Folke Bernadotte
Grev Folke Bernadotte von Wisborg var en svensk officer og filantrop. I årene 1943 til 1948 var han vicepræsident – og siden præsident – i den svenske afdeling af Røde Kors. Han er allermest kendt for at stå bag forhandlingerne i 1944-45 hvor han i direkte forhandlinger med topnazisterne i det Tredje Rige forhandler aktionen med de Hvide Busser på plads. I 1948 blev han FN-diplomat i Palæstina; hvor han samme år den 17.september blev attentat-dræbt af den zionistiske terroristgruppe Lechi. Han blev født 2.januar 1895 i Stockholm og døde 17.september 1948 i Jerusalem.

Folke Bernadotte. Foto taget i 1945
Barndom og Uddannelse
Folke Bernadotte Grev von Wisborg stammede fra det svenske kongehus Bernadotte. Hans far Oskar Karl August var søn af kongen af Sverige og Norges Oskar II. og dermed var han prins af Sverige og Norge og førte titlen Prins Bernadotte Grev von Wisborg efter at han var trådt udad det svenske kongehus. Bernadotte voksede ifølge sig selv op i rolige og kærlige omgivelser. I hans forældres hjem fyldte barmhjertighed og uegennyttig virksomhed en stor rolle; eksempelvis afholdt hans forældre årligt en lillejuleaftensfejring for fattige Stockholmske familier. Folke Bernadotte led af Dyslexie, gik på Ny Elementarskole i Stockholm og bestod en fuld militær uddannelse i Karlberg gik han i Arméskolen og siden i Kavalleriskolen i Strömsholm. I forlængelse af dette blev han officer i Livgardets Dragoner. Den 1.december 1928 giftede han sig med Estelle Romaine Manville der er født i USA. Fra 1939 til 1940 var han Sveriges Generalkommissær i forbindelse med Verdensudstillingen i New York.
Humanitært virke
Den 1.september 1943 blev han vicepræsident i Svensk Røde Kors. Præsidenten for Røde Kors var en onkel til Bernadotte på hans faders side, der på dette tidspunkt var 82 år gammel og som gav stafetten videre til nevøen. Umiddelbart efter han fik dette hverv påbegyndte han planlægning for efterkrigstidens Røde Kors. Den norske diplomat Niels Christian Ditleff kontaktede ham med henblik på at være med i befrielsen af skandinaviske KZ-fanger. Han opbyggede et nært diplomatisk forhold til den nazistiske topledelse hvilket gjorde at han i april 1945 modtog et våbenhviletilbud fra Heinrich Himmler til USA og Storbritannien, der blev formidlet fra Stockholm til London og Washington og som blev afvist.
Befrielse af de skandinaviske fanger
Bernadotte forhandlede i starten af 1945 direkte med Heinrich Himmler om at føre de skandinaviske KZ-lejrs-fanger sammen og at overføre dem til Sverige. Udover de cirka 8.000 fanger fra Skandinavien, da blev der samlet mellem 10.000 og 12.000 fanger af andre nationaliteter primært fra de to lejre Ravensbrück og Theresienstadt og indtil lejren Neuengamme ved Hamborg. De blev alle siden bragt til Sverige. Hele aktionen blev husket som aktionen Hvide Busser.