Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Hallig Hooge

Er den næststørste af de 10 halliger, der ligger i vadehavet i Slesvig-Holsten.

En hallig består af et antal forhøjninger – der kaldes Varfter eller Værfter – i det vadehav, der konstant befinder i store forskelle mellem ebbe og flod. Disse forhøjninger udgør sikkerheden i forbindelse med særligt voldsomt højvande: et fænomen der kaldes Land Unter. Når dette sker, oversvømmes det øvrige land, og folk kryber ind på de tørre pletter. Rundt om alle disse forhøjninger findes et dige, der skaber den ølignende status. Men det er ikke en ø, det er en hallig. Hooge består af 10 beboede varfter og dertil et par ubeboede.

Hooge er en selvstændig kommune, hvortil den mindre hallig Nørreog også hører. Der bor i højsæsonen omkring 120 mennesker, et tal der dog er væsentligt lavere i vintermånederne.

Geografi

Hooge er en smule anderledes end de øvrige halliger, idet den er beskyttet af et 1,20 meter højt stendige, der sikrer halligen mod mindre oversvømmelser. På trods af diget bliver Hooge alligevel ramt af fænomenet Land Unter 2 til 5 gange årligt. Beboerne er fordelt på de 10 varfter. Halligen er omgivet af Nationalparken Vadehav Slesvig-Holsten, men er ikke selv en del af denne. Til gengæld er man del af Biosfærereservatet Vadehav Slesvig-Holsten og Halligerne.

Geologi

Jordbundshistorisk er Hooge som de øvrige halliger omkring 10.000 år gamle. Ved afslutningen på istiden steg vandet betragteligt i området. Hidtil havde man kunne vandre ind over iskappen til områderne ved Leck, Nybøl og Husum. Ved Kristi fødsel overgik området fra at være moselignende marsk til at have en decideret status af hav.

Historie

Navnet Hooge har været omstridt, men de fleste mener, at det må stamme fra det tyske hohe, der betyder høje. Den ligger en anelse højere end de øvrige halliger, så den teori anser man som den bedste. Indtil den anden store Marcellusstormflod i 1362 hørte Hooge til Pellwormer Harde på øen Strand, men efter denne altødelæggende stormflod blev den adskilt fra Strand. Såvel kirker som diger blev ødelagt ved den lejlighed.

Siden det 13. århundrede vekslede Hooge i sit tilhørsforhold mellem de danske konger og de slesvigske hertuger. I 1864 blev den preussisk og i 1870 tysk.

Et af hovederhvervene i mange år var saltsydning.

Man levede primært af at dyrke græs og af handel. Fiskeri var mærkværdigvis ikke udbredt.

  • Hooges våbenskjold er et gyldent anker vendt på hovedet, der omsværmes af sølvgrå dug. Ankeret er et symbol på den søfart, der har været afgørende for øens udvikling. Derudover står det for det sikre håb (et sikkert anker), som Hooges befolkning kan fæstne lid til i de mange svære stunder. Farverne gul og blå, der indgår i skjoldet, er farverne fra Slesvig, som Hooge hører under.

Kultur

Et fåtal af beboerne, overvejende ældre beboere, taler den halligfrisiske dialekt. Kvinder, unge såvel som gamle, bærer den traditionelle dragt. Folkedragten fra øen Før begyndte i 1850 at vinde frem til fordel for den hidtidige hjemstavnsdragt. Imidlertid oplevede den oprindelige dragt fra Hooge en renæssance, da der blev grundlagt en danseforening, som satte sig for, at dette skulle foregå traditionelt. Hvert andet år finder der en lille festival sted, der hedder ”Hooges dragtesommer” sted. Siden 1998 følger man i april/maj knortegæssenes ankomst til Hooge under de såkaldte Knortegæsdage.

Varfter

Ved den seneste folketælling i 1987 boede der 134 på halligen, men dette tal er i 2011 faldet til 120 med kun 84 fastboende. Dog er der en stor forskel på, hvornår man tæller, idet de fleste beboere ynder at opholde sig på Hooge i sommerhalvåret. Med undtagelse af Volkertsvarft og Mittelritt ligger alle varfter ved en vandrende.

Hansvarft

Er det vigtigste og største af varfterne. På dette varft ligger borgmestergården, menighedshuset, det frivillige brandvæsen, diverse butikker, kroer og museer (bl.a. Hallig- og hjemstavnsmuseet) samt Turistkontoret, i hvis kælder der ligger et lille teater, hvor der lejlighedsvis opføres små amatørforestillinger. I stormflodsbiografen kan man meget levende få en oplevelse af, hvad det vil sige at bo på Hooge under en stormflod. Varftet er et af de 3 stationer, som en kuskerundfart på halligen omfatter. De to andre steder er Kirkevarft og Backensvarft.

Den største turistattraktion er uden sammenligning Kongepesel, en friserbygning, der i 1995 blev temmelig ødelagt under en brand. I dette hus overnattede den danske konge Frederik VI natten mellem 2. og 3. juli 1826. Den danske konge var i det område, der dengang stod direkte under den danske konge, idet Slesvig-Holsten var delt uoverskueligt på kryds og tværs. Han ville besigtige omfanget af den store stormflod på halligerne i 1825. Under hans ophold blev det pludseligt Land Unter, og kongen måtte overnatte på Hooge. Frederik stiftede efterfølgende en fond til hjælp for alle på halligerne, der ville forhøje deres varfter. Kongepesel kan besigtiges som museum.

