Frankrig
Frankrig er et land i Vesteuropa, men besidder en række oversøiske regioner og territorier. Frankrig strækker sig fra Middelhavet til den Engelske Kanal og Nordsøen og fra Rhinen i øst til Atlanterhavet i vest. Det grænser til Belgien, Luxembourg og Tyskland mod nordøst og til Schweiz og Italien mod øst og mod Andorra og Spanien mod syd. De oversøiske territorier inkluderer Fransk Guyana i Sydamerika og en lang række øer i Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean. Landet består af 18 regioner – de 5 er placeret oversøisk – og har et areal på 643.801 kvadratkilometer med en befolkning på 67.3 millioner indbyggere (oktober 2018). Frankrig er en suveræn stat, en enhedsstat baseret på en semi-præsidentiel republik med hovedstaden Paris, landets største by samt primære kulturelle og kommercielle centrum. Andre større byområder er Lyon, Marseille, Toulouse, Bordeaux, Lille og Nice.
I jernalderen var Frankrig beboet af folkefærdet Gallerne, et keltisk folk. Rom erobrede området i år 51 før vores tidsregning og holdt det besat, indtil de germanske Frankere erobrede området i år 476 og dannede Frankerriget. Traktaten i Verdun i 843 delte Franken i Østfranken, Mellemfranken og Vestfranken. Sidstnævnte blev i 1190 til Kongeriget Frankrig, der i middelalderen tiltog sig større magt, hvilket viste sig tydeligst med sejren i Hundredårskrigen (1337-1453). Den franske kultur blomstrede under renæssancen, og landet begyndte at erhverve sig kolonier. I det 16. århundrede var landet præget af religiøse borgerkrige mellem katolikker og protestanter, der på fransk lyder navnet Huguenotter. I det 17. århundrede blev Frankrig under Ludvig 14. (XIV) den dominerende magt i Europa såvel kulturelt, politisk og militært. I den sidste del af det 18. århundrede blev det absolutistiske monarki væltet i Frankrig, hvilket startede den Franske Revolution, som igen betød, at landet blev et af de første eksempler på en republik og førte til proklamationen af menneske- og borgerrettigheder, der stadigvæk udtrykker nationens ypperste idealer i dag.
I det 19. århundrede tog Napoleon magten og etablerede det første franske imperium. Napoleonskrigene skabte fundamentet for det kontinentale Europa. Efter Napoleon og hans imperiums fald blev Frankrig kastet ud i en lang række regeringer med tumulter, hvilket kulminerede med dannelsen af den Tredje Franske Republik i 1870. Frankrig led hårdt under 1. verdenskrig på trods af at stå som sejrsmagt. De stod igen som en af de allierede under 2. verdenskrig, men måtte finde sig i tysk besættelse af landet fra 1940-44. Efter befrielsen dannedes den Fjerde Franske Republik, der dog blev opløst grundet krigen i Algeriet. Den Femte Republik, der blev dannet af Charles de Gaulle, blev skabt i 1958 og eksisterer stadig. Algeriet og stort set alle de øvrige kolonier blev uafhængige i 1960´erne, men bibeholdt typisk et nært økonomisk og militært bånd til Frankrig.
Frankrig har i lang tid været et globalt centrum for kunst, videnskab og filosofi. Det huser den fjerdestørste koncentration af steder på UNESCO´s liste over Verdenskulturarven og er verdens førende turistdestination med 83 millioner besøgende årligt. Frankrig er et veludviklet land, der er anerkendt som stormagt. Det sidder i FN´s sikkerhedsråd med vetoret og er officielt også en atommagt.
Etymologi af navnet Frankrig
Oprindeligt er navnet Frankrig udledt af betegnelsen det Frankiske Rige, der på latin hed Francia eller Frankernes Land. På spansk og italiensk hedder landet stadig Francia og Frankreich på tysk og Frankrig på dansk, de har alle den samme historiske betydning.
Der er forskellige teorier om oprindelsen af ordet Frank. Den britiske historiker Edward Gibbon og den tyske eventyrsdigter Jacob Grimm mente begge at ordet gik tilbage til det engelske frank der betyder fri. Det har været foreslået at betydningen af fri blev brugt, efter den romerske erobring af Gallien, kun Frankerne var fri for at betale skat. En anden teori kommer fra det proto-germanske ord frankon der kan oversættes som en slags lanse, hvor en kastet økse af Frankerne blev kendt som francisca. Der er dog størst tilslutning til den første teori, da mange finder det uholdbart at man opkaldte et folkefærd efter våbenbrug.
Pingback: Evakueringen ved Dunkerque | Historiskerejser.dk