County Westmeath

County Westmeath er et af Republikken Irlands 26 counties (dansk: grevskaber). Det er beliggende provinsen Leinster i Midlands Region. Det er dannet af det historiske kongerige Meath – Midhe “middle” og blev kaldt “Mide”, fordi det lå geografisk midt i Irland. Det administrative center er Mullingar, og befolkningstallet er 88.770. På gælisk lyder navnet Contae na hIarmhí eller mere simpelt An Iarmhí.

Våbenskjoldet fra Westmeath. Fra wikipedia

Westmeath på et kort over Irland. Fotos fra wikipedia

Westmeaths historie

I forlængelse af den normanniske invasion af Irland i 1169 blev der dannet et anglonormannisk herredømme kaldet Lordship of Meath, som i 1172 blev givet til Hugh de Lacy af Kong Henrik II.  af England. De Lacys slægt var i 1241 ikke i stand til at levere en mandlig arving, hvilket betød, at området blev delt mellem to kvindelige børnebørn. Et område i den østlige del blev givet til Maud de Geneville som Liberty of Trim, og et andet område, der bestod af det nordøstlige og vestlige del, gik til Mauds søster Margery de Verdun, som i 1297 blev Royal County of Meath. De to områder forenedes i 1461. Imidlertid tilhørte den østlige del English Pale – hvor engelsk kontrol og kultur var udbredt – mens den vestlige del i løbet af det 14. århundrede var blevet gælisk og faldet ud af kontrol for Sheriffen i Meath.

I 1543 i forbindelse med Tudorernes generobring af Irland bestemte en lov i det irske parlament, at grevskabet skulle deles i to: Det østlige skulle kaldes Meath og det vestlige Westmeath.

Geografi og politisk underinddeling

Ud af hele øen Irlands 32 grevskaber er det 20. størst i areal og 22. størst befolkningsmæssigt. Det er det 6. største af Leinsters 12 grevskaber arealmæssigt og det 8. største befolkningsmæssigt. I baroniet Moycashel er The Hill of Uisneach mange gange regnet som Irlands centrale midtpunkt, hvilket videnskabsfolk dog sætter til at ligge i nabogrevskabet Roscommon. Det højeste punkt i County Westmeath er Mullaghmeen, der med sine 258 meter er det laveste toppunkt i Irland.

Demografi i Westmeath

Befolkningstilvæksten har i en del år ligget højere end det nationale gennemsnit. Som følge af den store hungersnød i årene 1845-50 led befolkningstallet et meget brat fald i Westmeath. I næsten hundrede år derpå fortsatte mange med at emigrere primært til Amerika i håbet om et bedre liv der.  Det stabiliserede sig i midten af det 20. århundrede, og siden har befolkningstallet været stigende. Den umiddelbare nærhed til Dublin med gode motorvejsfaciliteter og hyppige togafgange har gjort området populært for pendlere.

Den største by er Athlone, mens den administrative hovedby er Mullingar, som er den næststørste by. Westmeath er det mest befolkningsrige grevskab i Irish Midlands. Der findes en lang række vigtige kommercielle markedsbyer som Moate, Kilbeggan, Kinnegad, Ballinahown. Delvin, Rochfortbridge, Killucan og Castlepollard. Ifølge en rapport fra 2011 boede der i 51.9% af alle boliger minimum 1 gælisk-irsk talende person.

Westmeath er et af de få grevskaber i Irland, hvor man stadig har adgang til kilder fra 1841. På trods af, at indbyggertallet generelt stiger, falder indbyggertallet blandt den oprindelige befolkning i området.

Økonomien i Westmeath

Økonomien i Westmeath var i mange år koncentreret omkring markedsbyerne Mullingar, Moate og Kinnegad. Hovedbyen Athlone udviklede sig grundet sin militære betydning og strategiske placering på hovedvejen mellem Galway-Dublin, hvor den krydser floden Shannon. Mullingar drog betydelig fordel af udviklingen af Royal Canal med åbning i 1835. Kanalen var med til at muliggøre billig transport af landbrugsvarer til Dublin, Storbritannien og Europa. Såvel Athlone og Mullingar udviklede sig endnu mere som følge af åbningen af jernbanen Midland Great Western Railway i det 19. århundrede (1845-1924).

Turisme i Westmeath er primært baseret på eets mange fine adgange til vand. Der findes en række søer såsom: Lough Derravaragh, Lough Ennell Lough Owel, Lough Lene, Lough Sheelin og Lough Ree. Derudover løber de to væsentlige kanaler Grand Canal og Royal Canal igennem området samt Irlands vigtigste vandåre floden Shannon med en moderne indlandshavn i Athlone.

