Charlottenburg
Bydel i Berlin, der har fået dens navn fra det barokke slo,t der ligger med sin skønne slotshave ud til Spree. Ellers kendes bydelen også, fordi Berlins fashionable gade Kurfürstendamm, pendant til Champs Elysée i Paris, løber derigennem. Endelig ligger to af Berlins fire universiteter i bydelen, nemlig det Tekniske Universitet og Kunsthøjskolen. Bydelen fik tilskikket selvstændige stadsrettigheder i 1705, samme år som området fik navnet Charlottenburg.
En oprindelig landsby havde navnet Lietzow (slavisk for vådområde). I 1695 blev området givet til kurfyrstinde Sophie Charlotte af hendes mand, Kurfyrste Friedrich III af Brandenburg-Preussen. I 1699 stod et sommerslot færdig, som fik navnet Lützenburg.
I 1705 døde Sophie Charlotte, hvilket medførte, at såvel by som slot straks blev omdøbt til Charlottenburg. Imidlertid mistede Charlottenborg den kongelige gunst, og soldaterkongen (1713-40) forsøgte at fratage byen dens rettigheder, ligesom Frederik den Store(1740-86) nøjedes med at holde enkelte fester, da han foretrak slottet Sanssoucci i Potsdam.
I 1770´erne blev byen forbundet med en gæstgivergård, der fik berlinerne til at valfarte dertil i weekender. Snart fulgte flere udskænkningssteder efter.
Den kongelige interesse for slottet kom igen med såvel Friedrich Wilhelm II som III, der begge foretrak dette slot frem for slottene i Potsdam. I 1806 residerede Napoleon Bonaparte over længere tid på Charlottenburg under den franske besættelse 1806-09.
I midten af 1800-tallet begyndte en del velhavere at bosætte sig her, mest kendt var det at Werner Siemens boede på Berliner Strasse (Otto-Suhr Alleé).
Flere sideløbende udviklinger skete i Charlottenburg, på den ene side strømmede det til med velhavere, og Kurfürstendamm blev Tysklands mest fashionable gade, ligeså Villakolonien Westend. Omvendt fandt man i baggårdene de mange arbejdere, der flokkedes til de mange fabrikker i området, hvoraf Siemens var den største.
Charlottenburg gennemgik en af de voldsomste befolkningsforøgelser. I 1870 boede der 20.000, tallet var vokset til 125.000 i år 1900 og til 306.000 i 1910. Meget spændende byggeri fulgte med, hvoraf kan fremhæves Rådhuset fra 1905 i historistisk stil på Otto Suhr Alleé, Kaufhaus des Westens (KaDeWe) fra 1907.
I 1920 blev Charlottenburg indlemmet i Storberlin. Weimarårene bød på Tysklands første stykke motorvej i form af AVUS – og på Funkturm. De første år under nazismen førte store forandringer med sig, dvs. at hele området ved Olympiastadion og Speers ideer om Welthauptstadt Germania kom meget tydeligt til udtryk her, da man førte Øst-Vest Aksen igennem området.
2. verdenskrig betød mange ødelæggelser af bydelen. Genopbygningen var generelt funktionel i tanke, og kun seværdigheder som slottet blev genopbygget.
Ruinmindesmærket i form af Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche blev et symbol på Vestberlin og centrum i det vestlige Berlin. Charlottenburg var del af den britiske sektor. Siden 2001 har man været slået sammen i storkommunen Charlottenburg-Wilmersdorf. Der bor 183.000 indbyggere i Charlottenburg.
