Charlottenburg Slotshave
Charlottenburg Slot i Berlin har en storslået have der er anlagt i engelsk landstil og er beliggende ned mod Spreefloden.
Den første slotshave blev anlagt i 1697 af franske Siméon Godeau som en fransk barokhave. Den omfattede vandbassiner, fasanhave og små fiskerhuse på begge sider af Spree, der var forbundet med trækskuder. Godeau blev dog fyret i 1709, da han uden godkendelse havde fældet et større antal lindetræer.
I årene under Soldaterkongen forfaldt parken. Den bageste del var forpagtet og blev brugt til agerdyrkning. Frederik den Store rettede op på misligeholdelsen, og haveanlægget blev nu anlagt i rokoko stil.
Friedrich Wilhelm II havde en forkærlighed for engelske haver, så med forbillede i Wörlitz Park i Anhalt-Dessau anlagde gartneren Johann August Eyserbeck derefter. De lige linjer blev erstattet af mere vild natur. Joseph Steiner og Peter Joseph Lenné satte senere deres præg på udformningen.
De største seværdigheder i parken er Tehuset Belvedere udført af Carl Gotthard Langhans i 1788/89, hvor man i dag finder en fremragende udstilling af Königliche Preussische Porzellan (KPM), og hvor kong Friedrich Wilhelm II ofte søgte ned.
En anden stor seværdighed er Mausoleum af Schlosspark Charlottenburg, der var/er stadig et af de vigtigste steder for hyldest af det prøjsiske. Det blev oprindeligt opført til den folkekære Dronning Luise, der døde pludseligt i 1810. Hun blev et nationalt samlingspunkt for prøjserne i Napoleonskrigene. Karl Friedrich Schinkel udførte et prægtigt mausolæum til hende. Da hendes mand kong Friedrich Wilhelm III døde i 1840, udvidede man mausolæet, således at de kunne bisættes sammen. Mausolæet blev igen udvidet, da det første tyske kejserpar døde (Wilhelm og Augusta). Endelig ligger kong Friedrich Wilhelm IVs hjerte begravet her, en tradition der ellers er katolsk, men som den romantiske konge alligevel praktiserede.
Haven blev kraftigt ødelagt under 2. verdenskrig, men grundet et argument om at engelske landskabshaver var en sjældenhed i Tyskland, genopførte man den til mange berlineres glæde.