Det Stormæhriske Riges storhed og fald
Der er et næsten totalt fravær af kilder fra perioden efter Samos død og frem til cirka år 800 i området. Dette kunne tolkes som området ikke har undergået de store skelsættende omvæltninger/begivenheder, og at det gamle forsvarsforbund må have givet modstandere en vis respekt.
Omkring år 800 begyndte den frankiske kejser Karl den Store at interessere sig gevaldigt for området, og i tre omgange forsøgte han at indtage dette, men alle forsøg slog imidlertid fejl.De frankiske forsøg på undertvinge sig området slog ikke fejl på grund af militære nederlag, men fordi de ikke var i stand til at lokke de bøhmiske forsvarere til at møde sig i et åbent slag. Bøhmerne gemte sig i de uvejsomme skovrige bjergegne, og inden da havde de brændt alt af værdi. Det endte med, at Karl den Store lod området være grundet dets barbariske beflokning. Det barbariske land blev dog kraftigt inspireret af den civilisation og højkultur, som det frankiske rige stod for.
I løbet af de første 30 år af 800-tallet udviklede en ny og hidtil uset stærk slavisk statsdannelse med centrum omkring det nuværende Bratislava med stærke borge og en stærk handelsstruktur. Det blev kaldt det Stor-Mæhriske Rige (833-907). Dette rige er forklaringen på, at Bøhmen og Mæhren blev to områder, da Bøhmen i 835 frivilligt sværgede ed til det østfrankiske rige og dermed trådte ud af det nye stormæhriske rige. For Mæhren samt det nuværende Slovakiet betød perioden frem til opløsningen på dette rige i 907, at man blev kristnet af de to græsk-byzantinske munke – Metodios og Kyrillios – som udviklede en egen liturgi, bragte det byzantinske dobbeltkors ind, hvilket stadig ses i Slovakiets flag, og ikke mindst skabte det kyrilliske alfabet, som senere skulle blive det russiske sprogs skriveform. Stormæhrens langvarige eksistens blev imidlertid gradvis mere presset, da de aggressive magyarere/ungarere i syd ekspanderede deres territorium og det Østfrankiske Rige i vest ikke brød sig om en slavisk statsdannelse, da det var en trussel mod deres magtinteresser i øst. I 907 kom det til det tredobbelte nederlag ved Brezalauspurc (Bratislava), der betød ophævelsen af det hidtil største slaviske rige.