Hjemstavnsmuseet ligger på den tidligere postskipper Hans von Holdts grund, hvor han indrettede et sådant museum i sin oprindelige kostald. Museet indeholder en lang række oprindelige redskaber, der kan besigtiges. De fleste er samlet af Hans von Holdt.

Hooges Vadehavshus, der er en vadehavssikringsstation, ligger også på Hansvarft i Ny Biggerhus. Naturfredningsforeningen har været aktiv på Hooge siden 1963. I deres hus findes der en udførlig naturvidenskabelig information om naturen i og rundt om halligerne. Dette gælder blandt andet særdeles fine akvarier. En del skoleklasser besøger dette sted i forbindelse med ekskursioner.

Kirkevarft

Har navnet, fordi her ligger Sankt Johanneskirken. Denne er fra 1637, men alligevel bærer den årstallet 1624, hvilket skyldes, at den oprindelige Osterwolhlder Kirke blev skyllet bort ved den store stormflod i 1634. Prædikestolen, murstenene og døbefonten menes at stamme fra den oprindelige kirke.

Hooge mistede sin store trækirke, da den blev skilt fra øen Strand i 1362, hvorefter man var forvist til at benytte øen Pellworms kirke.

Kirken er omgivet af en kirkegård, hvis mest berømte person er Jens Sørensen Wand, der var en berømt fugleobservatør. Et trækors skriver ”hjemstavn for de hjemstavnsløse”, hvilket er viet til de mange strandvaskere eller strandlig, der er skyllet ind.

Det er bemærkelsesværdigt, at præstegården ved siden af kirken er langt større end selve kirken.

Kirkeklokken hænger i et træophæng. Om sommeren er gudstjenesterne godt besøgt og ofte ganske afvekslende, idet øen årligt er besøgt af flere kristne ungdomsgrupper, som låner kirken. Gudstjenesterne holdes flere gange årligt, også på gennemført plattysk, hvor salmerne ligeledes synges på plattysk. Gudstjenesterne varetages af en præst, der bor på øen.

Inventaret i kirken består af et kancelli med Jesus og  indgangen til samme består af ordene Hvalfiskdøren. Dette stammer fra 1743 og viser en hunhval og en kalv. Korvinduerne er begge dekorative, det ene viser Sankt Peter i en storm, det andet Kristus som den gode hyrde.

Kirkeskibet var en gave fra Hooges befolkning til den danske konge Frederik VI ved hans besøg i 1826. Kongen beordrede dog, at øens befolkning skulle beholde dette. Derfor hænger det stadig i kirken.

Under den sydlige dør vil man kunne se en tavle, der viser døde mennesker og dyr under stormfloden i 1825. Der er også et billede af Pastor Koch, der i 1850 indledte en succesfuld kamp mod alkohol. Orgelet er fra 1959 og blev fløjet hertil med en helikopter.

Backensvarft

Det næststørste varft med et halvt dusin huse. Det omslutter ringformet en lille dam med drikkevand fra det omstødende saltvand. Den vigtigste bygning er Friserpesel, der er kendt for sin udsøgte restaurant med historiske flamske kakler, samt et såkaldt talsted, der har fungeret som bank. Varftet ligger tæt på færgehavnen og udgør også et af de steder, som kuskerundturene bringer folk til.

Erhverv og trafik

De fleste mennesker har typisk flere erhverv.  I sommerhalvåret er man i et vist omfang beskæftiget i turistbranchen. Derudover er et højt procenttal beskæftiget med opgaver for Vadehavets Kystsikring. Hooge har det højeste antal dagsturister af samtlige halliger, i gennemsnit 90.000 på årsplan. Alle varfter har ferielejligheder. Derudover er der også mere selvforsørgende huse, der kan bruges til skoleklasser. I 2008 kunne Hooge notere 46.000 overnatninger. Hooge menes at være 70% afhængig af turisme, og man kan blandt andet foretage vadehavsvandringer til den anden hallig Nørreog og sandbanken Japsand.

Der er ingen, der har landbrug som hovederhverv, men mange har det som  bierhverv. Der ses dog en del køer og får på øen, men de er næsten udelukkende bragt ind fra fastlandet og bruges til at holde græsset nede.

Uddannelse

Der findes en skole, Grund- og Hovedskolen, der i skoleåret 2013/14 bestod af 4 børn og en lærer.

Trafik

I sommerhalvåret ligger talrige færger og udflugtsskibe til fra de andre øer og halligerne Langenæs, Amrum, Før og Sild samt fra fastlandet i form af Nordstrand og Slutsil. Den mest typiske transportform på øen er hestekusk eller cykel. Man kan benytte biler, men det er et fåtal, man ser.

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler:

Ikke at sætte for store forventninger til hestevognsturen rundt på øen, da det er en turistfælde.

Derimod kan stormflodsbiografen kraftigt anbefales. Den viser, hvordan livet på øerne har været bestemt af vadehavets tilstand.

Et besøg i Kongepesel kan kraftigt anbefales.

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.