Anton Ulrich von Braunschweig-Wolfenbüttel

Anton Ulrich Prinz von Braunschweig-Wolfenbüttel var en søn af Hertug Ferdinand Albrecht II. von Braunschweig-Bevern. Han var gift med den russiske regent Anna Leopoldovna von Mecklenburg-Schwerin. I perioden 1740-41 var han generallisimo for den russiske hær. Han blev født 28. august 1714 i Bevern i Weserbergland, Niedersachsen og døde 4. maj 1774 i Cholmogory i Arkangelsk.

Anton Ulrich af Braunschweig-Wolfenbüttel – der var gift med den russiske Tsarina Anna Leopoldovna. Maleri af ukendt kunstner

---

Anton Ulrich von Braunschweig-Wolfenbüttels liv

Anton Ulrich var den næstældste søn af Hertug Ferdinand Albrecht II. von Braunschweig-Bevern og bror til den preussiske general Hertug Ferdinand von Braunschweig-Wolfenbüttel. Han var ydermere svoger til Frederik den Store af Preussen, idet hans søster Elisabeth Christine von Braunschweig-Bevern giftede sig med kronprinsen af Preussen. Den russiske kejserinde Anna inviterede i 1733 Anton Ulrich til Rusland, hvor hun bestemte ham som ægtemand for sin niece Anna Leopoldovna. Han fik allerede overdraget et helt regiment i 1732, som hed Braunschweig-Kurassererne og som holdt til i Riga. Senere skulle han også bliver svoger til den danske konge Frederik V., da hans lillesøster Juliane Marie von Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern blev gift med den danske konge. 

Brylluppet  med Anna Leopoldovna fandt dog først sted i 1739 i Sankt Petersborg. Her blev det proklameret af kejserinden at, arvingen til den russiske trone skulle være det barn, der ville komme ud af ægteskabet. Et lille års tid efter blev Ivan VI. født – og så længe han var mindreårig, skulle landets regering føres af Ernst Johan von Biron, Hertug af Kurland og Semgallen. Anton Ulrich og hans kone var forment adgang til regeringsforhold. 

Kort tid efter Kejserinde Annas død blev han viklet ind i en sammensværgelse mod von Biron, hvilket gjorde, at Biron fratog ham alle militære hverv og truede med at forvise ham fra Rusland. Efter at von Biron var blevet styrtet, blev han udnævnt af sin hustru Anna Leopoldovna til generallisimo for den russiske hær. Hans hustru var reel regent af Rusland. Hendes regeringstid var dog mest præget af hendes skandaløse udenomsægteskabelige affærer med den saksiske gesandt Moritz von Lynar og et lesbisk forhold til sin hofdame. Ofte måtte Anton Ulrich finde sig i bare at blive sendt væk, en skandaløs ydmygelse, som han dog fandt sig i. Annas regeringsførelse mødte mange fjender, både i Sverige – der erklærede Rusland krig – og Frankrig, men også hos den russiske adel, der så for mange tyske adelige i Rusland. 

Natten til den 6. december 1741 blev Anna Leopoldovna imidlertid afsat fra tronen af Elisabeth Petrovna – derefter Kejserinde/Tsarina Elisabeth (1741-62), og man bragte Anna såvel som Anton Ulrich og deres børn til Citadellet i Riga, hvor de blev spærret inde. Derefter løsladt under opsyn i Daugavriga i byen, hvorpå de blev sendt til Cholmogory i Arkangelsk, hvor Anna døde i 1746. 

Katharina II. foreslog i år 1762 Anton Ulrich, at han kunne forlade Rusland. Han måtte imidlertid lade sine børn blive tilbage, da de af politiske grunde ikke kunne tillades at blive sat fri. Han valgte at blive i fangenskab med sine børn, da han ikke så nogen frihed uden dem. Hans søn Ivan VI. – den tidligere tronarving – var allerede blevet myrdet i 1764 på Sjlisselburg – ø ved Nevaflodens udmunding. Hans øvrige børn fik deres frihed i 1780. Katharina tillod dem en årlig gage og sendte dem til Danmark, hvor de levede et tilbagetrukket liv i Horsens i Jylland. Dette skete på foranledning af hans yngre søster Juliane Marie von Braunschweig-Wolfenbüttel, der i Danmark på dette tidspunkt var den magtfulde dronningemoder til Kong Christian VII. af Danmark, og som efter dennes livlæge Struensees fald havde betydelig magt i kongeriget. 

Han efterlod sig børnene Ivan VI. (1740-64), Katharina (1741-1807), Elisabeth (1743-82), Peter (1745-98), Alexej (1746-87). 

Print siden her