Charité (Hospital)
Charité er Berlins ældste hospital og tillige den største universitetsklinik i Europa.
Hospitalet opstod, da Berlin i 1709 var truet af en pestepidemi. Man lavede et karantænehus lige udenfor Spandauer Vorstadt til de smittemistænkte. Efterhånden blev også ældre og prostituerede bragt til området. Under soldaterkongen Friedrich Wilhelm I blev huset gjort til feltlazaret og uddannelsessted for feltlæger, og det fik sit nuværende navn, der på fransk betyder ”næstekærlighed”.
I 1795 åbnede Pepinieré som militærlægeligt akademi ved siden af, hvor f.eks. Hermann von Helmholtz og Rudolf Wirchow blev uddannet.
Da Berlins Universitet (Humboldt) åbnede i 1810, blev Charité tilknyttet som det medicinske fakultet, om end Charité vedblev at være langt mere praksisorienteret, end det var normalt i det humboldtske verdensbillede. Dette kan tilskrives den mangeårige dekan på Charité Christoph Wilhelm Hufeland.
I 1880´erne virkede folk som Emil Adolf von Behring (difteri) og Paul Ehrlich(Syfilis/kemoterapi) her. Den vel nok mest kendte mediciner, der har virket på Charité, er dog Robert Koch, der opfandt vacciner mod miltbrand, kolera og tuberkulose.
Indtil nazisternes magtovertagelse var Charité synonym med den absolutte elite indenfor den medicinske verden.
I 1938 trak Karl Bonhoeffer sig fra sit professorat, da han ikke delte nazismens anskuelse. I hans sted blev Max de Crini ansat. Crini var medlem af SS og ledede Euthanasie-programmet med drab på åndssvage og handicappede.
Charité kom til at ligge i DDR tæt på muren og fortsatte her som Østberlins vigtigste hospital.
Efter genforeningen har Charité fusioneret med en stribe af de vestberlinske hospitaler, hvilket har medført, at man i størrelse er vokset betragteligt, efter at disse er blevet underordnet Charité. Der er 3.500 senge, ansat 8.000 studerende, 13.000 ansatte i alt, og årsbudgettet er 1,8 mia. euro.