Kanalen i Mullingar. Foto fra wikipedia

I 2017 var de største indtægtskilder i Westmeath følgende: salg 15%, sundhedsvæsenet 13%, uddannelse 11%, manufakturindustri 9%, landbrug 8%, boligsalg, business og banksektor: 7%, hotelbranche: 7%.

Irland har i perioden efter 2010 foretaget flere forbedringer for cyklister. I Westmeath er der to større projekter i gang: et lokalt mellem Athlone og Mullingar og et landsdækkende mellem Galway og Dublin, der ligger i et gammelt jernbanespor. Langs Royal Canal kan man følge en cykelsti hele vejen til Longford.

Udviklingen af industri i Westmeath har hidtil primært været baseret på fødevareindustri og forbrugerprodukter. Der produceres whiskey i Kilbeggan og tobak i Mullingar. Der er en stor handel med kvæg og mælkeprodukter. I 2011 åbnede den pharmaceutiske producent Alkermes i Athlone. Den østlige del af grevskabet er tæt befolket af pendlere, hvoraf mange arbejder i teknologiområderne i den vestlige del af Dublin.

Mullingar er kendt for den høje kvalitet af bøf og kalvekød. Kvæget fra den vestlige del af floden Shannon fedes op til slagtning på de frodige marker i Meath og Westmeath. Kvæget bruges også til at vedligeholde naturen i områder som Bog of Allen – den kæmpestore tørvemose, der ligger mellem floderne Liffey og Shannon.

Westmeath er derudover hjemsted for mange hestefarme. Sletterne i Westmeath er dækket med kalkrig mergel, der blev skabt i de formative år. Hopperne foler ofte i foråret, således at føllene kan vokse sig stærke i løbet af sommeren. Drægtigheden tager normalt 335-40 dage og giver som regel et føl. Hestene bliver voksne omring fireårsalderen.

Mullingar. Christ the King Cathedral. Foto: Wikipedia

Jernbaner

Westmeath har også en jernbaneinfrastruktur med en række toglinjer, der passerer igennem byerne i grevskabet. Jernbanelinjen Dublin – Westport/Galway afgår fra Dublin Heuston til Galway/Westport/Ballina med Inter-City og stop i Athlone, mens Dublin-Sligo stopper i Mullingar. Linjen mellem de to største byer Athlone og Mullingar diskuteres åbnet på ny som en del af en ny linje mellem Galway og Dublin Connolly Station.

Vejnettet i Westmeath

Vejnettet er generelt af høj kvalitet i området. Som del af den irske regerings infrastrukturprogram Transport 21 blev N4 og N6 opgraderet fra landevej til enten motorvej eller tosporet landevej. Alle større byer, som landevejene tidligere blev ført ind igennem, har i dag omfartsveje. Såvel Galway og Dublin er det muligt at nå som pendler efter, at den sidste del af motorvejen blev færdiggjort i december 2009.

Kendte mennesker fra Westmeath

• Tony Allen er den ene halvdel af en kendt musikduo Foster & Allen i Irland.
• The Blizzards er et popband fra Mullingar med stort salg omkring år 2005.
• Arthur Sydney Booth-Clibborn: en kvækerminister født i Moate, aktiv i Schweiz og Frankrig
• Michael Joseph Curley, ærkebiskop i Baltimore og Washington, født i Athlone 1879
• Joe Dolan: irsk folkesanger.
• Domnaill Midi: højkonge af Irland, han døde 763.
• Thomas Duffy, født i Athlone. Modtog Viktoriakorset for sin indsats i nedkæmpningen af det indiske oprør i 1857.
• Gormflaith ingen Flann Sinna, var Dronning af Tara.
• Niall James Horan, medlem af drengebandet “One Direction”, født i Mullingar
• Máel Sechmaill mac Domnaill, Konge af Mide og Højkonge af Irland. Død i 1022.
• John MacCormack: tenor, hvis aktive karriere var i USA inden han vendte retur og boede i sin alderdom i Irland.
• Peg Plunkett, en kendt bordelmutter blev født i Westmeath omkring år 1727. Hun virkede i Dublin og skrev sine memoirer i tre bind.
• Túathal Techtmar, Højkonge af Irland ifølge middelalderlige legender
• George Wade blev født i Killavally i 1690. Han deltog i en række engelske krige i starten af det 18. århundrede og var ansvarlig for vejanlæggelsen i det skotske højland.
• Cecil Boyd-Rochfort: Han trænede personligt heste ved det engelske hof i perioden 1943-68.
• Thomas Power O´Connor: Medlem af det Britiske Underhus i mere end 50 år frem til den irske uafhængighed.

Print siden her