
Caroline Mathilde var ulykkelig i sit ægteskab med Christian, hvis agtelse for hende var lav, og hvis psykiske sygdom stod tydeligere og tydeligere frem. Under deres ophold på Frederiksborg Slot i sommeren 1769 anbefalede Struensee, at kongeparret skulle ride ture sammen for at styrke deres sundhed og deres fællesskab. Den 19-årige dronning nød rideturene meget. Hun red ud i bukser og på herresaddel for at opnå en bedre bevægelighed, hvilket i samtiden vakte stor opmærksomhed og anstød og gengivet i adskillige flyveblade, efter at pressefriheden blev indført i 1771. Det var på disse rideture at kærlighedsforholdet til Struensee begyndte ifølge hendes kammerfrue Elisabeth von Eyben.
Under en koppe-epidemi i København i 1770 vaccinerede Struensee også Kronprins Frederik mod kopper. Dermed vandt han endegyldigt dronningens tillid og kærlighed. Hun forelskede sig i Struensee og begyndte tidligst i foråret 1770 et kærlighedsforhold med ham, hvilket kongen forholdt sig ligegyldigt til og måske endda næsten var lettet over. De indledte på denne måde et harmonisk trekantsforhold. I sommeren 1771 var Struensee med, da hoffet rejste fra Frederiksborg Slot over Gottorp Slot og derefter til Traventhal Slot. På hele rejsen var Caroline Mathilde ofte syg ifølge senere udsagn fra hendes kammerfrue, hvor hun ikke tilbragte nogle nætter med kongen, men havde søgt selskab med livlægen.
På tilbagerejsen solgte dronningen en del af sine smykker i Hamborg for at stifte en ny orden – Mathilde-ordenen. De 12 første til at modtage titlen på kongens fødselsdag den 29. januar 1771 var udover kongeparret, enkedronning Juliane von Braunschweig-Wolfenbüttel og hendes søn arveprins Friedrich såvel som Struensee, Enevold von Brandt, Schack Carl von Rantzau og Louise von Plessen, der i mellemtiden havde bosat sig i Celle og Caroline von Schimmelmann, som var gift med skatmester Heinrich Carl von Schimmelmann.
Den 7. juli 1771 kom prinsesse Louise Augusta til verden på Hirschholm Slot. Prinsessens fader var højst sandsynlig ikke kongen, men derimod Strunsee. Christian VII. anerkendte barnet trods de mange tvivlsspørgsmål om Louise Augustas ophav. I anledning af prinsessens dåb ophøjede han Struensee til Lensgreve.
Rygterne om forholdet mellem dronningen og Struensee bredte sig mere og mere og affødte en mistanke om, at parret ville skille sig af med kongen og hans stedmoder og herefter gifte sig. Rygterne blev bevidst udbredt af Struensees modstandere, der særligt fandtes iblandt adelen, da hans politik som minister havde været at følge oplysningsidealer og dermed at mindske adelens magt.
Pingback: Celle Slot | Historiskerejser.dk