Freden i Frankfurt 1539
I den såkaldte Frankfurter Anstændighed i 1539 blev Freden i Nürnberg/Nürnberger Anstændigheden fra 1532 bekræftiget, og at man opretholdt Status quo mellem protestanter og katolikker internt i riget.
I 1532 var deri Nürnberg blevet underskrevet en midlertidig fred mellem de protestantiske rigsfyrster og rigsstæder, der var forbundet i det Schmalkaldiske Forbund. Det var en aftale, der mere var underskrevet af nød end af lyst, da den ærkekatolske kejser Karl V var stærkt presset af osmannernes erobring af Ungarn og af skatteindtægter til sine krige mod Frankrig og Italien. I 1539 trak det op til, at det Schmalkaldiske Forbund var ved at indgå en antihabsburgsk koalition med Frankrig og Danmark. Det gjorde igen Karl V mere forsonlig i dennes religionspolitik, og 19.april 1539 underskrev de to parter i Frankfurt en forlængelse af fredstraktaten fra 1532.
Dette trin afsluttede de processer i Rigskammerretten mod protestanter, der var anklaget for at ville sækularisere kirkegods. Betingelsen var, at de protestantiske fyrster ikke måtte sækularisere mere kirkegods og ikke optage flere medlemmer i det Schmalkaldiske Forbund. Omvendt ville der heller ikke blive optaget flere medlemmer i det modsvarende katolske Nürnberg Forbund. Derudover blev det aftalt, at man ville gennemføre en religionssamtale mellem teologer og lægfolk i de katolske og evangeliske konfessioner, og denne blev gennemført i 1540 i religionssamtalen i Hagenau i Alsace.
Pingback: Schmalkaldiske Krig 1546-47 | Historiskerejser.dk