Gammel Prøjsere

Prusserne eller Pruzzerne blev på deres oprindelige sprog kaldt Prūsai, de var en baltisk folkestamme og har lagt navn til det tyske geografiske navn Preussen. Stammens beboelsesområde var i området ved Østersøen mellem floderne Wisla og Memel. Sprogligt og etnisk blev der siden aldrig et særligt nært forhold mellem de tysksprogede Prøjsere og de oprindelige rent baltiske pruzzere; navnet var en af de få bindeled imellem dem.

Kort over de baltiske stammer omkring år 1200. Prøjserne er det sydvestligste baltiske folkeslag. Kort fra wikipedia

Overblik 

Pruzzerne blev assimileret i det 13.århundrede med tyske tilvandrere der flyttede til området efter at den Tyske Orden havde overvundet Prusserne. Kristne Masoviere vandrede primært til fra Hertugdømmet Masovien, der grænsede op til Preussen, primært efter Reformationstiden og til dels før. Den sydlige del af Preussen blev i det 18.århundrede uofficielt opkaldt efter disse som Masurer. I de tyndt befolkede områder for Schalauere, Nadrauer og Sudauer vandrede der fra det 15.århundrede Lithauere til. Pruzzernes sprog var Lithauisk, Lettisk og gammelprøjsisk indtil det 17.århundrede, hvor disse sprog uddøde og dermed også kun fragmentarisk dokumenteret. I nyere tid er der gjort flere forsøg på et genoplive det oprindelige pruzziske sprog.

Pruzzernes eget navn

I gammelprøjsiske tekster er tillægsordet prūsiskan i (akkusativ, feminin ental) videregivet, heraf folkenavnet Prūsas (maskulin ental) Prūsai (Prußen i bestemt form). Navnet kan være afledt fra et vandløb og formodentlig beslægtet med det litauiske praūsti‚ (Ansigtsvask) eller det gammelprøjsiske prusnas (Ansigtet). Et alternativ er det litauiske navn prusti der kan betyde folkemængde.  

Navnet høres første gang i det 9.århundrede af den anonyme geograf Bavarus som Bruzi. På mellemtysk kaldes området Prûsse og på højtysk Priuzen, og det var herfra at det senere navn Preussen udviklede sig. Andre latiniserede navne var Pruzi, Prutheni eller Borussi. Det latinske landskabsnavn Prussia eller Borussia blev alment i det 18.århundrede da Konge af Preussen blev en udbredt titel.

I litteraturen hører man ofte navnet Pruzzen, hvor z- erstatter s- og dermed også at betegnelsen Prussen kendes.

Pruzziske stammer

De vestbaltiske Pruzzeres bosættelsesområde, var historiske set lige så stort som de østlige Baltere, hvilket gør at man fra Jernalderen (5.århundrede f.v.t) til Slavernes senere erobring af området i begyndelsen af Folkevandringstiden (6.årh. e.v.t) har utallige arkæologiske fund der kan berette om de tidlige folk.

Igennem flere erobringsforsøg fra den første Hertug af Polen Boleslav I. og hans efterfølgere da tabte de prøjsiske bosættelsesområder deres randområder til Polen.

De tiloverblivende prøjsiske områder gik i det 13.århundrede tabt til den Tyske Orden, hvor de blev inddelt i regioner der passede nogenlunde med de prøjsiske og slaviske stammer. De gammelprøjsiske stammenavne blev typisk latiniseret eller germaniseret og heraf husker vi dem.

• Samerne (Sami, Sambitae der ikke skal forveksles med de skandinaviske Samer) boede på halvøen Samland (Sambia). Det var indenfor deres område at man grundlagde handelsbyen Kønigsberg. Adam af Bremen var den første til at nævne dem som Sembi, der særligt var kendt for deres gode ernæringsmuligheder.
• Varmierne (Varmienses, Hermini) boede ved Frisches Haff mellem Podarge og Pregel. I deres område kom siden byen Braunsberg til at ligge. Deres navn levede videre i form af landskabsnavnet Ermland
• Natangerne (Nattangi) boede mellem Varmierne og floden Alle.
• Barterne (Barthi) bosatte sig øst for floden Alle. Stedet Bartenstein er opkaldt herefter.
• Pogesanerne (Pogesani) boede syd for Varmierne og Natangerne. Blandt de vigtigste steder i regionen blev byen Heilsberg.
• Pomesanernes område (Pomesani) lå vest for Pogesanernes og strækte sig hele vejen til floden Wisla. Deres bymæssige centrum var Marienburg.
• Sasserne i Kulmerland var de der var mest skrøbelige og udsat for erobringsforsøg fra syd og det område der tidligst fik slaviske bosættelser ind i området.
• Galinderne (Galinditae boede ved de Masuriske søer, syd for Barternes område mellem floden Alle og Spirdingsøen. Området er muligvis blevet nævnt af den antikke geograf Ptolemæus som “Galindae”.
• Sudauerne (Sudavi) boede øst for Galinderne indtil floden Memel. Muligvis er de identiske med Sudini, der blev nævnt i Antikken. De blev også kaldt Jatwingere (Jatvingi), hvis historiske område strækte sig mod syd. 
• Nadrauerne (Nadroviti) bosatte sig på den øvre del af floden Pregel.
• Schalauerne (Scaloviti) bosatte sig på begge sider af den nedre del af Memel og var kulturelt umiddelbart i naboskab med lithauerne.
• I de prøjsiske grænseområder Kulmerland og Løbau bosatte sig flere forskellige slaviske stammer.
  

  ---

Print siden her