Nationalpark Slesvig-Holstensk Vadehav
Centraleuropas største Nationalpark. Parken omfatter store dele af kyststrækningen i Amterne Nordfriesland og Ditmarsken. Vadehavet er næstefter Alperne det største sammenhængende økosystem i Europa. Nationalparken blev oprettet i 1985 samtidig med tilsvarende parker i Hamborg og Niedersachsen. Parken er blevet til på baggrund af en separat nationalparklov, der definerer parkens afgrænsning, formål og beskyttelseszoner. Man havde allerede i 1960´erne planer om at frede nationalparken. Siden 1990 er området blevet anerkendt internationalt som biosfærereservat. Det har siden 2009 været på UNESCO´s kulturarvsliste, hvilket var det første blandt tyske naturområder. Lokale fiskere protesterede voldsomt.
Nationalparken strækker sig fra den dansk-tyske grænse i nord og til Elbens udløb i syd. I det nordfrisiske område strækker den sig over et 40 kilometer bredt område, og har et samlet areal på 4410 km2. Det gør den til den suverænt største nationalpark i Tyskland. 68% af parkens areal er permanent vådområde og 30% permanent tørområde. Vadehavet er inddelt i to beskyttelseszoner. Den primære zone omfatter 162.000 hektar og består af slik- og sandvader. Derudover eksisterer der saltenge og områder, der permanent er oversvømmede. Der findes fantastiske rugekolonier for fugle samt sælbanker. Denne zone er det i princippet ikke tilladt at færdes i, der gælder dog undtagelser for guidede ture. Et område på 12.500 hektar syd for Hindenburgdæmningen er totalt lukket. Den anden bufferzone har man tilladt bæredygtig drift, det vil sige, at vindmøller, muslingefiskeri og rejefangst er tilladt i det omfang, det minimalt belaster naturen. Derudover er der kystsikringsskibe, skibstrafik, flytrafik, militære øvelsesområder, olieboretårne samt opsugning af sten og ral. I den anden zone foregår der også opsugning af ral og affald.
Den geografiske udbredelse af vadehavet. Billede fra wikipedia
Øerne Süderoog og Südfall og Trischen ligger også i anden zone. I denne zone findes tillige et område på 124.000 hektar, hvor der findes mange marsvin. Derudover er der midlertidige beskyttelseszoner for sæler med unger. Diger og digeforland er primært ikke del af nationalparken. Øerne Sild, Amrum og Før er ikke del af nationalparken, men er omsluttet af den.
Nationalparken rummer 700 plantearter og 2.500 dyrearter. 250 arter er endemiske. To gange årligt lander millioner af trækfugle i Vadehavet. Af plantearterne kan nævnes hindebæger, kveller, slikgræs og portulak. Blandt fuglene er det værd at nævne gravænder, hvidklirer, storspover, hættemåger, strandskader, klyder og knortegæs. Den typiske tidevandsforskel er mellem 1.5 meter og 3.7 meter.
Parkens formål er at bevare dens oprindelige natur for moderne mennesker, som skal tilbydes ture ud i den. Nationalparkforvaltningen, der ligger i Tønning, er ansvarlig for organisation og forvaltning, naturbeskyttelse og fredning, monitorering, forskning og oplysningsarbejde. Det største oplysningsarbejde findes i Multimar Vadehavsforum.
